Erhvervsministeriet

Danskerne skal kunne handle trygt på nettet

Del

Julehandlen står for døren, og et stigende antal danskere handler på nettet. Langt det meste nethandel går godt, men det sker, der opstår problemer. Derfor lancerer regeringen nu en vedvarende informationsindsats under overskriften ”Nethandel #heltsikkert”. 12 myndigheder står bag.

Godt 44.000 danskere var i 2017 udsat for bedrageri ved køb på nettet. Lægemiddelstyrelsen tilbageholdte 3662 forsendelser indeholdende ulovligt indført medicin. Og blandt 55 stykker børnetøj sat til salg på nettet fandt Sikkerhedsstyrelsen, at ti stykker var så farlige, at salget blev stoppet. Ulovlige kopivarer vurderes at udgøre 2,5 procent af verdenshandlen, og indebærer tabte milliardbeløb og tabte arbejdspladser i virksomheder i Danmark. Og Forbruger Europa har de seneste år oplevet en betydelig stigning i antal henvendelser fra forbrugere, der er blevet snydt på nettet.

”Danskerne hører blandt dem, der handler mest på nettet, og regeringen ønsker at understøtte, at de kan gøre det nemt og sikkert. Langt de fleste handler går godt, men desværre ikke alle. Vi har nu samlet myndighedernes gode råd om nethandel til forbrugerne ét sted. Her kan danskerne både se, hvad de kan gøre for at undgå fælder, og hvad de bør gøre, hvis de er gået i dem,” siger erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Forbrugerombudsmanden har set eksempler på, at danskere får trukket 699 kroner månedligt fra deres konto, fordi de er gået i en online abon-nementsfælde. Og Rigspolitiet har over en årrække set en stigning i kri-minaliteten på nettet. Sammen med Københavns Universitet har Det Kriminalpræventive Råd estimeret, at omkring 44.000 danskere var udsat for bedrageri ved nethandel i 2017. Det er næsten en fordobling på tre år.

”Stadig mere kriminalitet flytter over på internettet, hvor folk f.eks. oftere udsættes for bedrageri og svindel. For at styrke trygheden online har politiet oprettet et nyt center, som fra årsskiftet skal tage sig af IT-relateret økonomisk kriminalitet, så kræfterne og den teknologiske viden er samlet på tværs af landet. Centeret klæder politiet bedre på til at håndtere økonomisk kriminalitet på nettet,” siger justitsminister Søren Pape Poulsen.

Når forbrugerne køber varer i en netbutik, så er det ikke altid den samme butik, der leverer varen. Leverandøren kan sende varen fra et andet land, end forbrugeren forventer. Ligger netbutikken uden for EU, kan der komme told og importmoms på, som gør varen dyrere end den forventede pris.

”Danskerne modtager hvert år flere millioner pakker fra virksomheder uden for EU. Derfor er det vigtigt for mig, at vi fortæller både køber og sælger om told- og momsreglerne, så online juleindkøb ikke ender i en uventet ekstraregning, og korrekt skat og moms bliver betalt,” siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Nethandel omfatter også handel med medicin og kosttilskud, og det stiller særlige krav til forbrugerne, da der kan være sundhedsmæssige risici. Fødevarestyrelsen ser jævnligt eksempler på kosttilskud, der kan være farlige at indtage. Der foregår ulovligt salg af medicin på hjemmesider, som er rettet specielt mod forbrugere i Danmark. Under dette års internationale aktion mod ulovligt salg af Medicin ”Operation Pangea” indberettede Lægemiddelstyrelsen 27 hjemmesider til Interpol.

”Det er mange fordele ved, at medicin er tilgængelig online. For mange mennesker er det en smart og praktisk løsning på at få den medicin, de har brug for uden unødvendigt besvær i hverdagen. Desværre er der også nogen, der koldt og kynisk sælger både ulovlig og farlig medicin på nettet. Det foregår der allerede et løbende kontrolarbejde med, og nu sætter vi så fokus på god og sikker nethandel med enkle råd til, hvordan vi kan handle medicin sikkert online,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

”Et enigt Folketing har netop i Fødevareforlig 4 aftalt at øge kontrollen med nethandelssider og andre elektroniske platforme, der forsøger at sælge ulovlige og uregistrerede fødevarer. Borgerne skal være trygge, når de handler på nettet. Også når det gælder fødevarer og kosttilskud,”
siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Antallet af danskere, der angiver at have mistet penge pga. online-svindel, er desuden steget voldsomt på bare fire år. I 2014 var det 2 pct., i 2016 var det 5 pct. og i 2018 er det 8 pct.

”I dag har de fleste danskere en smartphone ved hånden, hvor de f.eks. nemt kan gå på netbank eller klare indkøb online. Det gør vores hverdag nemmere, men digitaliseringen gør os også sårbare og stiller store krav til både borgere og myndigheder for at beskytte os bedst muligt. Derfor har vi netop lanceret siden sikkerdigital.dk, hvor borgere og myndigheder også kan finde gode råd til at beskytte sig mod digitale farer,” siger innovationsminister Sophie Løhde.


”Nethandel #heltsikkert” samler myndighedernes råd til sikker nethandel ét sted. Danskerne kan her let finde information om, hvad de skal gøre for undgå at havne i fælder på nettet, og ved hvad de skal gøre, hvis de havner i en. Informationsindsatsen får hjemme på den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, som løbende vil opdatereres med råd og vejledning.

De deltagende myndigheder og offentlige institutioner er: Det Kriminal-præventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Forbruger Europa, Forbruger-ombudsmanden, Fødevarestyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen, Skattestyrelsen og Toldstyrelsen.

Fakta:
• Nethandel er i kraftig vækst i Danmark. Fra 2015 til 2016 steg nethandlen i Danmark med 15 procent. Der bliver i dag nethandlet for over 100 milliarder kroner årligt, hvilket svarer til 10 procent af den samlede detailomsætning. Kilde: Foreningen for Dansk Internethandel.
• Handel med ulovlige kopivarer vurderes at udgøre 2,5 procent af verdenshandlen svarende til omkring 3.000 milliarder kroner. Det er estimeret af OECD og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).
• EUIPO har beregnet, at handel med ulovlige kopivarer i 13 for-skellige sektorer betyder, tabt salg for 8,6 milliarder kroner i virksomheder i Danmark og 5000 tabte arbejdspladser i Danmark.
• Sikkerhedsstyrelsen har fået testet 55 stykker børnetøj solgt på nettet. 10 stykker var så farlige, at forhandlerne stoppede salget, for eksempel på grund af for lange snore i halsregionen.
• Forbruger Europa i Danmark havde sidste år 195 klagesager om abonnementsfælder og lignende fælder på nettet.
• Sveriges forbrugermyndigheder har estimeret, at 3,5 millioner forbrugere har betalt knap 3 milliarder kroner til et uønsket abonnement de seneste tre år i Sverige, Norge, Finland, Holland, Belgien og Østrig. 
• Det estimeres, at godt 44.000 danskere var udsat for bedrageri ved køb på nettet i 2017. Det er næsten en fordobling i forhold til 2014. Tallene stammer fra Det Kriminalpræventive Råds og Kø-benhavns Universitets rapport ”Internetkriminalitet 2017.
• I 2017 tilbageholdte Lægemiddelstyrelsen 3662 forsendelser in-deholdende ulovligt indført medicin. 
• I 2014 angav 2 procent af danskerne, at de havde mistet penge på grund af online-svindel. I 2016 var det 5 procent, og i 2018 er an-delen steget til 8 procent. Kilde: Danskernes Informationssikker-hed 2018. 
Gode råd ved nethandel

Overvej altid:

1) Er tilbuddet for godt til at være sandt?
Vær varsom med at handle i netbutikken, hvis den sælger dyre mærkeva-rer til alt for lave priser, har dårligt, maskinoversat sprog, eller hvis pri-serne er skæve, fx 517,97 kroner.

2) Hvor ligger netbutikken?
Tjek, hvem der står bag netbutikken. Netbutikker i EU skal oplyse navn, adresse, mail og evt. telefonnummer. Selvom webadressen slutter med .dk, kan netbutikken høre hjemme i et land uden for EU, og det kan blive sværere for dig at få hjælp, hvis noget går galt.

3) Hvor sendes varen fra? 
Tjek, hvor varen bliver sendt fra. Selvom netbutikken ligger i EU, kan varen godt blive sendt fra et land uden for EU, og så kan der komme told og importmoms oven i prisen, som ikke var angivet i den oprindelige pris. Læs derfor leveringsbetingelserne.

4) Kan du betale med kort?
Det er sikrest at betale med kreditkort, hvor du indtaster kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. Så vil banken i mange tilfælde kunne tilbageføre dine penge, hvis varen f.eks ikke dukker op, eller der bliver trukket for mange penge. Hvis du køber med totrins-godkendelse, f.eks på SMS, er det en ekstra sikkerhed.

5) Hvad står der med småt?
Spørgeskemaer, prøvepakker og konkurrencer på nettet kan dække over fup og snyd. Læs altid det med småt, før du deltager i en konkurrence eller takker ja til et godt tilbud.

Nøgleord

Kontakter

Presserådgiver i Erhvervsministeriet Jesper Ingemann, tlf. 9139 9414. email jesing@em.dk

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum