DEAS løfter omsætningen

”Vi kommer styrket ud af 2018 med en unik position på markedet og med to stærke tilbud til kunderne, nemlig asset management og ejendomsadministration. Derudover har vi nu et langt mere effektivt leveranceapparat til vores kunder. Vi har opnået en tilfredsstillende vækst og omsætning i 2018. Når det er sagt, så har vi også haft relativt høje omkostninger, bl.a. forbundet med vores køb af Nordea Ejendomme, der uundgåeligt påvirker selskabets indtjening og bundlinje,” siger Henrik Dahl Jeppesen, CEO i DEAS-koncernen.
Opkøb af Nordea Ejendomme styrker det samlede værditilbud
DEAS overtog i november 2018 Nordea Ejendomme og tog et stort skridt på vejen mod at blive investorernes foretrukne samarbejdspartner inden for både asset management og ejendomsadministration.
”DEAS har nu en meget stærk platform for at tilbyde kunderne en samarbejdspartner, der kan eksekvere professionelt på tværs af hele værdikæden i ejendomsforvaltning. Det er et unikt værditilbud til det danske ejendomsmarked og noget, som vi oplever et stigende behov for," siger Henrik Dahl Jeppesen.
DEAS har siden overtagelsen investeret i at opbygge et stærkt og kompetent asset management-team samt sikre en god integration af de over 90 nye medarbejdere fra Nordea Ejendomme.
Investeringer i forbedret servicering af lejere og kunder
DEAS startede i 2017 et projekt, der skulle styrke virksomhedens topprioriteter: kundeservice, kvalitet og effektivitet. Projektet, der kaldes ’New Ways of Working’, fortsatte i 2018 og har indebåret en omfattende omstilling i måden, DEAS producerer leverancer på, herunder effektiv produktionsplanlægning, team-arbejde og konstant fokus på forbedringer.
”Vi mærker nu resultaterne af de mange indsatser, som vores dygtige medarbejdere yder. Vores igangværende lejer-undersøgelse indikerer fx en klar forbedring i vores lejeres tilfredshed. Det er et tydeligt bevis på, at vores investeringer i medarbejdere, mere effektive processer og nye måder at arbejde på giver konkrete resultater og forbedringer,” siger Henrik Dahl Jeppesen.
DEAS-koncernen forventer at vinde markedsandele inden for kerneområderne ejendomsadministration og asset management.
”Omkring 40 % af vores omsætning kommer fra vores oprindelige kerneforretning, ejendomsadministration. Her har vi pt. en markedsandel på lidt under 9 % fordelt på de ejendomssegmenter, som vi konkurrerer i, og den forventer vi at øge i de kommende år. Markedet for asset management er i stor vækst, og her har vi også et stærkt fundament for at vinde markedsandele,” slutter Henrik Dahl Jeppesen.
For mere information
CEO/adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen, mobil 27 90 10 35
Nøgletal for DEAS-koncernen
TDKK | 2018 | 2017 | 2016 | 2015 | 2014 |
Omsætning | 550.886 | 525.766 | 501.216 | 451.398 | 416.670 |
Omsætningsvækst, procentvis | 4,8% | 4,9% | 11,0% | 8,3% | 6,8% |
EBITDA | 36.860 | 47.043 | 45.371 | 27.775 | 42.916 |
Resultat af primær drift | 15.144 | 27.518 | 27.964 | 10.343 | 26.175 |
Finansielle poster, netto | -8.578 | -9.283 | -9.733 | -4.714 | -346 |
Årets resultat | 2.879 | 10.664 | 11.810 | 8.314 | 18.550 |
De økonomiske nøgletal for DEAS-koncernen er også vedlagt
Kontakter
CEO/adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen, mobil 27 90 10 35
Billeder
Vedhæftede filer
Information om DEAS
Kort om DEAS-koncernen
DEAS-koncernen (DEAS Holding A/S) rummer de to datterselskaber DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S, der tilsammen leverer alle ydelser inden for ejendomsforvaltning. Koncernen er specialiseret i ejendomsadministration og asset management. Derudover tilbydes udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, Facility Services og offentlig-privat partnerskab (OPP). Koncernens over 900 medarbejdere betjener kunder og lejere fra kontorer i København, Aalborg samt Aarhus. Den samlede portefølje under administration er ca. 2.300 ejendomme, og i alt 77.000 lejere – virksomheder og familier – serviceres hver dag. DEAS Holding A/S ejes af Montagu Private Equity.
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum