Udenrigsministeriet

De maritime grænseaftaler nord for Færøerne er nu trådt i kraft

Del
Kongeriget Danmark, Island og Norge nåede tilbage i 2006 til enighed om den maritime grænsedragning i området nord for Færøerne. Enigheden blev opnået, selvom alle parterne oprindelig havde fremsat krav på havbunden (kontinentalsokkel) udover 200 sømil. Efter behandling ved FN’s Sokkelkommission, som bekræftede udstrækningen af parternes sokkelkrav, udarbejdede parterne tre grænsedragningstraktater. Disse blev underskrevet den 30. oktober 2019 af den daværende udenrigsminister og hans færøske, islandske og norske kolleger og var kulminationen på mange års teknisk, diplomatisk og juridisk arbejde. Traktaterne træder nu i kraft.

”Det glæder mig, at grænseaftalerne i havområdet nord for Færøerne nu træder i kraft. Én ting er resultatet, som alle kan være tilfredse med. Ligeså vigtig er dog processen, der ledte frem til resultatet. Det er endnu et klart vidnesbyrd om vores fælles evne og vilje til at samarbejde og løse konflikter fredeligt i Nordatlanten og Arktis i overensstemmelse med FN’s havretskonvention. Jeg håber, at dette eksempel kan inspirere andre og vise, hvordan tvister kan og bør løses fredeligt ved forhandlingsbordet,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Det følger af traktaterne, at de træder i kraft, når parterne har informeret hinanden om, at de nødvendige nationale procedurer er blevet gennemført. Dette skete 14. december 2022.

Baggrund
Danmark, Island og Norge har alle tiltrådt FN’s havretskonvention af 1982. Ifølge konventionen, kan en kyststats kontinentalsokkel udstrækkes udover 200 sømil til yderkanten af den såkaldte kontinentalmargin. Oplysninger om grænserne for den del af kontinentalsoklen, der strækker sig ud over 200 sømil, forelægges FN’s Sokkelkommission (CLCS).

Forelæggelser herom fra hhv. Kongeriget Danmark/Færøerne, Island og Norge overlappede med ca. 112.000 km2. I 2006 blev parterne enige om, at 27.000 km2 tilfaldt Danmark/Færøerne, 29.000 km2 tilfaldt Island og 55.528 km2 tilfaldt Norge.

CLCS bekræftede i store træk udstrækningen af parternes sokkelkrav, og den aftalte delingsformel blev omsat til tre traktater med hhv. Island og Norge.

Traktaterne blev undertegnet 30. oktober 2019 i Stockholm med forbehold for godkendelse i henhold til staternes interne forfatningsretlige procedurer. Herefter blev traktaterne behandlet i de respektive parlamenter. Både Lagtinget og Folketinget har givet samtykke til aftalerne, og Udenrigsministeriet modtog den 14. december 2022 noter fra hhv. Island og Norge, der bekræfter, at disse staters parlamenter nu også har givet deres samtykke til grænseaftalerne. De kan derfor træde i kraft efter deres indhold.

Traktaterne fastlægger de maritime grænser nord for Færøerne. Inden for området har Færøerne eksklusive rettigheder til alle ikke-levende ressourcer (olie, gas og mineraler) og visse levende ressourcer som f.eks. snekrabber.

For yderligere henvendelser:

Pressevagten, pressevagten@um.dk, +45 61979247

Nøgleord

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye