Danskerne elsker familiejulekalendere - nu er TV 2 klar med et helt nyt eventyr
30.1.2023 12:00:37 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse

Danskerne er ganske enkelt vilde med familiejulekalendere på skærmen, og senest toppede TV 2s familiejulekalender 'Tinka og Sjælens Spejl' med 1,25 mio. seere i gennemsnit pr. episode i december 2022.
Og selvom der er lang tid til næste jul, kan danskerne godt glæde sig, for optagelserne til den nye familiejulekalender, 'Valdes Jul', er netop gået i optagelse på Fyn. Serien produceres af Cosmo Film.
Naturen omkring os
Den nye familiejulekalender handler om drengen Valde, der møder ulvepigen Tala. Hun mener, at han er udvalgt som Skovens Vogter og derfor kan genskabe Pagten mellem skovens magiske væsener og menneskene.
Det er naturen, der er hovedarenaen, og de to forfattere bag 'Valdes Jul', Jesper Fink og Thomas Porsager, håber, at vi tænker en ekstra gang over naturens betydning og får lyst til at bruge mere tid i skoven.
- Med 'Valdes Jul' bygger vi videre på den lange tradition, TV 2 har for at give danskerne en magisk julefortælling i december. Vi er stolte af det nye univers, som vi ser et stort potentiale i, og vi håber, at seerne vil tage lige så godt imod Valde, som de har gjort det med Tinka, siger Lea Løbger, der er TV 2 executive producer på den nye julekalender.

Magi og nye venskaber
Valde bor sammen med sin familie på Egebjerggård. Hvert år i december forvandles gården til et traditionsrigt julemarked med juletræssalg og boder, som Valde elsker. Men Valdes glæde smuldrer, da han finder ud af, at hans mor, Malou, og morfar Jens har sat gården til salg.
Valde sætter sig for at forhindre salget, og da den mystiske pige Tala pludselig dukker op fra skoven, kommer Valde på sporet af en familiehemmelighed, som får betydning for opklaringen af mysteriet omkring gården. Skoven viser sig at være fyldt med magiske hemmeligheder og fantastiske væsener. I 24 afsnit følger vi Valde, Tala og Valdes lillesøster, Rita, igennem et ægte juleeventyr fyldt med natur, nisser, kærlighed og nye venskaber.

Optages på Fyn og Sjælland
Familiejulekalenderen er skrevet af Jesper Fink og Thomas Porsager. Den produceres af Cosmo Film, der også stod bag fortællingen om Tinka, og som gennem mange år har leveret familiejulekalendere af høj kvalitet til TV 2.
Valde, Tala og Rita spilles af børneskuespillerne Sander Løkke Borg, Flora Augusta og Selma Kjær, mens Anker, der er Valdes bedste ven og klassekammerat spilles af Julius Stage Melchiorsen. Valdes mor, Malou, spilles af Julie Agnete Vang, Valdes far, Morten, spilles af Henrik Vestergaard, og morfar Jens af Ulver Skuli Abildgaard.
Desuden medvirker blandt andre Tammi Øst, Morten Brovn, Anders Mossling, Donald Andersen, Oliver Tikotzki og Isabella Møller Hansen i 'Valdes Jul', der optages dels på Østfyn og dels nord for København.
Der er med fortællingen om Valde lagt op til en december 2023 fyldt med natur, magi og masser af julestemning. Den nye julekalender instrueres af Morten BH. Sille Sterll og Michel Ryddeskov producerer for Cosmo Film med støtte fra FilmFyn, og Lea Løbger er TV 2 executive producer.
Nøgleord
Kontakter
Line Aamand HansenPR-konsulent
Fiktion
Lone Leth-LarsenTekstforfatter
Fiktion og livsstil
Billeder
Links
Information om TV 2 Danmark
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store, digitale ambitioner og en mangeårig, stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 PLAY, TV2.DK og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
‘Højskolen’ samler politikere og folkelige stemmer til debat på TV 23.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter forårets udgave af ‘Højskolen’, hvor de 12 partiledere var samlet i 24 timer, vender TV 2 nu tilbage med en ny udgave af programmet i forbindelse med Folketingets åbning. Denne gang mødes politikere, debattører og andre danskere over tre programmer på tre forskellige højskoler til debat om tre af tidens store samfundsemner.
Kendte værter i front, når Knæk Cancer igen samler Danmark om kræftsagen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 43 sætter TV 2 og Kræftens Bekæmpelse fokus på kræftsagen. Josephine Højbjerg, Peter Frödin, Petra Nagel og Sarah Grünewald er værter, når indsamlingsshowet 'Knæk Cancer - et show for sagen' er tilbage lørdag 24. oktober.
Stærkt første halvår af 2026 i TV 2 med målrettede investeringer i nyheder, sport, programmer og teknologi26.8.2026 14:58:43 CEST | Pressemeddelelse
Et begivenhedsrigt første halvår med stigning i TV 2s sening og omsætning viser styrken i TV 2s brede indholdsudbud med nyheder, danske programmer og sport. Samtidig fastholder TV 2 et højt investeringsniveau i teknologi, som bringer indholdet ud til danskerne.
TV 2 og Zentropa er snart klar med en ny sæson af Nikolaj Lie Kaas' komedieserie20.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Optagelserne til komedieserien 'Agent’, som har fået sæsontitlen 'En chance til', er netop gået i optagelse.
'Britta' – Adam Price og Sofie Gråbøl forener kræfterne i ny TV 2-dramaserie13.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Optagelserne til TV 2s kommende dramaserie om en af Danmarks mest spektakulære svindelsager er netop afsluttet i Sydafrika. Serien er skrevet af Adam Price, og Sofie Gråbøl spiller hovedrollen som Britta Nielsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


