Danskerne dropper solcremen i Danmark
Vejrudsigten lover masser af sol i weekenden, og det er tid til at finde solcremen frem. Desværre undervurderer mange danskere behovet for at beskytte sig, når de steger i solen i Danmark, viser en ny undersøgelse. Husk beskyttelsen – også i Danmark, lyder det fra overlæge.

Lader du solcremen ligge på hylden, når solen skinner i Danmark? Så er du langt fra den eneste. En ny undersøgelse fra Kosmetik- og hygiejnebranchen viser, at en stor del af danskerne slet ikke beskytter sig med solcreme mod solens skadelige stråler, når de steger i solen i Danmark.
Hver femte dansker anvender aldrig solcreme, når de opholder sig i Danmark, og solen er fremme. Og kun 53 % bruger solcreme, når de lægger sig på stranden eller solbader andre steder. Det viser undersøgelsen blandt 1.004 danskere, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Kosmetik- og hygiejnebranchen.
”Mange danskere har desværre et ret afslappet forhold til at beskytte sig mod de kræftfremkaldende stråler, når de opholder sig i solen i Danmark. Det er en uheldig opfattelse, at så længe man bare er i Danmark, så er solcreme ikke nødvendigt,” siger farmaceut og teknisk og regulatorisk specialist i Kosmetik- og hygiejnebranchen, Klaus Vedel Jensen og tilføjer:
”Vores undersøgelse viser også, at danskerne bruger for lidt solcreme, når de smører sig ind. Kun 14 % svarer, at de bruger den anbefalede mængde på 30 ml eller mere, når kroppen og ansigtet skal have en tur med det beskyttende lag af solcreme.”
Ekspert: Solcreme er også nødvendigt i Danmark
På grund af coronakrisen og rejserestriktioner planlægger mange danskere, at ferien og sommeren skal tilbringes i Danmark. Ifølge en analyse fra Dansk Bank er det kun 13 % af danskerne, der forventer at tage på sommerferie i udlandet i løbet af sommeren 2021.
”Selvom UV-strålingen ikke er helt lige så stærk som sydpå, så er der alt muligt grund til også at beskytte sig, selvom man har droppet sommerferien under sydlige himmelstrøg og i stedet holder ferien i Danmark. Vores lyse hud og dårlig beskyttelse er en farlig cocktail, der øger risikoen for at udvikle hudkræft markant,” siger Martin Glud, overlæge ved Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og specialist i hudkræft.
Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse er Danmark blandt de lande i verden, hvor den største andel af befolkningen rammes af hudkræft. Cirka 19.000 nye tilfælde af hudkræft bliver diagnosticeret hvert år i Danmark. Og i løbet af de seneste 30 år er hudkræfttilfælde i Danmark fordoblet for kvinder og mere end tredoblet for mænd.
Gode råd om solbeskyttelse:
Brug rigelig med solcreme, når du smører dig ind. Én håndfuld til én krop.
Smør dig ind igen, når du har badet, svedt meget eller tørret dig med et håndklæde
Tjek om din solcreme er blevet for gammel, før du bruger den. Kig efter krukkesymbolet bag på din solcreme, der fortæller hvor længe din solcreme kan holde sig efter åbning.
Undgå at opbevare din solcreme i direkte sollys eller ved for høj varme. Så holder den bedst.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1004 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 14. - 16. april 2021.
Nøgleord
Kontakter
Martin Glud, overlæge ved Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Tlf: 38 63 61 73 / 26 70 57 57
Klaus Vedel JensenTeknisk og regulatorisk specialist
Teknisk og regulatorisk vejledning
Christian Ditlev LundKommunikation og Public Affairs
Kommunikation, presse og public affairs
Billeder
Information om Kosmetik- og hygiejnebranchen
Kosmetik- og hygiejnebranchen er brancheorganisation for danske og internationale virksomheder, der producerer eller leverer kosmetik og personlig pleje og vaske- og rengøringsmidler til det danske og internationale marked.
Følg pressemeddelelser fra Kosmetik- og hygiejnebranchen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kosmetik- og hygiejnebranchen
Eksperter: Solcreme er en gevinst for folkesundheden26.4.2022 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra en norsk ekspertkomite konkluderer, at de gavnlige sundhedsmæssige effekter ved at bruge solcreme langt overstiger risikoen for, at UV-filtrene i solcreme gør skade
Ny analyse: God håndhygiejne kan give 8.900 flere job18.10.2021 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at hvis danskerne fortsætter med at spritte af og holde fast i de gode hygiejnevaner fra coronakrisen, kan vi fjerne 1,9 millioner fraværsdage om året. Det svarer til et øget arbejdsudbud på 8.900 fuldtidsbeskæftigede og en økonomisk indsprøjtning på 7,1 mia. kroner om året til dansk økonomi.
Danske mænd er ligeglade med solcreme7.7.2021 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver fjerde danske mand bruger aldrig solcreme, når de er i solen i Danmark. Og halvdelen bruger slet ikke solcreme, når de er på stranden eller solbader, viser en ny undersøgelse om danskernes brug af solcreme. Overlæge advarer mod farlig tendens.
Brug din solcreme med god samvittighed20.5.2021 09:26:37 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerrådet Tænk Kemi offentliggør i dag en test af solcremer, hvor produkterne rangeres på en A, B eller C-skala efter, hvor sikre Forbrugerrådet mener, de er at bruge. Men testmetoden kan ikke bruges til at afgøre, om din solcreme er sikker at bruge eller ej, lyder det fra brancheorganisationen, Kosmetik- og hygiejnebranchen
Ny rapport: Her standser du smitten med god hygiejne7.4.2021 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coronakrisen har fået os alle til at spritte hænder og gøre rent som aldrig før. Men i hvilke situationer er det egentligt vigtigst, at vi husker hygiejnen? Det giver en ny rapport svaret på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum