Dansktopsangerinde åbner marked – ’Min mor lever videre i lopperne’

Del

Livemusik, iskolde fadøl og spektakulære loppefund er noget af det, danskerne elsker ved markeder. Men for Anne Katrine Tove Brix, der har startet sig eget marked, betyder det meget mere end det.

Anne Katrine Tove Brix er opvokset med musik, dans, skuespil og ikke mindst loppemarkeder. Moderen og skuespilleren Birthe Tove etablerede Søllerød Marked, som hun i mange år var bestyrer af, og nu har datteren skabt sit eget. Foto: PR.

Antikmarkeder og loppefund er populære i det danske land, hvor der findes omkring 2.000 forskellige af slagsen. Nogle er faste indendørs markeder, der kan besøges året rundt, mens andre er sæsonbetingede, som de mange sommermarkeder, man kan besøge i årets lune måneder.

Maks Marked i Allerød er et af de nyeste skud på markedsstammen og er blevet stablet på benene af en kvinde, der mildest talt har lopper i blodet. Hun er født ind i loppe- og markedskulturen som datter af den nu afdøde Birthe Tove, der i 1998 etablerede Søllerød Loppemarked, der hurtigt udviklede sig til at være Nordsjællands største marked.

Min mor skabte markedet for at gøre noget godt og give igen til lokalsamfundet. Den tanke er enormt smuk, og det er utrolig vigtigt for mig at holde fast i den. Jeg vil gerne ære hendes minde og holde liv i den ånd og den glæde, som hun havde og var så god til også at give videre til andre, siger Anne Katrine Tove Brix.

Birthe Tove, der blev kendt i 1970'erne som nøgenmodel og skuespiller i de populære sengekantsfilm, døde i februar 2016 efter et længere sygdomsforløb. I tiden derefter overtog Anne Katrine Tove Brix driften af Søllerød Marked sammen med sin bror, og i dag har hun skabt sit helt eget marked sammen med sin mand Michael.

Et godt marked kan lidt af det hele

For at skabe et godt marked, er det ifølge Anne Katrine Tove Brix først og fremmest den glade stemning på pladsen, folk kommer efter. Hun er er vokset op med markeder som en vigtig del af den danske sommerhygge, og det er de mange års erfaring på markedspladserne, der kommer hende til gode i det nystartede Maks Marked.

Der skal være noget for enhver smag på et godt marked. Underholdning til børnene, god musik og en masse at se på – alt det, der sørger for den gode stemning. Det er jo sjældent, at folk går på markeder for at finde noget bestemt. Man kommer for oplevelsen, lyder det fra arrangøren, der ligesom markedet også kan lidt af det hele.

Sangerinde, forfatter, skuespiller og underviser er blot nogle af de titler, hun kan bryste sig af, og med markedet kommer hendes mange talenter i spil på én og samme tid.

Min mor var jo også en driftig kvinde, der prøvede kræfter med både modelkarrieren, skuespil, sang og selvfølgelig loppemarkedet. Den drivkraft har jeg nok også i mig. Jeg elsker at underholde og give folk en oplevelse, og det kan jeg virkelig gøre med markedet, hvor jeg også optræder med mine egne sange, fortæller Anne Katrine Tove Brix, der er klar til at synge sommerens markeder i gang med blandt andet sin nye single ’Jeg synes du er dejlig’.

Antik- og kræmmermarkedet Maks Marked i Allerød er åbent fra den 6. Jun til den 3. oktober, hver søndag fra 8.30 – 14.30.

Nøgleord

Kontakter

Anne Katrine Tove Brix
Indehaver af By AKT
+(45) 22 14 49 34
kontakt@annekatrinetove.dk

Billeder

Anne Katrine Tove Brix er opvokset med musik, dans, skuespil og ikke mindst loppemarkeder. Moderen og skuespilleren Birthe Tove etablerede Søllerød Marked, som hun i mange år var bestyrer af, og nu har datteren skabt sit eget. Foto: PR.
Anne Katrine Tove Brix er opvokset med musik, dans, skuespil og ikke mindst loppemarkeder. Moderen og skuespilleren Birthe Tove etablerede Søllerød Marked, som hun i mange år var bestyrer af, og nu har datteren skabt sit eget. Foto: PR.
Download
Musik i luften, glade mennesker og masser af sjove loppefund. Det er noget af det, Anne Katrine Tove Brix elsker ved markederne, hvor hun også selv optræder med sin egen sang og musik. Foto: PR.

Maks Marked i Allerød er åbent fra den 6. Jun til den 3. oktober hver søndag fra 8.30 – 14.30. Foto: PR.
Maks Marked i Allerød er åbent fra den 6. Jun til den 3. oktober hver søndag fra 8.30 – 14.30. Foto: PR.
Download

Information om By AKT

By AKT
Egehegnet 8
3450 Allerød

2214 4934https://www.annekatrinetove.dk/

Anne Katrine Tove Brix er multikunstner, der blandt andet kan skrive forfatter, sangerinde og markedsarrangør på sit CV. Hun har siden 1999 rejst landet tyndt som ’Det syngende telegram’, der blot er et af hendes mange kreative koncepter. Se mere på www.annekatrinetove.dk og www.maksmarked.dk

Følg pressemeddelelser fra By AKT

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.