Danskerne er stadig positive over for ukrainske flygtninge
14.6.2022 10:59:02 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Den 24. februar 2022 startede Rusland en invasion af Ukraine. Det har affødt en strøm af flygtninge fra Ukraine til de omkringliggende lande og også til Danmark.
En forskergruppe på Aalborg Universitet (AAU) har gennemført en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, der undersøger danskernes holdninger til ukrainske flygtninge tre måneder efter krigens udbrud. Undersøgelsen viser, at der i den danske befolkning er et positivt syn på de ukrainske flygtninge på trods af det store antal.
Mange ukrainske flygtninge opfattes ikke som krise
Den nye særlov for ukrainere, der blev vedtaget den 16. marts, giver de flygtede ukrainere lov til at få en midlertidig opholdstilladelse i to år.
Særloven er siden krigens start blevet brugt af 27.925 ukrainere til at søge om ophold i Danmark (udgang maj). Dertil kommer et antal uregistrerede personer.
I dansk sammenhæng er det historisk mange. Til sammenligning søgte 27.600 asyl i Danmark under flygtningekrisen i hele 2015 og 2016.
”Det springer i øjnene, at selvom antallet af flygtede ukrainere, der søger om ophold i Danmark, tangerer det samlede antal flygtninge i det, man benævner flygtningekriseårene i 2015 og 2016, så opfatter danskerne her i 2022 ikke tilstrømningen af flygtninge som en ”flygtningekrise”, forklarer professor Christian Albrekt Larsen fra Institut for Politik og Samfund på AAU.
Danskerne bekymrer sig mere om energi og økonomi
Undersøgelsen viser, at 12 procent af befolkningen mener, at Danmark skal tage imod færre ukrainske flygtninge og ni procent mener, at regeringen har håndteret flygtningestrømme fra Ukraine dårligt. I undersøgelsen er det kun én procent af befolkningen, der indikerer, at flygtninge fra Ukraine er blandt de tre vigtigste spørgsmål for Danmark i dag. De dominerende spørgsmål er for danskerne stigende priser, energiforsyning og økonomi.
”Fraværet af bekymring i forhold til flygtningestrømmen fra Ukraine skyldes ikke, at danskerne ikke følger med i krigen. Vores undersøgelse viser, at 39 procent af befolkningen flere gange dagligt læser eller ser nyheder om situationen i Ukraine. Yderligere 30 procent angiver, at de én gang om dagen søger information om situationen i Ukraine. Et flertal har også stor tillid til, at danske medier gengiver konflikten korrekt,” fortæller lektor Troels Fage Hedegaard fra Institut for Politik og Samfund på AAU.
Stor vilje til at hjælpe flygtninge
Forskerne mener, at en mere oplagt forklaring derfor er, at mediernes billeder og historier understøtter den folkelige konsensus og viljen til at hjælpe.
De seneste tre måneder har 20 procent af befolkningen doneret penge, 16 procent har doneret ting, fem procent har hjulpet til i foreninger og et mindretal endda haft ukrainske flygtninge boende i eget hjem.
Vil opbakningen fortsætte eller vil der ske en ændring?
Forskerne planlægger at følge danskernes holdninger over tid. Noget af det mest interessante er at undersøge betydningen af konkrete møder mellem danskere og ukrainske flygtninge. Omkring 20 procent af befolkningen angiver, at de har mødt ukrainske flygtninge. Heraf siger cirka 40 procent, at møderne har givet dem mere sympati for ukrainske flygtninge.
”Det kan man kalde en god start. Men hvordan kommer det til at gå, hvis økonomien bliver dårligere og arbejdsløsheden stiger? Hvis der ikke er plads i skolen, i daginstitutionen eller på sygehuset? Når mediedækningen svinder ind, eller krigen trækker ud? Eller hvis de ukrainske flygtninge om to år beder om permanent ophold i Danmark?,” pointerer professor Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra 4. maj til 16. maj 2022 via internettet med udgangspunkt i YouGovPanelet i Danmark. I alt har 3036 repræsentative personer gennemført undersøgelsen.
Kontakter
Troels Fage Hedegaard
Lektor, Institut for Politik og Samfund
Tlf.: 2851 8298
Mail: troelsfh@dps.aau.dk
Christian Albrekt Larsen
Professor, Institut for Politik og Samfund
Tlf.: 6084 9227
Mail: albrekt@dps.aau.dk
Jeannette Bylov
Presserådgiver, AAU Kommunikation
Tlf.: 2423 0566
Mail: jmb@adm.aau.dk
Billeder

Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Unge på erhvervsuddannelserne skal guides bedre – forskere fra Aalborg Universitet lancerer 10 bud for god oplæring7.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Aalborg Universitet har fundet en overset årsag til det store frafald på erhvervsuddannelserne: De unge har svært ved at få deres ungdomsliv til at hænge sammen med at have en læreplads. På den baggrund har forskerne udarbejdet en række råd, som er henvendt til både virksomheder og institutioner med lærlinge og elever.
Aalborg Universitet vil sende robot til Månen4.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk robotteknologi skal til Månen. Aalborg Universitet udvikler selvkørende robot, der skal udforske Månens ressourcer og støtte fremtidige baser.
Industriaffald blev til prisvindende design: Åbner for et helt nyt marked af forretningsmuligheder31.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske produktionsvirksomheder smider hvert år over 1 mio. tons industriaffald ud – men hvad sker der, når designere ser på affaldet med nye øjne? Ja, det kan kaste en international designpris og helt nye forretningsmuligheder af sig, viser et stort projekt fra Aalborg Universitet.
Danske forskere modtager 38 mio. kr. til forskning i, hvordan Crohns sygdom opstår30.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har modtaget en millionbevilling fra Helmsley Charitable Trust til at gennemføre en undersøgelse af de tidlige stadier af Crohns sygdom. Med afsæt i danske sundhedsdata og biobankprøver er målet at identificere de tidligste forandringer i kroppen og bidrage til, at sygdommen på sigt kan forebygges.
Hvem ender i regering med hvem? Og hvad skal vi gøre, for at have rent drikkevand i fremtiden?17.3.2026 10:34:33 CET | Pressemeddelelse
Det kan eksperterne på Aalborg Universitet hjælpe med at belyse. Her er opdateret ekspertliste fra AAU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
