Danskerne: Vi drikker for meget
Voksne danskere nikker genkendende til en alkoholkultur, hvor alkohol fylder meget. Over halvdelen (56 pct.) oplever, at alkoholforbruget er for højt. Samtidig mener otte ud af ti danskere, at vi skal have en alkoholkultur, hvor alle accepterer et nej tak – hvilket kun 43 pct. oplever, at vi har i dag. Disse tal er blandt resultaterne i en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, hvor 3.070 danskere i alderen 18-74 år er blevet spurgt til deres alkoholvaner.
Niels Sandø, der er enhedschef hos Sundhedsstyrelsen, påpeger, at alkoholforbruget faktisk er faldende i Danmark, men han er enig med danskerne i, at alkoholforbruget stadig er for højt:
- Selvom det går den rigtige vej med danskernes alkoholvaner, er der stadig mere end 800.000 danskere, der drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalede lavrisikogrænser på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd. Så der er fortsat behov for at gøre en indsats for at få flere danskere til at drikke mindre. Hvis man holder sig inden for lavrisikogrænserne, har man en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol, siger han.
Det er især på grund af sammenhængen mellem alkohol og kræft, at lavrisikogrænserne ligger på hhv. 7 og 14 ugentlige genstande. Det er nemlig dokumenteret, at risikoen for brystkræft stiger allerede ved et forbrug på omkring 1 genstand om dagen, mens risikoen for tarmkræft stiger ved et forbrug på omkring 2,5 genstande om dagen. Ud over brystkræft og tarmkræft, øger alkohol risikoen for kræft i mundhule, svælg, strube, lever og spiserør.
Sådan skærer du ned på alkoholforbruget
’Drop de ligegyldige genstande’, lyder det i en ny kampagne fra Kræftens Bekæmpelse, som opfordrer danskerne til at skrue ned for alkoholforbruget og holde sig inden for lavrisikogrænserne. Formålet er at få danskerne til at reflektere over deres alkoholforbrug og fravælge de genstande, som måske ikke er så vigtige:
-Ved at gøre sig bevidst om, hvilke genstande man sætter mest pris på, og hvilke man egentlig ligeså godt kunne undvære, bliver det forhåbentlig lettere at drikke lidt mindre og holde sig inden for lavrisikogrænserne, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
På kampagnesitet www.dropdeligegyldigegenstande.nu kan man teste, hvilke genstande man vil skære fra for at holde sig inden for lavrisikogrænserne. Man kan også blive klogere på sammenhængen mellem alkohol og kræft.
------------------------------------------------------------------------------
Om rapporten 'Danskernes alkoholvaner 2018'
I rapporten ’Danskernes alkoholvaner 2018’ præsenteres resultaterne af en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 3.070 danskere i alderen 18-74 år. Dataindsamlingen er gennemført af analysebureauet Userneeds i november 2018 til januar 2019, og data er nationalt repræsentativt ift. køn, alder og region, og overordnet repræsentativt ift. uddannelse. I rapporten belyses blandt andet danskernes alkoholforbrug, deres holdninger til alkoholkulturen og til strukturelle tiltag på alkoholområdet, deres viden om sammenhængen mellem alkohol og kræft samt deres kendskab til genstandsgrænser.
------------------------------------------------------------------------------
Alkohol og kræft
- Hvert år får mindst 1.800 danskere kræft som følge af alkohol. Det svarer til fem pct. af alle kræfttilfælde; otte pct. blandt mænd og tre pct. blandt kvinder.
- Alkohol har siden 1988 været på WHO´s liste over stoffer, der med sikkerhed er kræftfremkaldende.
- Alkohol øger risikoen for syv kræftformer; kræft i mundhulen, svælget, struben, spiserøret, leveren, brystet, tyk- og endetarmen. Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, man indtager, og undersøgelser viser, at selv et mindre forbrug kan øge risikoen for kræft.
- Det spiller ingen rolle, om man drikker vin, øl eller spiritus – risikoen for kræft er den samme.
------------------------------------------------------------------------------
Hvad er 1 genstand?
Én genstand svarer til:
- 1 almindelig øl
- 1 glas vin
- 1 alkoholcider (f.eks. Somersby eller Mokaï)
- 1 alkoholsodavand (f.eks. Bacardi Breezer eller Smirnoff Ice)
- 1 drink/cocktail
- 1 stort shot stærk spiritus (f.eks. vodka eller tequila)
- 2 store shots mindre stærk spiritus (f.eks. Ga-Jol eller Fisk)
- 1 flaske vin = 6 genstande
- 1 flaske spiritus = 20 genstande
Kontakter
Til citat:
• Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og ansvarlig for kampagnen ’Drop de ligegyldige genstande’: pd@cancer.dk / tlf. 3525 7570 / 3038 1502.
Yderligere information om Sundhedsstyrelsens anbefalinger på alkoholområdet.
• Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen: nsa@sst.dk, tlf: 7222 7529.
Til baggrund:
• Christine Lind Behrens, specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse og presseansvarlig for kampagnen: behrens@cancer.dk / tlf. 3525 7736 / 2684 4446.
Billeder
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft18.4.2024 10:15:47 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser en styrket og koordineret indsats.
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen17.4.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
37,7 mio. kroner blev der indsamlet ved årets Landsindsamling takket være flere indsamlere og stor folkelig opbakning.
Kræftens Bekæmpelse reagerer på kritisk kræftrapport fra Rigsrevisionen: Svigt af kræftpatienter skal stoppes nu15.4.2024 13:53:12 CEST | Pressemeddelelse
Foreningens adm. direktør Jesper Fisker beder de ansvarlige sundhedsmyndigheder om at sikre, at patientrettighederne overholdes, så kræftpatienter får behandling til tiden.
Ny håndbog: Viden og støtte til unge pårørende, der har kræft tæt på11.4.2024 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft? Ny håndbog giver gode råd til unge pårørende.
Tusindvis samlede ind til kræftsagen: Den digitale indsamling fortsætter7.4.2024 15:14:25 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelses direktør takker de tusindvis af frivillige, der søndag gik på gaden for at samle ind til kræftsagen ved årets Landsindsamling. Den digitale indsamling fortsætter indtil 15. april, så man kan stadig støtte og gøre en forskel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum