Danskernes corona-adfærd har stabiliseret sig

Det viser de seneste beregninger fra HOPE-projektet på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet, der sammen med analyseinstituttet Epinion følger danskernes humør, adfærd og holdninger under corona-krisen.

”Ved indgangen til næste fase i genåbningen af samfundet ser det ud til, at danskernes optimisme er større end ængstelsen, og at både optimismen og ængstelsen har stabiliseret sig hen over de seneste målinger. Det er i sig selv positivt, men det ser også ud til, at den stigende optimisme ikke har påvirket adfærden i forhold til at slække på myndighedernes anbefalinger i særlig høj grad,” siger professor Michael Bang Petersen, Institut for Statskundskab på Aarhus BSS, der leder HOPE-projektet.

Efterlevelse af den anbefalede adfærd – at undgå lokaler med mere end 10 personer samt hyppig håndvask eller afspritning – ser således ud til også at have stabiliseret sig. Dog med en svag men signifikant nedgang i forhold til håndhygiejne i løbet af de seneste knap to uger.

”Det er faktisk det laveste niveau siden nedlukningen den 13. marts, og et større fokus på håndhygiejne kan derfor være et opmærksomhedspunkt i den fase, vi nu bevæger os ind i,” påpeger Michael Bang Petersen.

Det er fortsat yngre mænd, der mindst oplever, at de har ændret adfærd på grund af corona-virussen, og det er fortsat ældre og kvinder, der mest har oplevet, at de har ændret deres adfærd.

Også danskernes bekymringer for konsekvenserne af corona-krisen er generelt faldende i løbet af den seneste måned. Det gælder også for konsekvenserne for landets økonomi, som dog fortsat topper i danskernes bekymring med 86 pct., der er bekymret i nogen eller i høj grad.

Endelig er der fortsat bred opbakning blandt danskerne til regeringens politik og håndtering af corona-krisen. 59 pct. angiver, at regeringen fører en politik, der er positiv for Danmark, og 83 pct. mener, at regeringen har ført den nødvendige politik for at håndtere corona-virussen.

Fakta om HOPE-projektet:

HOPE-projektet monitorer befolkningens oplevelser af corona-epidemien, mens den står på. Projektet er finansieret af Carlsbergfondet med oprindeligt 25 mio. kr.

Carlsbergfondet har siden udvidet bevillingen til HOPE-projektet med 2,4 mio. kr. for at etablere daglig monitorering og et early warning system, hvor data desuden stilles til rådighed for Statens Serum Institut,

Følg HOPE-projektet her og find den seneste rapport her.