fitness dk

Danskerne øger vægten mere om sommeren end i julen

Del
Mange tror måske, at julen er den fedeste tid på året, men ifølge træningsekspert er sommeren den periode på året, hvor danskerne spiser mest og tager flest kilo på.
Fitness dk oplever en markant øget aktivitet fra medlemmer, der har ligget stille i sommerferien. Stik mod den almene opfattelse mener forsker, at sommerperioden er skyld i højere vægtøgning end juleferien. Foto: PR.

Danskerne dyrker motion i et uset omfang i fitnesscentre, men om sommeren er der en tendens til, at træningstøjet bliver pakket væk og de usunde vaner fundet frem. Grillhygge og større mængder alkohol er medvirkende til, at danskerne tager flere kilo på i sommerperioden end på noget andet tidspunkt af året. Det gælder også juleperioden, som jo ellers notorisk er kædet sammen med fed mad og utallige sammenkomster.

Det snyder folk, at sommerferien er lang, og derfor bliver det samlede indtag af de usunde fødevarer meget højere. Samtidig er der også en tendens til, at vi træner en smule mindre i fitnesscentre om sommeren. Faktisk træner vores medlemmer én gang færre i løbet af en sommermåned sammenlignet med årets andre måneder, og det kan tyde på, at folk generelt træner mindre i sommerperioden. Til gengæld kommer der nu her efter sommerferien et fornyet fokus på sundhed, hvor danskerne godt kan se, at kroppen og kondien har forandret sig, siger Marianne Frandsen, marketingchef hos fitness dk.

”Lette” kalorier om sommeren

Hun bakkes op af ernærings- og træningsekspert Martin Kreutzer, der tidligere har forsket ved Institut for Idræt og Ernæring hos Landbohøjskolen og nu arbejder selvstændigt som træningsrådgiver i firmaet BodyComp: 

Både i mit virke som forsker og træningsrådgiver har jeg oplevet, at sommerperioden er den værste, når det gælder vægtøgning. Ikke engang efter juleperioden kommer vi tilbage i så dårlig forfatning. Umiddelbart er der flere faktorer bag den øgede vægt, men især de ”lette” kaloriebomber om sommeren, såsom flødeis, alkohol og sodavand, er en del af forklaringen. Vi er ikke så bevidste om, at vi indtager rigtig mange kalorier ved sommerhygge i forhold til de ”tunge” måltider i eksempelvis juleperioden, hvor vi godt ved, at vi indtager mange kalorier, forklarer han.

Martin Kreutzer påpeger også, at der i sommerperioden er en tendens til, at hver dag er en fest, hvor julefrokosterne er mere afgrænsede til weekender og juledagene.

Sommeren rammer dobbelt

Ernærings- og træningseksperten opfordrer danskerne til ikke helt at glemme den sunde livsstil i sommerperioden.

Det er vigtigt, at du i sommermånederne kommer ud at træne minimum en gang om ugen, og så vil det være fint kun at supplere din normale kost med usunde ting, så du ikke ændrer den radikalt til kun at bestå af grillmad og andet usundt, siger han.  

Hos fitness dk forsøger de at holde danskerne i gang om sommeren ved blandt andet at tilbyde holdtræning udenfor i det danske vejr. Som tommelfingerregel skal du regne med, at der går over en måned med træning, før du når samme form som tidligere. Det vil med andre ord sige, at du efter en hel ferie på langs først er på niveau en gang til oktober. Noget lignende gør sig gældende, hvis der er vægttab på agendaen.

Kontakter

Marianne Frandsen
Marketingchef, fitness dk
(+45) 20 81 51 91
marianne@fitnessdk.dk

Billeder

Fitness dk oplever en markant øget aktivitet fra medlemmer, der har ligget stille i sommerferien. Stik mod den almene opfattelse mener forsker, at sommerperioden er skyld i højere vægtøgning end juleferien. Foto: PR.
Fitness dk oplever en markant øget aktivitet fra medlemmer, der har ligget stille i sommerferien. Stik mod den almene opfattelse mener forsker, at sommerperioden er skyld i højere vægtøgning end juleferien. Foto: PR.
Download
Fitness dk havde mindre trafik i centrene i juni og juli. Til gengæld er der nu igen et fornyet fokus på sundhed efter sommerferien. Foto: PR.
Fitness dk havde mindre trafik i centrene i juni og juli. Til gengæld er der nu igen et fornyet fokus på sundhed efter sommerferien. Foto: PR.
Download

Links

Information om fitness dk

fitness dk
fitness dk
P.H. Lings Allé 2, 6. sal
2100 København Ø

39 12 99 00http://www.fitnessdk.dk

fitness dk A/S er en landsdækkende kæde af fitness- og velværecentre med fokus på kvalitetsudstyr, service samt gode beliggenheder og lokaler. fitness dk ejes af PARKEN Sport & Entertainment A/S og er medlem af brancheorganisationen DFHO samt Anti Doping Danmark. www.fitnessdk.dk

Følg pressemeddelelser fra fitness dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra fitness dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye