Aarhus Universitet: Aarhus BSS

De uvaccinerede udskammes i hele verden

Del
Ny forskning publiceret i Nature viser, at folk, der ikke er vaccineret mod corona, møder lige så mange fordomme og diskriminerende holdninger som indvandrere og stofmisbrugere. Vaccinerede personer er sågar klar til at begrænse de uvaccineredes ytringsfrihed og andre fundamentale rettigheder.
Michael Bang Petersen. Foto: Ida Marie Jensen/Aarhus Universitet.
Michael Bang Petersen. Foto: Ida Marie Jensen/Aarhus Universitet.

På alle klodens beboede kontinenter hersker der fordomme og diskriminerende holdninger til personer, som ikke er vaccineret mod COVID-19. Det viser et globalt studie fra Aarhus Universitet, som netop er udgivet i tidsskriftet Nature.

Mange vaccinerede vil nødigt have deres nærmeste til at gifte sig med en uvaccineret. De er desuden tilbøjelige til at mene, at uvaccinerede er både inkompetente og utroværdige, og de bryder sig generelt ikke særligt godt om dem.

Studiet viser, at fordomme mod uvaccinerede i mange tilfælde er mere udtalte end fordomme mod indvandrere, stofmisbrugere og personer, der har været i fængsel.

Omvendt finder forskerne så godt som ingen diskriminerende holdninger hos de uvaccinerede rettet mod de vaccinerede.

”Konflikten mellem dem, der er vaccineret mod COVID-19, og dem, som ikke er, er en ny kløft, der truer sammenhængskraften i samfundet, og det ser tydeligvis ud til at være de vaccinerede, der øger afstanden,” siger postdoc Alexander Bor, som er førsteforfatter på studiet "Discriminatory Attitudes Against the Unvaccinated During a Global Pandemic".

Fordommene har en menneskelig forklaring
Årsagen til de diskriminerende holdninger ser ifølge forskerne ud til at være, at de vaccinerede oplever de uvaccinerede som snyltere. Stor vaccinetilslutning er afgørende for at bekæmpe pandemien og sikre det kollektive gode, som en normal hverdag uden store menneskelige og økonomiske tab er. Og når nogle bidrager til at øge vaccinationstilslutningen, mens andre ikke gør, så vækker det negative følelser.

”De vaccinerede reagerer på ganske naturlig vis mod, hvad de oplever som snylteri på et kollektivt gode. Det er en velkendt psykologisk mekanisme og altså en helt almindelig menneskelig reaktion. Ikke desto mindre kan det have alvorlige samfundsmæssige konsekvenser,” siger medforfatter Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af forskningsprojektet HOPE, som studiet udspringer af.

”På den korte bane kan det komplicere coronahåndteringen, fordi det fører til mistillid, og vi ved, at mistillid står i vejen for, at flere lader sig vaccinere. På den lange bane kan det betyde, at mange samfund vil stå tilbage mere splittede og polariserede, end de var før pandemien,” siger Michael Bang Petersen.

Fundamentale rettigheder kan være i fare
Et delstudie, som forskerne kun har udført i USA, viser, at vaccinerede ikke alene har fordomme, men også mener, at uvaccinerede bør fratages fundamentale rettigheder. For eksempel bør de ikke have lov til at flytte ind i nabolaget eller ytre deres politiske holdninger på sociale medier uden frygt for censur.

”Det er sandsynligt, at vi ville finde tilsvarende holdninger i andre lande, fordi fordommene og antipatien findes på tværs af kontinenter og kulturer,” siger Michael Bang Petersen.

Forskere advarer mod fordømmende retorik
Mange steder er lav vaccinetilslutning fortsat en udfordring i pandemihåndteringen, men forskerne advarer myndigheder og politikere mod at bruge fordømmende retorik i deres forsøg på at få flere til at lade sig vaccinere. En strategi, der ellers er blevet brugt i en række lande. Blandt andet i Frankrig, hvor præsident Emmanuel Macron har sagt om vaccineskeptikere, at han ville ”pisse dem af” i en grad, så de alligevel ville lade sig vaccinere.

”Moralsk fordømmelse kan gøre kløfterne større og øge den følelse af eksklusion, som har fået mange til at afvise vaccination i første omgang. Vores tidligere forskning har vist, at transparent kommunikation om sikkerhed og effektivitet af vacciner er en bedre strategi til at øge vaccinetilslutningen i det lange løb,” siger Michael Bang Petersen.

_________

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype:
Studiet bygger på eksperimenter, som er indlejret i en række spørgeskemaundersøgelser i 21 lande.

Eksterne samarbejdspartnere:
YouGov og Ipsos har indsamlet data for forskerne.

Ekstern finansiering:
Studiet er en del af forskningsprojektet HOPE (How Democracies Cope with COVID-19: A Data-Driven Approach), som er støttet af Carlsbergfondet. Dele af forskningen er lavet i regi af grundforskningscentret Center for Eksperimentel-Filosofiske Studier af Diskrimination, som er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond.

Interessekonflikt:
Ingen

Link til videnskabelig artikel:
https://www.nature.com/articles/s41586-022-05607-y 
(Linket vil være tilgængeligt 8. dec. 2022 kl. 17:00)

Nøgleord

Kontakter

Michael Bang Petersen
Professor i statskundskab, Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Leder af forskningsprojektet HOPE (How Democracies Cope with COVID-19: A Data-Driven Approach)


michael@ps.au.dk
Mobil 2077 5944


Billeder

Billeder

Michael Bang Petersen. Foto: Ida Marie Jensen/Aarhus Universitet.
Michael Bang Petersen. Foto: Ida Marie Jensen/Aarhus Universitet.
Download

Links

Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus Universitet: Aarhus BSS



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

”Kan du huske, da vi….” – er en vigtig vending for forældre, der vil understøtte deres børns sprog19.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at helt almindelige hverdagssamtaler om oplevelser, forældre og børn har haft sammen, kan give 3-5-årige børn lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog som boglæsning med far eller mor. Begge aktiviteter er dog vigtige, for de giver børn forskellige typer af sprogligt input.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye