Danske unge: Klimaet er den største årsag til bekymring, og 4 ud af 10 føler sig udbrændte på jobbet
Op mod halvdelen af de unge under 28 år har ifølge Deloittes nye generation Z- og millennial-undersøgelse været hjemme fra arbejde på grund af stress eller angst, men under halvdelen har fortalt deres arbejdsgiver om den reelle årsag. Næsten 40% føler sig udbrændte. Den mentale sundhed bør være i høj fokus hos arbejdsgiverne for at øge trivslen og fastholde de unge årgange.

41% af generation Z og 35% af millennials i Danmark føler sig stressede det meste af tiden. Næsten 4 ud af 10 føler sig udbrændte som følge af krav fra arbejdspladsen, og cirka samme antal har forladt en arbejdsplads af samme årsag. Mental sundhed – eller mangel på samme – er et nøgleord, når man taler med de unge generationer på arbejdsmarkedet.
”Arbejdsgiverne må indse, at de ikke har løftet trivselsopgaven, når hver tredje respondent i undersøgelsen ikke føler sig tryg ved at fortælle om stress eller angst til deres leder. Næsten halvdelen af generation Z og hver tredje millennial i undersøgelsen har været hjemme fra arbejde på grund af stress eller angst, men under halvdelen af dem har fortalt arbejdsgiveren om den reelle årsag til fraværet,” fortæller Camilla Kruse, der er partner og talentleder hos Deloitte.
Selv om mental mistrivsel fylder meget hos de unge, oplever de altså, at emnet er tabubelagt på arbejdspladsen. Måske derfor er det et klart ønske fra navnlig de unge i generation Z, at lederne bliver uddannet i at tage hånd om medarbejdernes mental sundhed – og i øvrigt lader være med at sende arbejdsmails uden for arbejdstiden.
Småbørnsfamilierne i millennialgenerationen lægger mere vægt på fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse og kortere arbejdsuger for at forbedre work/life-balancen.
Leveomkostninger og klima bekymrer
Danske unge er mere optimistiske omkring deres økonomiske situation og fremtid end unge i resten af verden, der angiver leveomkostninger som deres største kilde til bekymring. Dog angiver 21% af danske millennials, at de også er bekymrede for stigende leveomkostninger i form af boligudgifter, transport og regninger.
”Zoomer man ind på de danske unges prioriteter og bekymringer, adskiller de sig på flere områder fra resten af verdens unge. For eksempel har både danske millennials og generation Z klimaet øverst på listen over emner, der bekymrer dem – og ikke leveomkostninger som i resten af verden,” siger Camilla Kruse.
Men klima og leveomkostninger er ikke de eneste emner, der giver de unge søvnløse nætter. I undersøgelsen angiver 23% af de danske respondenter under 28 år sundhed og sygdomsforebyggelse som en kilde til bekymring. Dette må ses i lyset af coronapandemien, hvor netop generation Z led store afsavn under langvarige nedlukninger og restriktioner i nogle afgørende ungdomsår.
Om undersøgelsen
- Undersøgelsen ’2022 Gen Z and Millennial Survey’ udgives af Deloitte, som for 11. gang kortlægger de unge generationers syn på trivsel, prioriteter, bekymringer, karriere og værdier.
- Millennials er defineret i undersøgelsen som årgangen født i 1983 - 1994, generation Z fra 1995 - 2003.
- Undersøgelsen er gennemført i perioden 24. november 2021 til 4. januar 2022 med over 23.000 respondenter i 46 lande. De danske tal er baseret på svar fra 700 danske respondenter.
Hele undersøgelsen er vedhæftet som PDF herunder.
Nøgleord
Kontakter
Anne Rosa Simonsen, pressechef, tlf. 2063 3133, ansimonsen@deloitte.dk
Camilla Kruse, partner og talentleder, tlf. 3093 5385, ckruse@deloitte.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Henrik Wellejus bliver nordisk leder af Audit & Assurance i Deloitte27.5.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Navnenyt: Managing Partner i Deloitte Audit & Assurance, Henrik Wellejus, som for fire år siden satte en kæp i sit eget hamsterhjul for at få tid i livet til andet end arbejde, får snart et nyt og større ansvarsområde hos revisions- og konsulentgiganten. Henrik Wellejus bliver nordisk leder af Audit & Assurance i Deloitte per 1. juni 2022.
Kraka og Deloitte: Tiden er inde til grøn omstilling af landbruget25.5.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Behovet for den grønne omstilling er kun blevet større efter Ruslands invasion af Ukraine, og der er brug for at rykke hurtigt. Især landbrugets udledninger er en udfordring, men vi må løfte opgaven i fællesskab. Sådan lyder nogle af overskrifterne i en ny, omfattende klimarapport, som Kraka og Deloitte udgiver i dag.
Regningen for klimanøleri kan beløbe sig til 1.253 billioner kr. i 207023.5.2022 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra Deloitte sætter tal på de forventede udgifter ved ikke at sætte kraftigt ind for at bremse klimaforandringerne. Udgifterne forventes at slå et hul i verdensøkonomien i størrelsesordenen 1.253 billioner kr. i 2070. Til gengæld vil verdensøkonomien kunne blive over 300 billioner kr. rigere ved at sætte fart på en forpligtende grøn omstilling til klimaneutralitet.
Fremtidens CFO har droppet sparekniven og genopfundet sig selv som vækstmotor19.5.2022 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Finansdirektøren skal være direktionens vækstchampion. Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i den nye CFO Survey, som Deloitte udgiver i dag. Over 140 danske CFO’er har medvirket i undersøgelsen, som i år stiller skarpt på vækst og forsyningskæder.
Deloitte køber Framework Digital og øger sin SAP-ekspertise markant9.5.2022 08:16:40 CEST | Pressemeddelelse
Over 50 nye medarbejdere og 25 associerede konsulenter bliver budt velkommen i DeloitteHuset i København, når Deloitte overtager SAP-virksomheden Framework Digital i løbet af sommeren 2022. Deloitte tager dermed en bid mere af det danske SAP-marked med en strategisk opkøbsaftale, der netop er blevet underskrevet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum