Escalate ApS

Danske virksomheder i knæ

Del
Forbrugere har i højere grad tendens til at gå til tasterne, når de er sure på en virksomhed, end når de er tilfredse. Danske virksomheder oplever i højere grad at blive taget som gidsler på anmeldelsesplatforme og bliver truet med negative anmeldelser. Ny bog skal lære virksomheder, hvordan de håndterer disse situationer og kundeanmeldelser generelt.

Hvis jeg ikke får min vilje, sørger jeg for, at I får 18 negative anmeldelser på Trustpilot”. 

Sådan lød en trussel for nyligt til en af William Ataks kunder. William Atak er aktuel med sin nye bog, Glad kunde, sur kunde, der udkom den 17. juni 2021. Bogen er tænkt som en trin-for-trin guide til danske virksomheder, der ikke ved, hvordan de skal skabe en effektiv tilstedeværelse på anmeldelsesplatforme som for eksempel Trustpilot, Google, Facebook, Tripadvisor, Anmeld Håndværker m.fl.

Virksomheder oplever et øget pres fra deres kunder både via og med anmeldelsesplatforme som afpresningsmiddel. De skal jo nærmest alle være eksperter i krisekommunikation for at kunne håndtere den slags, og det er rigtig svært for dem at manøvrere rundt i, hvad de må og ikke må sige eller gøre”, udtaler William Atak og fortsætter.

Det er en ulige kamp, hvor de negative oplevelser fylder meget mere hos forbrugeren, hvorfor disse oplevelser helt naturligt har tendens til at blive lagt online. Dette skaber dog en mærkbar ubalance, hvorfor ellers sunde og troværdige virksomheder udadtil sender et signal om, at de ikke behandler deres kunder ordentligt”.

Fire ud af 10 kundeanmeldelser er negative

En analyse fra SAFEonNET og YouGov viser, at 96% af danskerne bliver påvirket i deres købsbeslutning af kundeanmeldelser. En anden analyse viser, at fire ud af 10 anmeldelser på Trustpilot er negative. Og dette afspejler på ingen måde virkeligheden ifølge William Atak: 

Selvfølgelig er 40% af de danske forbrugere ikke utilfredse med virksomhederne. Danske virksomheder er i allerhøjeste grad dygtige, sunde og troværdige virksomheder, hvor nogle af og til begår fejl. Blandt dem er der naturligvis et lille antal tvivlsomme virksomheder, som forbrugerne og danske virksomheder i fællesskab kan være enige om, at man skal tage afstand fra”.

I bogen Glad kunde, sur kunde har William Atak fået flere advokater til at bidrage til forståelsen af det juridiske i forhold til kundeanmeldelser, og når disse går over grænsen. Konklusionen er, at det er enormt let for forbrugerne at ødelægge en virksomheds digitale omdømme uden at overtræde loven; selvom anmeldelsen skulle være usand.

Det bekymrer William Atak, der dagligt bliver kontaktet af virksomheder, der er bekymrede for de konsekvenser, anmeldelsesplatformene kan have for dem.

Billeder

Information om Escalate ApS

Escalate ApS
Skudehavnsvej 5
2150 Nordhavn

William Atak er en af landets førende kommunikationseksperter med speciale i håndtering af shitstorms. Til daglig er han adm. direktør i bureauet ATAK Nordic A/S i København, hvor han og et team på 12 specialister hjælper danske og udenlandske virksomheder med bl.a. håndtering af shitstorms, digitalt omdømme og kundeanmeldelser.

Statistik: https://gladkundesurkunde.dk/nyt/  

Pressekontakt: William Atak
Pressebilleder: https://williamatak.dk/om/pressebilleder/

Telefon: 2067 9595

Email: william@atak.dk

Følg pressemeddelelser fra Escalate ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Escalate ApS

Hvorfor er det en god idé at få renset sine tæpper?21.5.2022 20:00:00 CEST | Nyhed

I de seneste par år har flere og flere valgt at få tæpper hjemme i stuen. Et moderne, æstetisk og sommetider også praktisk valg. Dog er der også en del vedligehold forbundet med tæpper - både for udseendets skyld men også med henblik på hygiejne og allergier. I tæpper samler sig nemlig støv og andre usundheder, som du bør få fjernet. Derudover risikerer tæpper også at få pletter og plamager. Disse kan heldigvis - i langt de fleste tilfælde - også fjernes!

Første gang hos en kosmetisk klinik?21.5.2022 20:00:00 CEST | Nyhed

Bare rolig! For mange kan det være en smule grænseoverskridende at skulle lade et andet menneske tage sig af ens udseende, specielt hvis det er første gang. En kosmetolog kan plukke og forme dine øjenbryn, fjerne kropsbehåring, samt give dig forskellige krops- og ansigtsbehandlinger, når det gælder de mindre behandlinger. Efter første oplevelse finder mange det stærkt vanedannende at skulle besøge kosmetologen i ny og næ. Det skyldtes, at de uddannedes resultater overrasker – ikke på grund af, at de ikke burde være dygtige i deres arbejde, men fordi at mange mænd og kvinder føler sig direkte overraskende smukke, efter et besøg hos deres foretrukne kosmetolog.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye