DI Transport

En bæredygtig investeringsplan med mange spændende elementer

Del

Længeventet plan for en bæredygtig udvikling af blandt andet luftfarten, falder i god jord hos Dansk Luftfart. 

EU-Kommissionen præsenterede i dag en længeventet plan for en bæredygtig udvikling af blandt andet luftfarten, der falder i god jord hos Dansk Luftfart.

- Vi har ventet i spænding på planen her fra EU-Kommissionen, og jeg vil sige, at vi overordnet set tager rigtig positivt i mod den. Vi er særligt glade for fokus på de syntetiske brændstoffer, som vi i Danmark har særligt gode forudsætninger for at producere, siger Mathias Milling, sekretariatschef i Dansk Luftfart.

Markedsmekanisme skal understøtte produktion og aftag
Der lægges med planen også op til at introducere en ‘markedsmellemmand’, som kan hjælpe med at få markedet for ptx-baserede flybrændstoffer i gang. I dag kan producenter og aftagere ikke få enderne til at mødes, og markedet står derfor fuldstændigt stille. Dette til trods for, at der i EU er over 40 modne projekter, herunder flere i Danmark, hvor flere aktører er klar med relevante projekter.

- I Luftfartens Klimapartnerskab og Dansk Luftfart har vi fremhævet, at der er brug for en markedsmekanisme, som kan lukke hullet mellem producenter og aftagere. Det ser ud til, at det kommer nu med nogen klare rammer, siger Mathias Milling.

Danmark skal være med i pilotprojekt
EU-Kommissionen vil også som noget helt nyt facilitere et pilotprojekt, hvor villige medlemslande kan være med at til få de første dråber ptx-baseret flybrændstof på markedet.

Projektet hedder “e-SAF Early Movers Coalition”, og målsætningen er at samle op mod 500 millioner euro fra udvalgte medlemslande til at understøtte de første produktionsfaciliteter.

- Vi vil klart opfordre den danske regering til at melde sig under fanerne som et af flere medlemslande, der deltager i et pilotprojekt om at få ptx-baserede flybrændstoffer rullet ud i EU. Vi har virksomhederne, teknologien og pengene klar, udtaler Mathias Milling.

Læs mere her

Kontakter

Yderligere oplysninger kan fås hos Mathias Milling, sekretariatschef i Dansk Luftfart på tlf. 5132 6374 eller mami@di.dk

Følg pressemeddelelser fra DI Transport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Transport

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye