
Danske virksomheder skal teste 5G
10.8.2020 12:37:22 CEST | DI Digital | Pressemeddelelse

Torsdag den 27. august inviteres virksomhederne med til kick-off-arrangement om det nye projekt ”Industriel IoT med 5G”.
Aalborg Universitet, Dansk Industri og Togsverd Consult med støtte fra Industriens Fond står bag projektet, hvor virksomheder fra alle brancher kan afprøve teknologien i forhold til deres egen forretning.
5G og IoT har potentiale til at give virksomheder i langt de fleste brancher et teknologisk boost og forbedre innovation og konkurrenceevne.
For mange SMV’er kan det være en stor mundfuld at kaste sig ud i at bruge den nye teknologi i deres produktion. Det handler om at identificere forretningspotentiale og i endnu større grad opbygge erfaring med 5G før teknologien for alvor kan løfte digitaliseringen i virksomheden. Det bliver nu muligt at afprøve i praksis i Aalborg Universitets 5G Smart Production Lab.
- Vi forventer at se primært SMV’er, der fx sammen med en teknologileverandør vil prøve en konkret idé af. Det centrale i projektet er vores industri 4.0 lab på Aalborg Universitet, som er udstyret med 5G og andre trådløse teknologier. Så her får man en teknologisk sandkasse af dimensioner til rådighed – understøttet af forskere fra universitetet. Her gør vi det nemt at afprøve 5G, siger Preben Mogensen, professor, AAU.
- I Dansk Industri arbejder vi for at sænke adgangsbarriererne for anvendelsen af 5G. Med det her projekt kan virksomheder uden omkostning komme i gang med 5G og IoT. Om det så skal bruges sammen med kunstig intelligens, VR/AR, edge cloud eller hvad man nu kan forestille sig, lader vi stå helt frit. Det her er et vigtigt initiativ for at undgå at dansk erhvervsliv kommer bagefter andre lande på 5G, siger Christian Hannibal, konstitueret branchedirektør, Dansk Industri.
Ud over at tilbyde testforløb til virksomheder vil projektet også tilbyde netværksforløb samt udbrede erfaringerne med at afprøve 5G i lab’et i Aalborg.
Læs mere på projektets hjemmeside
Tilmelding til kick-off arrangementet, der holdes på Aalborg Universitet, kan ske her
Foto fra 5G Smart Production Lab er vedhæftet
Kontakter
Pressen kan få yderligere oplysninger hos Christian Hannibal, tlf. 2064 4872, e-mail chhn@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Information om DI Digital
Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
DI: Kan Danmark omsætte kunstig intelligens til værdi?20.8.2026 13:59:20 CEST | Presseinvitation
Hvordan skaber vi værdi med kunstig intelligens – og hvordan sikrer vi, at teknologien bruges ansvarligt? AI former allerede vores virksomheder, arbejdsmarked og samfund. Men spørgsmålet er, om Danmark har en tydelig national retning for, hvordan potentialet realiseres bredt – og hvordan vi undgår at sakke bagud i den globale teknologikonkurrence. På DI Digitals Årsdag 2026 sætter vi fokus på visioner, værdiskabelse, ansvarlighed og kompetencer.
DI Digital: Danmark har brug for flere med it-kompetencer27.7.2026 18:40:48 CEST | Pressemeddelelse
Tallene for optaget på de videregående uddannelser er offentliggjort her til aften, og i Dansk Industris branche for techvirksomheder, DI Digital er der bekymring over et stagnerende optag på de it-uddannelser, som virksomhederne efterspørger.
DI: Digital suverænitet fylder mere i virksomhederne19.5.2026 12:17:50 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er rykket markant på digital suverænitet i takt med stigende geopolitisk uro. Men samtidig oplever mange betydelige barrierer i forbindelse med skift af leverandør af forretningskritisk IT.
Topmøde om digital suverænitet: hvordan sikrer vi kontrol og handlefrihed?20.4.2026 11:45:22 CEST | Presseinvitation
Dansk Industris branchefællesskab DI Digital for tech og digitale virksomheder samler nu forskere, rådgivere og virksomhedsledere til et topmøde om digital suverænitet i praksis, og om hvordan vi sikrer kontrol, fleksibilitet og handlefrihed.
DI Digital vælger nye bestyrelsesmedlemmer16.4.2026 13:44:36 CEST | Pressemeddelelse
DI Digital, der er Dansk Industris branchefælleskab for tech-virksomheder, herunder IT-, tele-, elektronik-, robot- og medievirksomheder, har den 14. april 2026 holdt ordinær generalforsamling. På generalforsamlingen var der genvalg til otte eksisterende bestyrelsesmedlemmer og nyvalg til Martin Høyer, CEO i Conscia.

