Danskerne holdt efterårsferien herhjemme
22.10.2020 08:00:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

Trafikken over Storebælt lå i uge 42, hvor danskerne traditionelt holder efterårsferie, 4,8 pct. højere end samme uge sidste år, mens ugerne op til ferien bærer præg af, at flere arbejder hjemmefra.
Hele 273.144 biler kørte over Storebælt i uge 42, hvilket er 4,8 pct. højere end samme uge i 2019. Det er den største fremgang i trafikken, der er set siden slutningen af januar i år. Trafikken bar tydeligt præg af danskere på vej til og fra ferie, og væksten var således højest for personbiler, hvor hele 5,4 pct. flere biler kørte over broen sammenlignet med 2019.
Samtidig viser tal for ugerne op til uge 42, at regeringens opfordring til hjemmearbejde virker, da trafikken her ligger 11-12 pct. lavere end de samme uger i 2019. Foreløbige tal for uge 43 indikerer, at hverdagen melder sig med samme niveau som før efterårsferien.
I uge 42 benyttede 80 pct.af kunderne automatisk betaling med bizz eller nummerplade. Andelen af automatisk betaling er steget støt, siden det ved årsskiftet blev muligt at benytte de nye og hurtige ekspresbaner til betaling med nummerplade.
FAKTA:
Trafikken i 2020 i forhold til 2019
Figuren viser, at antallet af personbiler over Storebælt faldt til godt 60 pct. under niveauet for 2019 umiddelbart efter COVID-19-nedlukningen i marts. Fra den begyndende genåbning efter påske er personbiltrafikken steget jævnt, og i juli toppede den i uge 29, hvor den lå godt 5 pct. over samme uge i 2019.
August var præget af manglende international ferietrafik, mens den første uge af september med almindelig hverdagstrafik lå knap 4 pct. over den tilsvarende uge i 2019. Herefter har personbiltrafikken igen været faldende som følge af den gradvise indførelse af restriktioner først i Odense og Københavnsområdet, siden i hele landet.

Se flere trafiktal på storebaelt.dk
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenKommunikationschef
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Kæmpe klodsmajor sætter fokus på truede tudser ved Femern Bælt-projektet4.3.2026 15:20:21 CET | Pressemeddelelse
ZOO og Femern Bælt-projektet opsætter et kunstværk ved udsigtspunktet Pilen i Rødbyhavn, der viser naturens skrøbelighed.
Femern-entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri3.3.2026 11:53:47 CET | Pressemeddelelse
Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne.
Sund & Bælt gennemfører miljøkonsekvensvurdering af nyt lufthavnsdige27.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Risikoen for oversvømmelser i København er stigende, og en stormflod kan få store konsekvenser for beboere, virksomheder og kritisk infrastruktur. Folketinget har bedt Sund & Bælt om at foretage en miljøkonsekvensvurdering af et dige på Sydamager for at reducere risikoen for oversvømmelse.
Sund & Bælt annullerer to udbud18.2.2026 08:12:55 CET | Pressemeddelelse
Som følge af forsinkelserne på Femern Bælt-projektet har Sund & Bælt valgt at annullere to aktuelle udbud.
Borgermøde om kommende overhalingsspor ved Kalvebod10.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der skal etableres overhalingsspor ved jernbane ved Kalvebod i København for at sikre øget kapacitet til den stigende passager- og godstrafik. Sund & Bælt inviterer nu til borgermøde om blandt andet projektets foreløbige tidsplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






