Danskerne glemmer rejseforsikring ved ferie i Danmark
30.4.2020 06:00:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Udsigten over Toscanas berusende vidder eller shopping på Barcelonas La Rambla bliver ikke blandt ferieminderne i år. Langt størstedelen af danskerne forbereder sig lige nu på at holde ferie herhjemme.
Men en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for det kundeejede forsikringsselskab GF Forsikring, viser, at 46 % af danskerne ikke er klar over, at rejseforsikringen også kan dække ferier i Danmark. Det kan blive en både dyr og ærgerlig affære og ramme ekstraordinært mange i år.
- Hos GF Forsikring har vi selvsagt fået utrolig mange henvendelser om rejseforsikringens dækning de seneste par måneder, og nu ringer vores kunder også og spørger i forhold til dækning i Danmark, fx hvis det bliver nødvendigt at afbestille et sommerhus, fortæller skade- og policedirektør i GF Forsikring, Per Haulund.
Dyr forglemmelse
Hos mange danske forsikringsselskaber kan rejseforsikringen dække både i Danmark og i udlandet. Det gælder også GF’s nyeste rejseforsikring, der dækker erstatningsferie, ødelagte rejsedøgn og tab af ferie for husstanden, hvis ferien må afbestilles. Ved ferier i Danmark gælder det, så længe man har booket mere end tre overnatninger.
Det betyder, at hvis du kommer til skade eller bliver syg og må droppe resten af ferien i lejet sommerhus eller i lejet campinghytte/-vogn, så kan du få dækket ødelagte feriedøgn og tab af ferie for husstanden. Eller hvis du helt må aflyse og slet ikke kan tage afsted på ferie, fx pga. sygdom i nærmeste familie, eller fordi du bliver syg af covid-19, så kan du afbestille og få en erstatningsferie.
- Det er som om, at danskerne instinktivt tænker rejseforsikring i forbindelse med udenlandet, men ikke i relation til at holde ferie herhjemme – også selvom en eller flere ugers ferie i Danmark nemt kan løbe op i samme pris som en udenlandsferie. Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man bliver nødt til at aflyse ferien i Danmark på grund af sygdom og ikke ved, at man kan få erstatning fra sin rejseforsikring. Så vores anbefaling er helt klart, at man skal kontakte sit forsikringsselskab, hvis man er i tvivl om dækning i Danmark, slutter skade- og policedirektøren fra GF Forsikring.
**
Fakta om undersøgelsen:
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for GF Forsikring. Der er i alt gennemført 1.018 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 8.-12. april 2020.
Udvalgte fakta fra undersøgelse af corona og sommerferie:
Hvor forventer du at holde sommerferie i år? (du kan markere flere svar):
Danmark: 63 %
Norden (eksklusive Danmark): 5 %
Tyskland: 4 %
Øvrige Europa (ekskl. Norden & Tyskland): 9 %
Øvrige verden: 3 %
Jeg holder ikke sommerferie i år: 17 %
Ved ikke: 7 %
Vidste du, at nogle rejseforsikringer også giver dig/din husstand dækning ved ferier i Danmark? Med dækning menes der i dette tilfælde, eks. erstatningsrejse, kompensation for ødelagte rejsedøgn og afbestillingsforsikring.
46% svarede nej.
54% svarede ja.
Nøgleord
Kontakter
Rikke LundvaldKommunikationskonsulent
Tlf:25572040rilu@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
Din nye cykel kan være ulovlig, uden du ved det3.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber i stigende grad cykler på nettet – men det kan være svært at gennemskue, om den cykel, man klikker hjem, overhovedet er lovlig i Danmark. Og er den ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dækningen – og i værste fald ende med både store regninger og bøder.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU).
Ny undersøgelse: Unge efterlyser hjælp til forsikring17.8.2026 13:21:41 CEST | Pressemeddelelse
STUDIESTART: Hvordan beregner man sin forsikringssum, og hvad betyder det at være underforsikret? Ny undersøgelse blandt danske unge afslører tvivl og usikkerhed på forsikringsområdet, og det kan resultere i lavere erstatninger. GF Forsikring efterlyser hjælp fra forældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
