De skal bygge den kommende Nordhavnstunnel i København

I går blev kontrakten på den kommende Nordhavnstunnel tildelt. En tildeling, som er kulminationen på flere års arbejde med planlægning af den kommende tunnel og begyndelsen på en ny og spændende etape af projektet.
Det bliver joint venture-selskabet, der består af Besix (Belgien) og MT Højgaard A/S (Danmark) med støtte fra NIRAS A/S, Jacobs Sverige AB og Bravida Danmark A/S, der skal bygge Nordhavnstunnelen. Det er alle store og yderst kompetente virksomheder med bred international erfaring. I alt fire joint venture-selskaber bød på opgaven.
Projektchef og ansvarlig for tunnelbyggeriet Silas Nørager, Vejdirektoratet, siger:
”Med tildelingen af kontrakten for totalentreprisen er den nye tunnel godt på vej. Det er til stor glæde for Københavns Kommune, By & Havn og de mange nuværende og fremtidige interessenter og brugere af tunnelen, at vi nu når endnu en stor milepæl på projektet. Det vindende joint venture-selskab leverede det bedste bud ud fra både kvalitet og pris, og som bygherre ser jeg frem til det daglige samarbejde om at bygge tunnelen.”
Den kommende Nordhavnstunnel er en forudsætning for den videre byudvikling af indre og ydre Nordhavn, og tunnelen sikrer direkte adgang til de byudviklingsområder, som i fremtiden skal huse en masse københavnere og mange virksomheder.
Samtidig vil tunnelen forbedre adgangen til de mange havneaktiviteter i området og sikre, at en del af den tunge trafik på Østerbro flytter væk fra det øvrige vejnet og forbedrer bymiljøet.
Prisen fra det vindende tilbud er 2,585 milliarder kroner og holder sig dermed inden for projektets samlede anlægsbudget.
Leverandør af styresystem er også på plads
Vejdirektoratet har også valgt leverandør for opgaven med styresystem til tunnelen – et såkaldt SCADA-anlæg, og her har Vejdirektoratet valgt at tildele kontrakten til ÅF-Industry AB (Sverige) med støtte fra AFRY Denmark A/S (Danmark), som leverede det bedste tekniske tilbud og til den laveste pris. Entreprisen på levering af styresystemet har en værdi på omkring 70 millioner kroner.
Opgaven med styresystem til tunnelen blev adskilt fra selve tunnelbyggeriet, fordi Vejdirektoratet søgte en leverandør, der er ekspert i avancerede styresystemer. SCADA-anlægget, som står for Supervisory Control And Data Acquisition, er et styresystem, der sørger for et samlet overblik over hændelser, meddelelser om tekniske fejl, der skal rettes, og giver mulighed for at igangsætte tunnelens sikkerhedsanlæg efter behov.
Nordhavnstunnelen bliver en forlængelse af den eksisterende Nordhavnsvejtunnel, som allerede har et velfungerende SCADA-anlæg. Det system blev taget i brug i 2017 og er siden løbende blevet optimeret af Københavns Kommunes drift- og vedligeholdelsesorganisation.
Projektchef Silas Nørager, Vejdirektoratet, siger:
"Det er vigtigt, at vi lærer af de erfaringer, som Københavns Kommune har gjort sig på Nordhavnsvejtunnelen, så vi får et integreret system mellem de to tunnelstrækninger, der fungerer optimalt fra begyndelsen. Opgaven er teknisk udfordrende, og det giver kun projektet en ekstra dimension, at der også skal ske en sammenkobling med det eksisterende system i Nordhavnsvejtunnelen. Derfor er vi ekstra glade for at kunne tildele kontrakten til AFRY, som har fremsendt det tilbud med bedst kvalitet.”
Begge leverandører planlægger hurtig opstart efter kontraktindgåelse, hvilket forventes at være den 12. september efter standstill-perioden.
Fakta om projektet
Vejdirektoratet er bygherre på projektet, og efter anlæg bliver tunnelen overdraget til Københavns Kommune. Tunnelen bliver dermed en del af det kommunale vejnet.
Projektet finansieres af By & Havn I/S, der også står for den generelle byudvikling i Nordhavn, Københavns Kommune og det fremtidige selskab for Lynetteholmen.
Nordhavnstunnellen er budgetteret til at koste 3,4 milliarder kroner og kan efter hovedtidsplanen forventes taget i brug i midten af 2027. Tunnelen er en forudsætning for den videre byudvikling af Nordhavn.
Nordhavnstunnelen bliver 1,4 kilometer lang og går under Svanemøllebugten ved København. Tunnelen skal forbinde Nordhavnsvejtunnelen på Østerbro med Kattegatvej i Nordhavn.
Tunnelen bliver en såkaldt in situ-støbt tunnel. Det vil sige en tunnel, der støbes på stedet. Nordhavnstunnelen får to kørespor i hver retning, og køresporene bliver adskilt af en tunnelvæg i midten.
Tunnel og til- og frakørselsramper bliver tilpasset modulvogntog og busser op til 15 meter.
Nøgleord
Kontakter
Silas Christian NøragerProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 71 35Tlf:29 62 12 20scn@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Den nye bro over E45 ved <55> Horsens N skal sænkes16.5.2025 10:15:02 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej vil frem til starten af juni opleve, at de nogle aftener og nætter bliver ledt over fra- og tilkørselsramperne ved <55> Horsens N. Det skyldes, at broen den 2.-4. juni skal sænkes og placeres på sin permanente plads.
Asfaltarbejde og åbning og lukning af ramper i tilslutningsanlæg 61 ved Taulov16.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanterne har det sidste halve år mødt mange spærringer og omkørselsruter på motorvej og kommunale veje ved Taulov. Ombygning af tilslutningsanlæg 61 påvirker fortsat trafikken i området, men nu ophæves nogle af de spærringer, som har præget trafikken ved tilslutningsanlægget. Den 19. maj åbnes der for udkørsel fra Dronningens Kvarter, så det igen bliver lettere for erhvervsvirksomhederne at køre på motorvejen mod nord fra Dronningens Kvarter. Og den sydøstlige tilkørselsrampe i tilslutningsanlæg 61 åbner ligeledes den 19. maj. I perioden 19.-23. maj lukkes den nye del af Adelvej og Skærbækvej syd for Dronningens Kvarter på grund af slidlagsarbejder. Trafikken ledes af de nuværende og kendte omkørselsruter. Omkørslerne er skiltet. Fra 19. maj til medio august bliver tilslutningsanlæggets sydvestlige frakørselsrampe lukket, og der anvises omkørsel via frakørsel 59. Der anvendes allerede kendte omkørsler i området. Vi beklager de gener disse trafikomlægninger medfører for trafikanter
Nødspor på motorvej får ny belægning ved Eskilstrup15.5.2025 14:55:01 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet renoverer nødsporet på Sydmotorvejen mellem Dronninghave rasteplads og Eskilstrup. Arbejdet bliver udført fra mandag den 19. maj til tirsdag den 27. maj og kan påvirke trafikken med længere rejsetid.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt i Sønder Omme15.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 19. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 28 i Sønder Omme. Arbejdet forventes at tage cirka to uger.
Rute 507 mellem Lindenborg og Lyngby får ny asfalt15.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omtrent 10 km af rute 507 på Aalborgvej mellem Lindenborg og Lyngby får ny asfalt fra den 20. maj og cirka 5 uger frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum