Danskerne køber økologi som aldrig før
Danskernes hang til økologiske fødevarer fortsætter med at vokse. I 2018 satte økosalget rekord efter mere end 10 år med konstant vækst, og nu viser de foreløbige tilbagemeldinger fra detailhandlen, at danskerne fortsætter den øgede efterspørgsel i 2019. I første halvår præsterer økologien igen tocifrede vækstrater.

Efter mere end 10 år med konstant vækst præsterer økologien igen imponerende vækstrater. De foreløbige tilbagemeldinger fra detailhandlen peger på nye rekorder for økologiske fødevarer i første halvår 2019. Frugt og grønt fylder stadig mere på tallerkenerne og salget af øko-grønt har overhalet de konventionelle varer i 10 procent af Coops butikker.
- De tilbagemeldinger, vi har fra detailhandlen, viser tocifret vækst på økologi i første halvår af 2019. Væksten drives af frugt og grønt, convenience- og nydelsesprodukter samt en fortsat solid vækst på mejerivarer, siger Michael Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening.
Økogrønt overhaler konventionelt
Der er ikke mindst inden for økologisk frugt og grønt, at kæderne oplevede stigende efterspørgsel i første halvår af 2019.
- Salget af økologisk frugt og grønt vokser, og væksten er væsentlig højere end i salget af konventionel frugt og grønt, som i øjeblikket går en smule tilbage. De grove grøntsager har længe ligget på et stabilt højt niveau, men nu er de lette grøntsager også begyndt at komme med, siger Thomas Roland CSR-chef i Coop og tilføjer:
- Kigger vi på salget lige nu, har vi flere end 100 butikker på tværs af vores kæder, hvor økoandelen ligger over 50 procent Hovedparten af dem ligger i eller omkring København og Aarhus, hvor tætheden af økologiinteresserede kunder er størst.
Dermed har salget af øko-grønt overhalet de konventionelle varer i 10 procent af Coops knap 1.100 butikker. Også hos Salling Group mærker man væksten i øko-salget.
- Vi må sige, at væksten i salget af økovarer fortsætter ufortrødent. Efterspørgslen på økologi er fortsat stigende, og det ligger heldigvis i tråd med vores strategi, hvor vi har gjort flere indsatser i vores kæder med det formål at fremme salget af økovarer. Netto udbygger sin position som absolut markedsleder drevet af vores ØGO’-serie, der i høj grad falder i forbrugerens smag, og i Føtex/Bilka giver vores konkrete mål om at give danskerne et økologisk alternativ til alle varer i den grad resultater, siger Jeppe Dahl Jeppesen, indkøbsdirektør i Salling Group.
En folkesag
Forklaringerne på økologiens solide fremgang er flere, men først og fremmest danskernes fokus på rene varer.
- Den store og stadig stigende efterspørgsel på økologisk frugt og grønt er i høj grad et udtryk for, at danskerne ønsker friske råvarer uden pesticidrester. Vi er blevet meget mere bevidste om fordelene ved at vælge økologisk. Den fortsatte vækst i øko-salget siger noget om, at økologi er blevet lidt af en folkesag. At vi alle kan gøre noget for at skabe en mere bæredygtig verden gennem vores forbrug, siger Michael Langberg.
Kontakter
Michael Langberg, markedschef, Økologisk Landsforening, 20 99 30 02
Thomas Roland, CSR-chef, Coop, 30 91 92 42
Jeppe Dahl Jeppesen, indkøbsdirektør, Salling Group, 87 78 50 02
Joachim P. Kjeldsen, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening, 30 54 39 30
Billeder
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Fuld fart på danske økologiske bælgfrugter – de første aftaler er på plads25.2.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye kostråd, fokus på klimavenlig og plantebaseret kost har for alvor skubbet til efterspørgslen på danske, økologiske ærter, bønner og linser. Den danske grossist, Solhjulet og Odense Kommune er blandt dem, der nu går forrest for at få danskdyrkede bælgfrugter på menuerne. Det kan blive et sandt iværksættereventyr.
Gratis økologisk omlægningstjek i Odder Kommune24.2.2021 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Odder Kommune tilbyder i samarbejde med Økologisk Landsforening gratis omlægningstjek til landmænd i kommunen som del af Klimakommune Plus-projektet.
Danmark får endnu en verdensrekord – vi bruger flest penge på økologi17.2.2021 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det globale salg af økologiske fødevarer har aldrig været større. I 2019 rundede det 106 mia. euro, og danskerne lægger sig igen forrest. Ikke alene har Danmark den største økologiske markedsandel. Danskerne er nu også dem, der bruger flest penge på økologi pr. indbygger. Det fremgår af en ny international rapport, som offentliggøres i dag.
Virtuelt eksportfremstød for danske økologiske virksomheder15.2.2021 08:54:05 CET | Pressemeddelelse
Verdens førende økologiske fødevaremesse, BioFach, bliver i år corona-sikker i en digital udgave. Økologisk Landsforening og netværksorganisationen, Bio Aus Dänemark har derfor skabt en unik virtuel messeplatform for 20 danske virksomheder, hvor de udstiller økologiske produkter og er klar til at interagere med udenlandske indkøbere.
Økologisk Landsforening foreslår ny organisatorisk struktur: Styrket demokrati og en fremtidssikring af økologien25.1.2021 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
På Økologisk Landsforenings generalforsamling fredag den 5. marts 2021 bliver et af de væsentligste punkter på dagsordenen en afstemning om fornyelse og styrkelse af foreningens demokrati. Målet er at tilpasse organisationen til foreningens strategi om en større demokratisk repræsentation af foreningens fire medlemsgrupper. Samtidig vil en organisatorisk fornyelse sikre, at foreningen imødekommer fremtidens krav til ledelse.
Økologiske varer er fortsat det sikreste valg12.1.2021 15:29:24 CET | Pressemeddelelse
Økologi er langt det sikreste valg, hvis man vil undgå rester af pesticider i sin mad. I Fødevarestyrelsens årlige pesticidrapport fremgår det, at der i gennemsnit er rester af pesticider i mere end halvdelen af de ikke-økologiske frugter og grøntsager.
Landmænd i Skanderborg får gratis øko-tjek11.1.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skanderborg Kommune og Økologisk Landsforening tilbyder gratis omlægningstjek til landbrug og frilandsgartnerier i områder med særlige drikkevandsinteresserer i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum