Danske virksomheder får lettere ved at indberette import til Danmarks Statistik

Erhvervslivet bruger hvert år ressourcer svarende til 30 mia. kr. på indberetninger til offentlige myndigheder, og særligt for de mange mindre erhvervsdrivende er det en uforholdsmæssig stor byrde.
Men en række danske virksomheder kan nu se frem til at bruge færre timer på papirnusseri Danmarks Statistik har nemlig oplyst, at en række virksomheder nu fritages fra at indberette importoplysninger.
- Det er meget glædeligt, for forventningen er, at den samlede byrde ved indberetning til intrastat (varehandel med EU-lande) gradvist kan reduceres med helt op til 50 procent, så virksomhederne i stedet kan prioritere ressourcerne på at drive og udvikle virksomheden, siger Kim Haggren, vicedirektør i Dansk Industri (DI).
Udnytter data fra andre lande
Danmarks Statistik har henover de seneste år moderniseret deres indberetningssystemer for at reducere byrderne ved indberetning uden at gå på kompromis med datakvaliteten.
Samtidig har en ny EU-forordning gjort det muligt at øge dataudvekslingen mellem medlemslande, så importdata i højere grad baseres på andre landes eksportdata. Det betyder, at flere end 2.000 virksomheder nu for første gang er blevet fritaget for indberetning af importoplysninger, og Danmarks Statistik forventer, at flere vil blive fritaget i de kommende år.
- I DI kæmper vi for at lempe administrative byrder for erhvervslivet – både hvad angår indberetninger til offentlige myndigheder og uhensigtsmæssige krav mv. Som en del af dette arbejde, har vi et konstruktivt samarbejde med bl.a. Danmarks Statistik om virksomhedernes indberetninger til Intrastat. Særligt har Intrastat-systemet, hvor virksomheder indberetter bl.a. importoplysninger, voldet problemer og derfor er vi nu rigtigt glade for at se, at Danmarks Statistik lykkes med at lette indberetningsprocessen, siger Kim Haggren.
Han påpeger samtidig, at DI sætter ekstra fokus på nedbringelse af SMV’ernes administrative byrder i 2023.
- Eksempelvis arbejder vi for, at der etableres frikommuneforsøg på erhvervsområdet for at afprøve nye måder at servicere virksomhederne på og fjerne procesregler, registreringskrav og administrative byrder for erhvervslivet og kommunerne selv, siger Kim Haggren.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressemedarbejder Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Links
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
3F, DI og Byggeriets Uddannelser lancerer ny indsats for trivsel og trygge lærepladser17.12.2025 12:09:45 CET | Pressemeddelelse
Nye indsatser skal forebygge grænseoverskridende adfærd overfor lærlinge.
DI: Bureaukrati står i vejen for AI i det offentlige16.12.2025 08:29:31 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, KL og Danske Regioner har i dag indgået en ny aftale om tre AI-storskalaprojekter. Erhvervsorganisationen Dansk Industri hilser aftalen velkommen, men peger samtidigt på, at aftalen ikke ændrer på, at alt for meget bureaukrati i form af uhensigtsmæssig lovgivning og regulering står i vejen for at forløse det kæmpestore potentiale ved at anvende kunstig intelligens.
DI: Regeringen løfter samfundssikkerheden markant – men erhvervslivet skal inddrages mere13.12.2025 07:16:45 CET | Pressemeddelelse
Regeringens beslutning om en langsigtet og ambitiøs investering i bekæmpelsen af hybride trusler betyder et markant løft af samfundssikkerheden. Sådan lyder reaktionen fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI). Men DI efterlyser en større involvering af det private erhvervsliv i planerne for et mere modstandsdygtigt Danmark.
DI: Ny lægemiddelaftale er bedre end frygtet - men et skridt i den forkerte retning11.12.2025 07:22:33 CET | Pressemeddelelse
Den nye lægemiddelpakke stiller medicinalindustrien ringere end i dag, men aftalen er langt bedre, end EU-Kommissionen oprindeligt lagde op til, lyder det fra Dansk Industri, der særligt roser den danske regerings indsats under forhandlingerne.
DI: Vedtagelsen af forenklingspakke vigtigt skridt for EU9.12.2025 07:48:07 CET | Pressemeddelelse
Efter et langt forløb er EU’s store regelforenklingspakke for rapportering om bæredygtighed nu endeligt vedtaget. Det er et vigtigt skridt for EU og en sejr for det danske EU-formandskab. Regelforenkling er nødvendig, hvis Europa skal bevare sin globale konkurrencekraft. Derfor håber DI, at der i den kommende tid vil blive vedtaget en række yderligere regelforenklingspakker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
