De fattigste borgere går halvt så ofte til tandlæge som de rigeste

Danmark ligger i toppen af listen over lande i Europa med størst ulighed i tandsundhed.
Knap 30 procent af de borgere, der stod uden for arbejdsmarkedet, havde i 2021 kontakt til en tandlæge eller tandplejer. Til sammenligning var godt 66 procent af toplederne forbi en tandklinik. Det viser seneste tal fra Danmarks statistik.
Tallene vidner om et a- og et b-hold i tandsundhed.
- Det er fuldstændig uforsvarligt, at økonomi skal afgøre danskernes sundhed. Konsekvenserne er store for den enkelte. Helt konkret betyder det færre tænder, flere smerter og tandsygdomme. Og så rammer det livskvaliteten hårdt. Det er ikke værdigt, fastslår Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist.
De rigeste og fattigste går lige meget til lægen
Kigger man på de rigeste 25 procent og fattigste 25 procent af befolkningen, går den rigeste andel også dobbelt så ofte til tandlægen som den fattigste andel.
Men sammenligner man den fattigste og rigeste befolkningsgruppes besøg hos deres praktiserende læge, er der ingen forskel. I 2021 havde 83,4 procent af landets fattigste borgere kontakt til deres praktiserende læge, mens 84 procent af de rigeste havde kontakt til lægen.
- Fra et sundhedsfagligt perspektiv er der også en ulogisk skævhed i, at de to befolkningsgrupper går lige så ofte til lægen, men ikke til tandlægen. Vi ved jo, at dårlig tandsundhed kan påvirke den generelle sundhed, så det er stærkt bekymrende, når så mange borgere ikke kommer til tandlæge, siger Susanne Kleist.
Alle skal have ret til god tandsundhed
En ny model for voksentandplejen kan mindske uligheden i tandsundhed.
- Vi venter stadig på regeringens bud på en ny voksentandpleje. Jeg håber, at regeringen vil indrette en voksentandpleje, der tilgodeser de økonomisk trængte patienter i højere grad, end de bliver i dag. For tandsundhed skal være for alle, uanset livsvilkår, siger Susanne Kleist.
Inflationen i 2022 satte også ekstra skub i opdelingen i a- og b-holdet i tandsundhed. I en rundspørge, foretaget af Tandlægeforeningen blandt over 600 tandlæger, svarede 70 procent, at de oplevede en stigning i antallet af patienter, der meldte afbud eller udskød deres behandling sammenlignet med et år tidligere.
Kontakter
Louise Stougaard SundellKommunikationskonsulent
Tlf:27 24 69 09lss@tdl.dkBilleder
Information om Tandlægeforeningen
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlæger råber vagt i gevær: Patienter med ADHD har ofte tandproblemer5.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tandlæger ser flere patienter med tandproblemer på grund af ADHD. Over 60 procent af tandlægerne oplever, at patienter med ADHD har problemer med at pleje deres tænder. Det er et overset problem, som kræver politisk handling, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger: Der skal investeres mere i tandsundhed for både børn og voksne29.8.2025 11:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udspil til en ny finanslov overser behovet for at investere i danskernes tandsundhed. Der er behov for et økonomisk løft til både børne- og ungdomstandplejen og voksentandplejen, mener Tandlægeforeningen.
Pas på det skjulte sukker i madpakken7.8.2025 10:51:09 CEST | Pressemeddelelse
Figenstænger og müslibarer ligner sunde mellemmåltider, men kan være rene sukkerfælder, advarer Tandlægeforeningen.
Overtandlæger advarer: Gratis tandpleje til unge øger ventelisterne14.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indførelsen af gratis tandpleje til de 18-21-årige og manglen på tandlæger giver mange steder længere ventelister, viser ny undersøgelse. Kommunerne kan ikke følge med, og det kan i værste fald gå ud over tandsundheden, advarer overtandlæger.
Ny tandlægeuddannelse giver ikke flere tandlæger24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om en ny uddannelse på Fyn løser ikke tandlægemanglen. Man skærer nemlig samtidig ned på det nuværende optag på tandlægeuddannelserne i Aarhus og København. En stor fejl, advarer Tandlægeforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

