Af Rasmus Bruus Larsen, CEO, Make Influence

Forstå mig ret, det er gode tider for både danske og udenlandske influencere, og forretningsområdet er som helhed voksende. Den personlige markedsføring er et hit hos forbrugerne og dermed også virksomhederne. Og det skal vi være glade for, for influencerne bruger techgiganternes platforme til at tjene penge. På den måde ender annoncekronerne hos influencerne frem for i lommen hos de store platforme selv. Det er en god, digital omfordeling, hvis du spørger mig.

Det er klart, at alle brancher har brodne kar, og der findes flere historier om influencers lidt for kreative markedsføring i udlandet. Derfor er lovgivningen altafgørende for at passe på forbrugere og særligt børn online, men vi må ikke glemme, at de digitale værdiskabere allerede er regulerede - de står nemlig til ansvar for blandt andet ophavsretsloven og markedsføringsloven, hvor sidstnævnte skal sikre, at influencerne opfører sig anstændigt, når de promoverer produkter og tjenester.

Markedsføringsloven sørger fx for, at en influencer får et massivt bødesmæk, hvis han eller hun laver ulovlig reklame til personer under 18. I Danmark er der med andre ord lovgivning, der allerede nu sikrer, at de danske influencere opfører sig som reglerne foreskriver det, når de lægger nyt indhold ud til deres fan- og følgerskarer. Og her er jo faktisk et eksempel på et område, hvor influencerne er reguleret hårdere end andre, for når man er vigtig virksomhedsejer eller passioneret politiker, er man ikke reguleret, selvom man med sin position og platform kan påvirke de mange følgere i lige så høj grad som en influent men uden at varedeklarere det som reklame.

I rammer kun de små spillere

Begynder vi at pålægge de digitale iværksættere endnu flere regler og paragraffer, ja, så ender influencer-arbejdet med at blive for de store og få, der har ressourcerne til at få professionel rådgivning. Og det går ud over den største gruppe af influencere, nemlig mikroinfluencerne. Jeg kender både sygeplejersker og studerende, som udover fuldtidsarbejde og -studie bruger mange tidlige og sene timer på at dele værdifuldt og engagerende indhold med deres publikum om de dagsordener, der betyder noget for dem. Jeg er bange for, at det er den type af danske iværksættere, som regeringen med ny og udvidet lovgivning let vil kunne drukne i unødvendigt bureaukrati og paragraffer, der er meget langt fra hverdagen hos influenterne.

Stil i stedet os til ansvar - bureauerne der varetager både influenceres og virksomheders interesse. Vi arbejder med markedsføring hver eneste dag, så vi har både kendskabet, ressourcerne og i min optik også forpligtelsen til at sikre, at samarbejdet kører efter bogen. Så jeg står gerne på mål for det, og jeg håber, at mine branchekonkolleger vil gøre det samme.

De sociale medier har nået en ufattelig størrelse, og brugen af dem har nået højder, som kun de færreste havde forestillet sig for bare ti år siden, så selvfølgelig kræver det, at vi hele tiden holder øje med udviklingen. Men for mig er det utroligt misforstået, at man råber reguleringer, inden man kender til eventuelle udfordringer. Det er det samme som at skyde først og spørge bagefter. Hvorfor tager I ikke en dialog med os, der kender branchen for at få et grundigt indblik i den? Derefter kan I - nu på et oplyst grundlag - beslutte, hvor der skal sættes ind, hvis der skal sættes ind i det hele taget.

Og så er det misforstået, at reguleringer skal pålægges de mindste spillere i arenaen. Lad os nu i stedet kigge på giganterne. På Facebook og Instagram. På Youtube og TikTok. Og alle de andre med dyre adresser i Silicon Valley. For når vi tager annoncekronerne fra den lille influencer, så flyttes de typisk over til virksomhedernes egne sociale kanaler, og det betyder endnu flere penge i lommen på techgiganterne. Og det har jeg, når alt kommer til alt, svært ved at forestille mig, at regeringen og kulturministeren er interesseret i.