Danskerne bager økologisk som aldrig før
20.10.2020 09:00:00 CEST | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse

Sandsynligheden for, at der står en surdej i et dansk køleskab, er større end nogensinde før. Det samme er sandsynlighed for, at den er lavet af økologisk mel. For danskerne er blevet sande økologiske hjemmebagere, der kaster sig ud i bageprojekter, som før corona-nedlukningen, kunne virke uoverskuelige.
”Forbrugerne opretholder en stor del af de bagevaner, som de fik under nedlukningen,” siger Christian Bo Larsen, salgsansvarlig hos den økologiske mølle Skærtoft Mølle i Augustenborg.
”Det er især på fuldkornsprodukter som rug, vi har oplevet en stigning. Da danskerne blev sendt hjem, fik de tid og fandt ud af, at det at bage sit eget rugbrød ikke er så besværligt.”
De seneste tilbagemeldinger fra dagligvarehandlen viser, at salget af økologisk mel er steget hele 46 pct. i 1. halvår af 2020 sammenlignet med 1. halvår af 2019. Tallene viser også, at det økologiske mel står for mere end en tredjedel af salget. Også salget af økologiske brødblandinger er steget markant.
”Der er kommet en helt ny forbrugergruppe til, som begynder med brødblandinger og bliver skubbet videre til at bage fra bunden, ” forklarer Christian Bo Larsen.
Også hos Valsemøllen i Esbjerg oplever man, at bagelysten hos danskerne er intakt, selvom mange er tilbage på job igen.
”Danskerne er for alvor gået i køkkenerne og har skruet op for hjemmebag. Vi oplever en lille stigning i hele sortimentet, men særligt kan vi se, at brødblandingerne er populære, nok fordi de gør det nemt at fortsætte med at bage, selvom hverdagen er tilbage. Samtidig ser vi, at danskerne i stigende grad efterspørger økologi med dansk oprindelse og dermed kort vej fra jord til bord,” siger direktør Niels Brinch-Nielsen fra Valsemøllen.
Årsagen til den store stigning på økologisk mel skal dels findes i, at danskerne under corona-nedlukningen fik mere tid til at bage og dels i, at flere forbrugere har fået øjnene op for, at de sparer sig selv for rester af syntetiske pesticider, når de vælger økologisk. Ifølge en undersøgelse fra Fødevarestyrelsen, som er foretaget af DTU Fødevareinstituttet, er hvedemel nummer fire på listen over de fødevarer, som danskerne får flest pesticidrester fra.
”Ønsket om at undgå pesticidrester er den vigtigste årsag til, at danskerne vælger økologisk. De har taget forsigtighedsprincippet til sig frem for at satse på, at stofferne er ufarlige,” siger Helle Bossen, som er chefkonsulent i Økologisk Landsforening.
”Det store fokus på rene fødevarer går godt i tråd med at bage selv, så man ved, hvad maden indeholder. Corona-krisen har givet os tid til at komme godt i gang med at ændre vaner og dermed øge bevidstheden om de råvarer, vi anvender. Alt det ser ud til at fortsætte fremover.”
Kontakter
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder Økologisk Landsforening
Tlf. 25 42 93 02 Mail: vk@okologi.dk
Helle Bossen, chefkonsulent Økologisk Landsforening
Tlf. 31 79 27 00 Mail: hb@okologi.dk
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
Aldrig har økologien stået stærkere2.6.2026 16:16:37 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har store økologiske ambitioner. Det glæder Økologisk Landsforening, der gerne bidrager til at gøre indsatsen endnu mere ambitiøs, økologisk og konkret.
Smil og glæde på Madens Folkemøde: Rikke Grønning vinder Økoprisen22.5.2026 14:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Økoprisen 2026 er netop blevet uddelt på Madens Folkemøde. Prisen går til Rikke Grønning, der er konsulent og partner i Grønning & Kjærgaard og ejer af Good Food To Go i Klitmøller.
Økologisk Landsforening udvider bestyrelse med direktør i Dyrenes Beskyttelse6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis træder ind i Økologisk Landsforenings bestyrelse. Hun og forperson Michael Kjerkegaard ser frem til samarbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
