Danskerne er klar til elbiler – bare ikke lige nu
11.2.2020 12:11:27 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Det skal være både billigere og lettere at eje en elbil, hvis danskerne skal skifte deres benzin- og dieseldrevne køretøjer ud med et, de kan sætte i stikkontakten. Det er en af konklusionerne i en ny befolkningsundersøgelse, som brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne har gennemført i samarbejde med analysefirmaet YouGov blandt 2.000 danskere.
Undersøgelsen viser, at rigtig mange danskere er klar til at købe en elbil. Det er dog kun 14 procent, der er villige til at gøre det, som situationen er lige nu. 40 procent vil vente til bilerne bliver billigere og 31 procent til det bliver lettere at lade bilerne op (det har været muligt at markere flere svar).
”Det understreger det budskab, vi tidligere har været fremme med: Nemlig at der er brug for at øge antallet af opstillede ladestandere markant – både ved motorveje og ude i kommunerne – hvis vi for alvor skal have vækket danskernes lyst til at købe en elbil,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Han glæder sig over, at det kun er 22 procent, der i undersøgelsen helt afviser muligheden for at købe en elbil. Samtidig fremhæver han, at det er positivt, at stadig flere politikere tilsyneladende indser, at der skal ske noget, hvis vi vil have flere elbiler ud på de danske veje. Senest har Radikale og Venstre fremlagt deres fælles plan for en grønnere transportsektor, hvor de blandt andet foreslår, at det skal være gratis at oplade elbiler frem til 2024, ligesom det skal være langt billigere at køre over Storebæltsbroen.
”Det er rigtig fine signaler at sende. Vores undersøgelse viser derudover, at adgangen til flere offentligt tilgængelige ladestandere også er en meget vigtig motivationsfaktor for de danskere, der overvejer, om det er tid til at skifte til en elbil. 61 procent svarer i vores undersøgelse, at det i nogen eller høj grad ville have betydning for deres lyst til at købe en elbil. Derfor er det et område, som bør få en helt central rolle i de kommende års indsats på elbilområdet,” siger Simon O. Rasmussen.
Han understreger også vigtigheden af, at man fra politisk hold arbejder på at sikre, at elbilmarkedet ikke bremses af høje afgifter.
”Elbilerne er dyre nok i forvejen. 44 procent svarer da også i vores undersøgelse, at netop prisen er den allerstørste barriere for deres lyst til at anskaffe en elbil. Så hvis politikerne vil tage deres egne grønne ambitioner alvorligt, så er hele afgiftssystemet også noget, de bør overveje grundigt,” siger Simon O. Rasmussen.
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne er man gået aktivt ind i arbejdet med at påvirke den fremtidige klimapolitik. Det gør man blandt andet ved at være en del af de 13 klimapartnerskaber, der skal levere input og konkrete forslag til regeringen. Brancheorganisationen er således en del af partnerskabet indenfor bygge og anlæg.
”Hvis vi for alvor vil sætte turbo under den grønne omstilling, er det afgørende, at vi også kigger på det samlede billede. Netop vejtransporten er en af de helt store klimasyndere. Og en vellykket indsats her, kan få stor betydning for hele CO2-regnskabet. Men det kræver selvfølgelig, at danskerne får den nødvendige motivation for at sige farvel til benzin og diesel og goddag til eldrevne biler,” siger Simon O. Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Løsningen er flere kolleger, ikke lavere pensionsalder10.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i det tekniske erhvervsliv mangler kolleger. Men mens politikerne diskuterer tidligere tilbagetrækning, arbejder medarbejderne i erhvervslivet allerede markant mere end gennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
