Danskerne dumper MUS: En sludder for en sladder
21.3.2018 10:07:36 CET | Krifa | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af de adspurgte mener ikke, at deres medarbejderudviklingssamtale, også kaldet MUS, giver dem værdi. Hele 53 procent oplever ikke, at MUS udvikler dem fagligt, og de savner fokus på udviklingsmuligheder, fremtidige arbejdsopgaver og trivsel.
Det viser en ny meningsmåling foretaget af Wilke på vegne af Krifa.
Alarmerende, mener Søren Fibiger Olesen, formand i Krifa:
- Det smerter mig at se, hvor lav værdi MUS har for så mange danskere, og at de ser den som tidsspilde. Vi bliver nødt til at gentænke den årlige MU-samtale, for MUS er spild af tid, hvis den ikke suppleres af løbende og systematisk opfølgning. Det er lederens ansvar, at medarbejderne trives, så jeg kan ikke understrege nok, at lederen skal tage MU-samtalen seriøst.
Meningsmålingen viser netop, at i jo højere grad der følges op, des flere oplever, at MUS giver værdi og udvikler dem fagligt. Alligevel oplever 37 procent af de adspurgte, at deres leder ikke tager MU-samtalen alvorligt.
Gør MUS obligatorisk
Op mod hver femte lønmodtager i den private sektor får ikke en MU-samtale, og det er skræmmende, mener Søren Fibiger Olesen:
- Vi bliver nødt til at sætte ind over for de virksomheder, som ikke holder MUS, da det kan være med til at spotte en af de helt store folkesygdomme, nemlig stress. Derfor mener jeg, at MUS skal være obligatorisk på alle arbejdspladser – selvfølgelig med den forudsætning, at indholdet har værdi, og der bliver fulgt op.
Tal fra MUS-undersøgelsen:
- 9 % har ikke MUS i den offentlige sektor og 19 % har ikke i den private.
- 43 % procent mener, at MU-samtaler ikke giver dem værdi.
- 53 % oplever i ringe grad/slet ikke, at MU-samtaler udvikler dem fagligt.
- 27 % beskriver deres seneste MU-samtale som en sludder for en sladder.
- 32 % savner fokus på udviklingsmuligheder, 23 % på fremtidige arbejdsopgaver og 21 % på trivsel.
Kontakter
Søren Fibiger Olesen, formand i Krifa, tlf. 2544 4008, mail: sfo@krifa.dk
Krifa holder både MUS og jævnlige samtaler. Hvis du vil vide mere, kontakt Henriette Søndergaard, HR-chef i Krifa, tlf. 2544 4195, mail: hes@krifa.dk
Hvis du ønsker at få rapporten tilsendt, kontakt Lisa Lehtinen, Krifa Kommunikation på tlf.: 2544 4238 eller mail: ldle@krifa.dk
Information om Krifa
Krifa er Danmarks fjerde største fagbevægelse med 200.000 medlemmer
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Trist dag for demokratiet og organisationsfriheden3.9.2026 13:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske grundprincipper og organisationsfriheden har lidt et bekymrende knæk med vedtagelsen af L16 om en overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft.
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Virksomhedsmonopoler skal ikke bekæmpes med fagforeningsmonopoler26.5.2026 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Gør som vismændene foreslår og øg mobiliteten på arbejdsmarkedet i stedet for at give skattemæssige særfordele til bestemte fagforeninger. Sådan lyder opfordringen fra Krifas formand Jane Heitmann, efter at Det Økonomiske Råd (DØRS) i en ny rapport peger på, at virksomheder kan have markedsmagt på lokale arbejdsmarkeder, hvis lønmodtagerne har for få alternativer.
Krifa: Ny regering skal modernisere den danske mindretalsmodel19.5.2026 09:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende regering er nødt til at modernisere den danske model, hvis den ikke skal kuldsejle og helt miste sin legitimitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum