Danskerne har talt: De har den farligste adfærd i trafikken
3.6.2022 07:56:13 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Den danske trafik er tættere end nogensinde før, og derfor er der også fortsat et stort fokus på trafikanternes adfærd i trafikken. Danskerne peger dog særligt på én type trafikanter, som værende dem med den farligste adfærd.
Adspurgt i en ny undersøgelse svarer hver tredje dansker nemlig, at det er cyklisterne, der har den farligste adfærd i trafikken. Og der er et pænt stykke ned til de ‘næstfarligste’ trafikanter, som hver femte mener er bilister.
Undersøgelsen er lavet af Kantar Gallup for Gjensidige.
“Selvom personbiler er dem, der er involveret i klart flest ulykker i den danske trafik, så er det påfaldende nok cyklisterne, der har det dårligste rygte. Det kan skyldes, at mange cyklister har ry for at se stort på færdselsreglerne, og når man ikke agerer efter de fælles spilleregler, risikerer man også at skabe farlige situationer i trafikken. Og det siger noget om manges perception af cyklister, for objektivt set er fx bilister mere farlige i forhold til blandt andet skadeomfang,” siger Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige.
Ifølge Vejdirektoratet kom hele 771 cyklister, herunder el-cyklister og løbehjulsbrugere, til skade i trafikken i 2020.
Populær transportform skaber frustration
Mens der i den grad er sat strøm under den gammeldags jernhest på cykelstierne, har en anden og endnu mere moderne transportform også indfundet sig i den ærgerlige top tre over, hvem danskerne synes, har den farligste adfærd i trafikken.
Det er nemlig folk, der transporterer sig på løbehjul, som en ud af otte danskere mener har den farligste adfærd i trafikken. Men her er der formodentligt ikke tale om de traditionelle børneløbehjul, hvis man spørger skadedirektør Henrik Sagild.
“Gennem de seneste år har vi særligt i de større byer set markedet for el-løbehjul stige voldsomt, og det har også betydet, at man har skulle vænne sig til en helt ny type af trafikanter. Det er igen en blød trafikant, oftemed rigtig meget fart på, og det kan skabe utroligt farlige situationer.”
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige i marts måned 2022 blandt 1027 repræsentativt udvalgte danskere.
Hvem har ifølge din mening, den farligste adfærd i trafikken?
- Fodgængere 2 %
- Cyklister 33 %
- Bilister 18 %
- Løbehjul 13 %
- Knallerter 4 %
- Motorcyklister 8 %
- Taxier 3 %
- Busser 0 %
- Lastbiler 9 %
- Andet 3 %
- Ingen af ovenstående 1 %
- Ved ikke 8 %
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Nu kommer årsopgørelsen: Det skal danskerne bruge deres penge tilbage i skat på19.3.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at danskerne vil bruge de penge, de får tilbage i skat, på opsparing og en mere robust hverdag – ikke på at øge forbruget.
Trods mål om udfasning: Hver dag bliver der installeret 12 nye gasfyr i danske boliger17.3.2026 07:44:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om Danmark på sigt vil udfase gas som varmekilde i boliger, bliver der fortsat installeret tusindvis af nye gasfyr. Nye tal viser, at der sidste år blev sat 4.358 gasfyr op i danske hjem. Men den nuværende udvikling i gaspriserne kan være en anledning til, at man overvejer at undersøge andre muligheder.
Stor stigning: Stadig flere sager om puffbars i tolden15.3.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Trods klare sundhedsrisici så fortsætter puffbars og e-cigaretter med at strømme ind over grænsen, hvor der de seneste to år er sket knap en fordobling af indrapporterede sager. Det viser nye tal, som Toldstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Hver femte dansker kæmper med søvnproblemer10.3.2026 07:47:00 CET | Pressemeddelelse
Hver femte dansker har brug for hjælp til at få en god nats søvn og det fører til brug af forskellige søvnhjælpemidler. Særligt melatonin er blevet et hit blandt danskerne, hvilket nye tal fra Sundhedsdatastyrrelsen bekræfter.
Gjensidige og Gouda Rejseforsikring udvider rejsedækninger til kunder påvirket af uro i Mellemøsten2.3.2026 11:55:27 CET | Pressemeddelelse
Der er mere hjælp af hente for rejsende i berørte lande i Mellemøsten, som nu får dækket meromkostninger til hotel og forplejning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

