Saxo.com

De gode læsevaner fra 2020 varer ved, fastslår ny rapport: 31 % læste mere i 2021 end i 2020

Del
’Sådan læser vi – Saxos årlige rapport om danskernes læsevaner' udkommer i dag med rekordhøj læsertilslutning. Mere end 10.000 besvarelser afslører opløftende tendenser i litteraturforbruget i 2021.

Flere undersøgelser påviste sidste år, at coronakrisens har haft en yderst positiv påvirkning på læsningen, og det er efterhånden en kendsgerning, at bogmarkedet generelt har klaret sig godt på trods af nedlukning og restriktioner.

Men var det et øjebliksbillede, som fortog sig, da samfundet genåbnede, eller var ét år nok til at vende de nedadgående statistikker for læsning og ligefrem skabe og fastholde nytilkommende rutiner? Det tyder på det sidste ifølge nye tal fra Saxos årlige rapport om læsevaner.
Næsten hver tredje læser angiver her, at de læste mere i 2021 end i 2020, som for rigtig mange allerede stod som et rekordsættende læseår. 

Samtidig vil mere end halvdelen af læserne gerne læse mere, end de allerede gør. Og det er imponerende intentioner, når 47 % i forvejen læser mere end 20 bøger om året, og 53 % læser på daglig basis.

Rapporten viser også en stigning i streamingforbruget og -forbrugerne:

  • Bogstreamingens popularitet stiger fortsat: Fra 2017 er der sket en stigning på 31 procentpoint, og nu siger 53 % af læserne, at de streamer e- og lydbøger.
  • Streamerne øger deres aktivitet: Der blev gennemsnitligt streamet 15 % mere i Saxos app i 2021 end i 2020.
  • Streamingaktiviteten på døgnet er stort set uændret fra 2019 til 2021 på trods af store forandringer i de flestes liv.
  • Mulighed for at multitaske er et vigtigt parameter, når læserne vælger litteraturstreaming til, og mange angiver også, at det giver mulighed for at være mere litterært eksperimenterende, og at det opleves som uforpligtende.

'Sådan læser vi' beskriver også en miljøvenlig tendens i salget af brugte bøger, ligesom rapporten afdækker, hvor mange der køber deres egen barndoms børnebøger, hvor vigtigt det er for danske læsere at købe bøger i en dansk boghandel, og hvad vi tillægger størst betydning; anmeldernes eller omgangskredsens anbefalinger.

Natasha Brandt, Saxos direktør, glæder sig over rapportens resultater og udtaler:

"Det var særligt spændende at se på besvarelserne i år, da 2020 var et ganske specielt år i vores branche, og læsningen virkelig fik en renæssance hos mange. At vi stadig læste meget i 2021, og endda gerne vil læse endnu mere, siger noget om, hvor vanedannende gode bøger kan være, og ikke mindst hvor stor betydning litteraturen kan få i vores liv, hvis vi husker at finde plads til den og prioritere den."

Som noget nyt udkommer rapporten også som e-bog og lydbog i Saxos app, hvor medlemmer af Saxo Premium kan læse og lytte til årets resultater.

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Saxo.com

Saxo.com
Rådhuspladsen 38
1785 København V

https://www.saxo.com

Saxo er Danmarks største online boghandel og driver medlems- og streamingplatformen Saxo Premium. Vi repræsenterer alle læsere, bøger, genrer og forfattere. Vi stiller gerne vores data til rådighed for pressen til historier om tendenser og udviklingen på bogmarkedet og bidrager med vores indsigt i litteraturens verden.

Følg pressemeddelelser fra Saxo.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Saxo.com

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye