Danske virksomheder får lettere ved at indberette import til Danmarks Statistik
Et nyt EU-samarbejde om udveksling af eksportoplysninger betyder, at en række virksomheder nu fritages fra at indberette importlysninger til Danmarks Statistiks Intrastat-system.

Erhvervslivet bruger hvert år ressourcer svarende til 30 mia. kr. på indberetninger til offentlige myndigheder, og særligt for de mange mindre erhvervsdrivende er det en uforholdsmæssig stor byrde.
Men en række danske virksomheder kan nu se frem til at bruge færre timer på papirnusseri Danmarks Statistik har nemlig oplyst, at en række virksomheder nu fritages fra at indberette importoplysninger.
- Det er meget glædeligt, for forventningen er, at den samlede byrde ved indberetning til intrastat (varehandel med EU-lande) gradvist kan reduceres med helt op til 50 procent, så virksomhederne i stedet kan prioritere ressourcerne på at drive og udvikle virksomheden, siger Kim Haggren, vicedirektør i Dansk Industri (DI).
Udnytter data fra andre lande
Danmarks Statistik har henover de seneste år moderniseret deres indberetningssystemer for at reducere byrderne ved indberetning uden at gå på kompromis med datakvaliteten.
Samtidig har en ny EU-forordning gjort det muligt at øge dataudvekslingen mellem medlemslande, så importdata i højere grad baseres på andre landes eksportdata. Det betyder, at flere end 2.000 virksomheder nu for første gang er blevet fritaget for indberetning af importoplysninger, og Danmarks Statistik forventer, at flere vil blive fritaget i de kommende år.
- I DI kæmper vi for at lempe administrative byrder for erhvervslivet – både hvad angår indberetninger til offentlige myndigheder og uhensigtsmæssige krav mv. Som en del af dette arbejde, har vi et konstruktivt samarbejde med bl.a. Danmarks Statistik om virksomhedernes indberetninger til Intrastat. Særligt har Intrastat-systemet, hvor virksomheder indberetter bl.a. importoplysninger, voldet problemer og derfor er vi nu rigtigt glade for at se, at Danmarks Statistik lykkes med at lette indberetningsprocessen, siger Kim Haggren.
Han påpeger samtidig, at DI sætter ekstra fokus på nedbringelse af SMV’ernes administrative byrder i 2023.
- Eksempelvis arbejder vi for, at der etableres frikommuneforsøg på erhvervsområdet for at afprøve nye måder at servicere virksomhederne på og fjerne procesregler, registreringskrav og administrative byrder for erhvervslivet og kommunerne selv, siger Kim Haggren.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressemedarbejder Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Links
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Debat om digitalisering er skæv2.2.2023 10:04:51 CET | Pressemeddelelse
- Ingen skal tabes af det digitale samfund, men præmissen for debatten er skæv, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, DI’s branche for tech-virksomheder, i en kommentar til ny rapport torsdag fra Digitaliseringsministeriet, der viser, at tre ud af fire borgere generelt har tillid til de digitale løsninger i det offentlige som eksempelvis Digital Post og borger.dk.
DI: Danmark skaber færre virksomheder med høj vækst1.2.2023 09:34:39 CET | Pressemeddelelse
Alt for få danske iværksættere og nye virksomheder går videre fra ”Løvens hule” og vokser sig store og skaber vækst og job. En ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at antallet af virksomheder med høj vækst ligger på det laveste niveau i syv år.
Dansk Industri opruster med ny marketing-enhed og stærk kommerciel kommunikationsprofil26.1.2023 13:45:36 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. februar får Dansk Industri en ny brand- og marketing-afdeling med ny underdirektør Didrik A. Fjeldstad i spidsen.
Kick-off: Hvordan gør vi Danmark til iværksætterland i verdensklasse?26.1.2023 11:30:11 CET | Pressemeddelelse
Efter flere års venten er der nu endelig udsigt til, at vi får en iværksætterstrategi i Danmark. SVM-regeringen har strategien med i regeringsgrundlaget, og der er foreløbig afsat 300 millioner kroner til formålet. Derfor har DI og Dansk Iværksætterforening nu indkaldt landets iværksættere, eksperter og politikere til at drøfte spørgsmålet: hvordan gør vi Danmark til iværksætterland i verdensklasse?
Aarhusiansk skibsarkitekt vinder DI-Pris25.1.2023 12:25:38 CET | Pressemeddelelse
Radikal grøn nytænkning med globalt udsyn skaffer OSK-ShipTech DI Østjyllands Initiativpris 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum