Teknologisk Institut

Danske virksomheder vil i gang med at 3D-printe i metal

Del
30 procent af danske produktionsvirksomheder forventer at bruge den nye 3D-print teknologi, viser ny undersøgelse. Nyt 3D-print center åbner i Aarhus i dag.
Det nye center for Industriel 3D-print demonstrer alle processerne for 3D-print med metal fra pulver til færdig kvalitetssikret emne Foto: Teknologisk Institut.
Det nye center for Industriel 3D-print demonstrer alle processerne for 3D-print med metal fra pulver til færdig kvalitetssikret emne Foto: Teknologisk Institut.

Mens en lille spydspids af danske virksomheder nu er begyndt at 3D-printe i metal, ser op mod 30 procent af de danske produktionsvirksomheder 3D-print som en teknologi, de forventer at bruge i fremtidig produktion. Det fremgår af en ny analyse fra Teknologisk Institut, som har interviewet mere end 500 ledere i danske fremstillingsvirksomheder om deres brug af 3D-metalprint.

- Med 3D-print i metal som en helt ny mulighed for virksomhederne til at gå nye veje i produktionen, er det godt, at så mange kan se potentialet. Jeg tror faktisk ikke, at de mindre produktionsvirksomheder endnu er klar over de store muligheder, teknologien giver dem, siger sektionsleder Jeppe Skinnerup Byskov, Teknologisk Institut.  

Nyt 3D print center

Teknologisk Institut åbner torsdag d. 30. august 2018 et helt nyt center for industriel 3D print i Aarhus. Centeret kommer bl.a. til at huse 3D-print satsningen AM LINE 4.0, som er et samarbejde med bl.a. Grundfos og Danfoss og støttet af Innovationsfonden.

3D-metalprint, hvor emner i fx stål, aluminium og titanium kan printes ud fra en digital CAD tegning, åbner mange nye muligheder for industriel fremstilling. Det skaber nye muligheder inden for design, produktionstid og pris, og det giver virksomhederne mulighed for at tilpasse sig et marked, hvor der er stigende krav om fleksible produkter og korte deadlines.

- Teknologierne åbner mulighed for, at virksomhederne kan tilbyde mere individuelle eller fleksible produkter. De etablerede virksomheder kan blive presset af helt nye – og mindre – konkurrenter, som forstår at udnytte mulighederne i 3D-print; billigere, skræddersyede, lettere komponenter og produkter, siger Jeppe Skinnerup Byskov.  

3D-print i produktion beskrives i rapporten 3D metal-print revolution i fremstillingsindustrien som en teknologi i rivende udvikling: 50 procent af alle patenter, der vedrører 3D-metalprint, er ansøgt om siden 2010, og ansøgningerne i 2016 alene udgjorde 12 procent af verdens patenter om 3D-metalprint. Det viser opgørelser, som Teknologisk Institut har lavet på baggrund af data fra PatSnap, som er en database over alle verdens patenter.

Bedre og billigere i fremtiden

27 procent af de adspurgte virksomheder, som mener, at 3D-print er relevant for dem, mener dog, at prisen på 3D-print i metal er for høj, 21 procent mener, at 3D metal-printere endnu ikke er gode nok, mens 21 procent svarer, at de endnu ikke ved nok om teknologien.

- Her har vi en stor opgave med vores nye center; at vise virksomhederne, hvor langt teknologien faktisk er kommet i dag. Hvad der var umuligt eller for dyrt for få år siden, er nu muligt i dag i en ordentlig kvalitet og til en overkommelig pris. Og det kommer kun til at blive bedre og billigere i de kommende år, siger Jeppe Skinnerup Byskov.

3 procent af danske virksomheder er ifølge rapporten 3D metal-print revolution i fremstillingsindustrien i gang med teknologien, imens yderligere 26 procent kan se, at 3D metal-print er en mulighed for dem.

Potentialet er størst i maskinindustrien og jern- og metalindustrien, men i næsten alle brancher er der virksomheder, som kan se de nye muligheder, der er på vej. De markedsledende virksomheder optager de nye muligheder lidt hurtigere, men det er ikke forskel på virksomhedsstørrelsen, der gør det.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen 3D metal-print revolution i fremstillingsindustrien fra Teknologisk Institut omfatter et repræsentativt udsnit af virksomheder med mere end 10 ansatte og op til 1.000 ansatte. Interviewene med 526 ledere i danske fremstillingsvirksomheder er gennemført med hjælp fra Jysk Analyse A/S i februar 2018.

Undersøgelsen er en del af undersøgelsesrækken Fremtidens teknologier i danske virksomheder. Her har Teknologisk Institut, som er en af Danmarks største teknologirådgivere og udbydere af teknologisk service, taget en temperaturmåling på fremtidens teknologi, som den ser ud i de brancher, der er nøglen til produktion, energiforbrug og byggeri i Danmark.

Om centeret:

Center for Industriel 3D-print skal demonstrere og udvikle det industrielle potentiale ved 3D-print i produktionen i Danmark, og her findes som det eneste sted i landet fire metalprintere. Danske virksomheder får dermed adgang til at afprøve en fuld produktionslinje til udvikling og 3D-print af komponenter og dele, der sidenhen kan implementeres direkte i egen produktion.

AM LINE 4.0 er den største satsning på industriel 3D-print hovedsageligt i metaller i Danmark nogensinde. Projektet skal gøre det attraktivt for mindre danske virksomheder at anvende 3D-print i deres produktion. Navnet henviser til den engelske betegnelse på 3D- print; Additive Manufacturing (AM) og ambitionen om at bruge AM i produktionslinjerne.

AM LINE 4.0 er et Grand Solutions Projekt med et samlet budget på 88 mio. kr. Innovationsfonden har investeret 33 mio. kr. i projektet. Partnere er DTU, Teknologisk Institut, Danfoss, Grundfos, Adimant, Scada Minds, Niras, MADE og TWI.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger: Sektionsleder Jeppe Skinnerup Byskov, Teknologisk Institut, mobil 7220, mail: jpbn@teknologisk.dk og om rapporten: Seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2704, mail: stys@teknologisk.dk

Billeder

Det nye center for Industriel 3D-print demonstrer alle processerne for 3D-print med metal fra pulver til færdig kvalitetssikret emne Foto: Teknologisk Institut.
Det nye center for Industriel 3D-print demonstrer alle processerne for 3D-print med metal fra pulver til færdig kvalitetssikret emne Foto: Teknologisk Institut.
Download
SLM 500 er den kraftigste af de fire metalprintere med hele 4 lasere, der skyder med 400W. Foto: Teknologisk Instiut.
SLM 500 er den kraftigste af de fire metalprintere med hele 4 lasere, der skyder med 400W. Foto: Teknologisk Instiut.
Download
Det nye center har som det eneste i Danmark fire metalprintere. Foto; Teknologisk Institut.
Det nye center har som det eneste i Danmark fire metalprintere. Foto; Teknologisk Institut.
Download
Emnerne, som skal printes, skabes først som CAD model på computer. Foto: Teknologisk Institut.
Emnerne, som skal printes, skabes først som CAD model på computer. Foto: Teknologisk Institut.
Download
3D-print med metal rykker hurtigt, og det er nu muligt at anvende 3D-print som produktionsteknologi. Foto: Teknologisk Institut.
3D-print med metal rykker hurtigt, og det er nu muligt at anvende 3D-print som produktionsteknologi. Foto: Teknologisk Institut.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye