Nyåbnet fitness dk i BLOX er kommet godt fra start
Løbebåndene ruller, spinningcyklerne gløder rødt, og en anseelig mængde vægte trodser tyngdeloven i Københavns nye, topmoderne fitness dk i BLOX. Allerede inden centret åbnede i april, havde mange fitnesshungrende københavnere skrevet sig op som medlemmer. Succesen fortsatte på åbningsdagen, hvor mange nysgerrige besøgte centret for at se det og for at blive medlem.
– Vi har fået en fin modtagelse i BLOX. På selve åbningsdagen 7. april var der mange interesserede forbi vores nye center, og de blev positivt overraskede over, hvor stort og flot det er og ikke mindst den imponerende udsigt ud over havnen, siger Henriette Frost Holck, centermanager i det nye fitness dk.
Der er masser af liv i de nye lokaler, og i de første uger er det ifølge centermanageren tydeligt, at medlemmerne bruger centret flittigt.
Stadig plads til medlemmer
Medarbejderne byder dog fortsat velkommen til nye medlemmer, der ønsker at smide et par kilo, øge muskelmassen eller få mere energi i hverdagen.
– Det nye center er heldigvis dejlig stort, og vores stab af medarbejdere står klar til at oprette flere hold, når det bliver nødvendigt. Vi har stadig plads til flere medlemmer, og vi forventer, at antallet vil fortsætte med at stige i de kommende måneder, når de første kunder spreder ordet om de unikke faciliteter til venner, kolleger og familier, fortæller Henriette Frost Holck.
fitness dk kan tilbyde moderne træningsudstyr samt indbydende, lyse lokaler. De mange træningshold omfatter både klassiske fitnessformer som fx Cycling samt nyskabelser som Gravity Pilates og Barré.
Kontakter
Dennis ChristensenPressekontakt
Tlf:61 67 74 64Dch@epicent.dkBilleder
Information om fitness dk
fitness dk A/S er en landsdækkende kæde af fitness- og velværecentre med fokus på kvalitetsudstyr, service samt gode beliggenheder og lokaler. fitness dk ejes af PARKEN Sport & Entertainment A/S og er medlem af brancheorganisationen DFHO samt Anti Doping Danmark. www.fitnessdk.dk
Følg pressemeddelelser fra fitness dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra fitness dk
Ny fitness dk-ejer: Vi bringer premium fitness og høj kvalitet til danskerne7.9.2018 07:28:00 CEST | Pressemeddelelse
Opkøbet af danske fitness dk er blevet endeligt godkendt, og kædens nye ejer, SATS, investerer helhjertet i mennesker, kvalitet og innovative digitale løsninger.
Træning med havneudsigt: Fitnesscenter åbner i BLOX23.3.2018 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Murbrokkerne og støvet har lagt sig på byggepladsen nær Den Sorte Diamant. Tilbage står BLOX, Københavns nye kultur- og nu også fitnesscenter. Lørdag den 7. april åbner fitness dk dørene til træning i nye rammer i BLOX.
Nyåbnet fitness dk i Strædet er kommet godt fra start13.3.2018 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I de første uger efter åbningen af det nye fitness dk-center i Strædet i Køge er medlemmerne strømmet til. Centermanager Anders Ørsted er tilfreds med opbakningen, centret har fået.
Køge: fitness dk åbner nyt center i Strædet7.2.2018 11:55:36 CET | Pressemeddelelse
Køge får nyt fitnesscenter lørdag den 10. februar klokken 9.00, når den landsdækkende kæde fitness dk flytter ind i Strædet, der er byens nye indkøbscenter ved Køge Station.
Fordobling hos fitnesscentre: Danskerne går amok med træning30.1.2018 12:10:14 CET | Pressemeddelelse
Danskernes motionstrang i det nye år er stor, og der er lige nu fyldt godt op på løbebåndene i landets fitnesscentre. I ugerne efter nytår har fitness dk fået over dobbelt så mange nye medlemmer som i årets øvrige uger.