Danske vælgere er dårlige tabere

Danske vælgere har det tilsyneladende med demokrati, som mange har det med Ludo. Når vores foretrukne parti bliver slået hjem ved et valg, daler vores tilfredshed med spillet som helhed.

Tre forskere fra Syddansk Universitet og Aarhus BSS har i samarbejde undersøgt demokratiopfattelsen blandt vælgerne til to kommunalvalg – og koblet den enkelte vælgers syn på demokratiet sammen med, hvorvidt vedkommende vil stemme på den lokale borgmesters parti eller ej.

Sune Welling Hansen, Robert Klemmensen og Søren Serritzlew konkluderer, at taberne generelt er betydeligt mere utilfredse med demokratiet end vinderne. Vinderne er defineret som tilhængere af borgmesterens parti, mens tilhængere af alle andre partier ses som tabere i undersøgelsen. Mest markant er utilfredsheden blandt de vælgere, som er gået fra tidligere at være vindere til at blive tabere. Altså de vælgere, som før et valg har set borgmesterposten besat af deres foretrukne parti og efter valget af et andet.

”Vi vidste, at valgnederlag har betydning for menneskers demokratiopfattelse, men vi havde ikke regnet med, at utilfredsheden ville være så tydelig, som den er. Og slet ikke tre år efter et valg,” siger Søren Serritzlew, som er professor i statskundskab ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

Nyt studie skiller sig ud ved at påvise langtidseffekt

Utilfredsheden blandt taberne er som sådan ikke overraskende. Tidligere forskning fra andre lande har vist en tilsvarende effekt på vælgernes demokratiopfattelse, men det danske studie skiller sig ud ved at undersøge langtidseffekten. I tidligere undersøgelser har man typisk spurgt vælgerne til deres demokratiopfattelse få uger efter et valg. I den danske undersøgelse har man ventet tre år.

”Det viser sig jo, at nederlagseffekten er sejlivet. Det er ikke bare en umiddelbar følelse af utilfredshed, der forsvinder, når valgplakaterne er pillet ned og de nye kommunalbestyrelser er kommet i gang med arbejdet. Det er en effekt, der varer ved helt frem til det år, hvor næste valg skal finde sted. Derfor er det vigtigt at have den her faktor med, når man vil forstå, hvad der påvirker borgernes tilfredshed med demokratiet. Især, fordi effekten stort set kun går i negativ retning. Den bliver ikke opvejet af, at valgets vindere bliver mere tilfredse,” siger Søren Serritzlew.

Psykologisk teori kan måske forklare tabernes utilfredshed

Forskerne har ikke alene undersøgt tabernes demokratiopfattelse, men også vindernes. Hos dem ses der langt fra en tilsvarende effekt.

”Det er en bemærkelsesværdig forskel. Blandt vinderne er der måske en lille positiv effekt, men den er ikke stor nok til, at vi kan konkludere noget med sikkerhed,” siger Søren Serritzlew.

Som vælgere bliver vi altså ikke nødvendigvis mere tilfredse med demokratiet, når vores foretrukne parti har vundet magten. Men vi bliver tydeligvis mere utilfredse, når partiet har tabt magten.

Det nye studie giver ikke en sikker forklaring på, hvorfor nederlag lagres hos vælgerne, mens sejr ikke gør.

”Det er noget, der bør undersøges nærmere. Men en mulig forklaring kan findes i psykologien. Man ved herfra, at smerten ved at miste noget er større end glæden ved at få den samme ting. Der er også studier, der viser, at vælgere er mere modtagelige for negativ information end positiv information. Simpelthen fordi negativ information potentielt kan have langt mere dramatiske konsekvenser for den enkelte sammenlignet med positiv information. På den måde kan man også godt forestille sig, at det vækker flere og mere vedholdende negative følelser, når ens parti taber magten, end når det vinder,” siger Søren Serritzlew.

Vælgerne i undersøgelsen er blevet spurgt til, hvad de ville stemme, hvis der var valg dag efter, at de blev interviewet. Forskerne ved derfor ikke med sikkerhed, hvad vælgerne reelt har stemt ved de to valg.

”Det giver selvfølgelig umiddelbart en vis usikkerhed, men vi har lavet en såkaldt robusthedstest, hvor vi udelukkende har kigget på de vælgere, som i begge undersøgelser har angivet det samme parti. Her er resultatet det samme som i hovedkonklusionen,” siger Søren Serritzlew.

Tabernes utilfredshed forventes at være større i andre lande

En af kvaliteterne ved det nye danske studie er, at det netop er dansk. At undersøgelsen er gennemført i et land, hvor valg går retfærdigt til, og hvor valgenes tabere derfor har relativt lille grund til at være utilfredse med demokratiet.

”Der er lande, hvor taberne har god grund til at være utilfredse med demokratiet eller styret. Men Danmark er et af de lande, hvor man mindst vil forvente at se den negative langtidseffekt på tilfredsheden, som vi har konstateret. Det betyder, at man alt andet lige også vil se en negativ effekt, hvis man gennemfører tilsvarende undersøgelser i andre lande. Og selvom effekten er tydelig i Danmark, vil den givetvis være endnu mere markant andre steder,” vurderer Søren Serritzlew.

Forskerne forventer i øvrigt, at den lavere tilfredshed med demokratiet også vil gælde vælgere, der taber et folketingsvalg.

”Kommunerne skiller sig ud ved at være meget konsensuspræget. Konfliktniveauet er som regel lavt i danske kommuner, og de tabende partier har usædvanlig stor indflydelse i dansk kommunalpolitik,” siger Søren Serritzlew.  

Om studiet

Studiet tager udgangspunkt i kommunalvalgene i 1998 og 2005.

Mere end tre år efter hvert valg er der gennemført undersøgelser af vælgernes syn på demokratiet.

Vælgerne, som har deltaget i undersøgelsen, er både blevet ringet op af Gallup og har fået tilsendt et skriftligt spørgeskema. De er blevet spurgt til, hvad de ville stemme, hvis der var valg i morgen, og så er de på en skala fra 0 til 100 blevet spurgt til blandt andet, hvor tilfredse de var med, hvordan lokaldemokratiet fungerer i deres kommune; hvor tilfredse de var med serviceniveauet i deres kommune; og hvor tilfredse de var med, hvordan kommunen har håndteret de problemer, som kommunen står overfor.

Analysen bygger på besvarelser fra 900 personer, som blev interviewet i både 2001 og 2009 (som led i spørgeskemaundersøgelser gennemført af forskerne Poul Erik Mouritzen og Ulrik Kjær).

Forskningen er medfinansieret af Det Frie Forskningsråd.

Forskningsartiklen er publiceret på hjemmesiden for tidsskriftet European Journal of Political Research.