Dårlige vandrør en bombe under husejere

Lange perioder med en skurvogn som bolig, håndværkere rendende ind og ud af hjemmet og ødelagte møbler og indbo. Det døjer tusinder af husejere med årligt. For deres vandrør er så dårlige, at de lækker og giver store vandskader.
Vandskaderne koster forsikringsselskaber milliardbeløb og husejerne en del besvær. Topdanmark vil derfor nu hjælpe kunderne med at undgå omfattende vandskader ved at tilbyde godt 200.000 kunder med en husforsikring en vandalarm på deres vandrør – en såkaldt LeakBot fra firmaet iHomes Nordic.
”Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe kunderne, når de får en skade. Men uanset hvad, så er det aldrig sjovt at få vandskader i sit hjem. Med LeakBot kan vi hjælpe vores kunder med at forhindre, at læk udvikler sig til skader, der skaber kaos for familielivet med nogle gange lange perioder med genhusning,” siger Thomas Enna, direktør for forretningsudvikling i Topdanmark.
Vandalarmen kan opdage selv ganske små læk og hjælpe VVS folk med at lokalisere dem, også hvis husejeren har skjulte rør. LeakBot alarmerer samtidig husejeren, er nem at installere og har en tilknyttet VVS-service fra leverandøren af LeakBot, iHomes Nordic, der hurtigt rykker ud og reparerer lækket, inden det bliver en omfattende vandskade.
”LeakBot er udbredt i Storbritannien og på andre markeder. Vi glæder os over, at vi nu kan tilbyde LeakBot til danske kunder i samarbejde med Topdanmark for at sikre, at husejere med utætte vandrør ikke skal døje med omfattende vandskader, der kan ødelægge deres tilværelse i nogle tilfælde i lange perioder,” siger Habib El-Zein administrerende direktør i iHomes Nordic i Danmark, der leverer LeakBot og den tilknyttede VVS-service.
Cirka 200.000 husejere med husforsikring i Topdanmark vil få tilbudt en LeakBot fra iHomes Nordic af Topdanmark.
Faktabokse
Om rørskader:
- Vandskader rammer især 60’er og 70’er huse, da disse huses rør ofte ruster over tid og bliver utætte
- Hvert år koster vandskader forsikringsselskaber milliardbeløb og koster samlet kunderne millioner i selvrisiko
- Hvert år døjer tusinder af husejere med vandskader
- Hvis vandskader fra lækager på vandrør begrænses, betyder det billigere husforsikringer til kunderne på sigt
- Hvis vandskader fra lækager på vandrør begrænses,kan Danmark spare millioner liter rent vand.
Om LeakBot til Topdanmark kunder:
- LeakBot er en intelligent vandalarm, der via patenteret teknologi opdager og forebygger vandskader
- Hvis LeakBot registrerer et problem, kan kunden kvit og frit aftale tid med en af iHomes Nordic’s VVS’ere, som vil komme og udbedre utætheden
- Topdanmark er det eneste forsikringsselskab i Danmark, der tilbyder LeakBot til sine kunder
- LeakBot og VVS-serviceabonnementet koster 60 kroner om måneden for Topdanmark kunder. Normalprisen er 125 kroner om måneden
- VVS-serviceabonnementet inkluderer ved alarm udbedring af lækager og utætheder af iHomes Nordic’s egne autoriserede VVS’ere inkl. arbejdstid og standardmaterialer.
Nøgleord
Kontakter
Maja KorshinPressekonsulent
Tlf:+45 51 79 93 56ucy@topdanmark.dkBilleder





Links
Information om Topdanmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Forsikringsselskaber advarer: Drop ukrudtsbrænderen18.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det knastørre vejr får nu forsikringsselskaberne If og Topdanmark til at advare mod brug af ukrudtsbrænder. ”Vi vil på det kraftigste fraråde danskerne at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt som nu. Selv en lille gnist kan lynhurtigt antænde en brand,” siger Lama Chehade, skadesdirektør i Ifs danske forretning. Ukrudt pibler i øjeblikket frem i haven, og det får hvert år nogle haveejere til at ty til andre metoder end lugejern og mælkebøttejern. Men brugen af ukrudtsbrændere kan være særdeles farlig under de nuværende tørkeforhold. Fredag og lørdag nåede DMIs tørkeindeks over 9, hvilket betød, at vi fik sæsonens første to nationale tørkedøgn. Det er ikke set så tidligt på året i de 21 år, som DMI har data fra. Det betyder, at der i gennemsnit mangler cirka 90 millimeter nedbør i de øverste jordlag i hele landet, men de nuværende prognoser viser ikke meget regn i den nærmeste fremtid. ”Vi forventer i den kommende periode at se anmeldelser om brande i huse, skure og carporte, der er
Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v
Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters
Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse
Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi
Topdanmark i opråb: Afgørende at tjekke dette før skiferien30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere får snart travlt med at pakke kufferten for at komme afsted på ski. Uge 7 og 8 er to meget populære skiuger, som normalt plejer at give travlhed hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. ”Vi kan allerede se nu, at danskerne kommer til skade på ski og snowboard. Vi forventer især at få travlt med at hjælpe vores kunder i de klassiske vinterferieuger, som er højsæson for skiferier,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. Topdanmarks kunder har foreløbigt anmeldt knap 190 skiskader i år. I januar og februar sidste år blev der anmeldt knap 700 skiskader. Ifølge SOS International, som Topdanmark samarbejder med, var det henholdsvis de 50-59-årige og 20-29-årige, der tegnede sig for flest skiskader i forbindelse med sidste års skisæson. Begge aldersgrupper stod for ca. 20 procent af skiskaderne hver. ”Det er især skader i knæ og underben, der giver mange danskere problemer på skiferien, men vi ser også altid en del, som slår skulderen,
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum