Danske udmærkelser ved håndværker-VM
Danmark rejste til WorldSkills 2019 i Rusland med et landshold på 14 unge håndværkertalenter i alderen 18 til 21 år, og otte af dem kommer hjem med en medalje for deres præstation om halsen.
Der er tale om otte udmærkelser, såkaldte “Medaillons of Excellence” som gives til dem, der i hver sin konkurrence har opnået et antal point i den absolutte top, men uden at nå 1., 2. eller 3. pladsen.
Syv af danskerne endte i top 10 i deres individuelle konkurrencer.
Det er i kort form resultaterne af den danske indsats ved WorldSkills 2019 i den russiske by Kazan. Medaljerne til vinderne faldt tirsdag aften på byens store stadion, Kazan Arena, hvor de mere end 1300 deltagere fra 63 nationer sad samlet og fik show og taler fra blandt andre Ruslands præsident Vladimir Putin.
Den samlede oversigt over point er ikke tilgængelig endnu, men det ligger klart, at en af deltagerne fra Danmark var uhyggeligt tæt på en podieplads. Pointskalaen går til 800 og den danske kokkeelev Magnus Rosendahl var kun en lille håndfuld point fra bronzemedaljen. Og det i den WorldSkills-konkurrence, hvor der var deltagere fra flest nationer, nemlig 49. Hans fjerdeplads betyder også, at han blev “Best of Nation” og derfor fik en ekstra medalje om halsen sammen med den eftertragtede “Medaillon of Excellence.”
Podiepladser og dermed metal af guld, sølv eller bronze blev det altså ikke til denne gang, og det er første gang i mange år, at et dansk landshold kommer hjem uden den slags fra et VM eller et EM.
Det kalder på nye initiativer, siger SkillsDenmarks formand, Jesper Juul Sørensen:
- De unge mennesker har gjort en kæmpe indsats både før og under konkurrencerne. Når det alligevel ikke var nok til at få medaljer, siger det os, at vi skal sætte det som et selvstændigt mål at finde ud af, hvad der karakteriser medaljevinderene i 2019, så det kan lære os, hvad der skal til, for at de danske deltagere kan træde det sidste skridt op på medaljeskamlen. Vi må sætte gang i en indsats, der skaffer mere tid og flere midler til træning af vores VM og EM-deltagere. Vi kan konstatere, at især VM-medaljer er blevet dyrere, og at vi i stigende grad er oppe mod nationer, der bruger væsentligt flere ressourcer på træning. Vi har en bred trup i vores landshold med masser af talent, men vi bliver nødt til nu at forske i, hvad der mere skal til, og skaffe flere midler, siger Jesper Juul Sørensen.
- Det arbejde går i gang nu, som noget af det første skal vi tale med Østrig og Schweiz, som har større traditioner for talentarbejdet og altid klarer sig flot internationalt.
Til WorldSkills var der kamp om VM i 53 forskellige fag over fire hårde arbejdsdage.
Følgende fik “Medaillon of Excellence”:
Kok Magnus Rosendahl, 19 år.
Bor i Kastrup, arbejder hos restaurant Kokkeriet i København. Skole: ZBC, Slagelse.
Til WorldSkills 2019 stiller kokke fra 49 nationer op i kampen om VM-medaljerne.
Flisemurer Samuel Birk Axelsen, 21 år.
Fra Aalborg, arbejder hos KIMBO A/S i Nibe. Skole: TECHCOLLEGE, Aalborg.
Vandt også DM i Skills 18 og var med på EM-landsholdet, EuroSkills 2018 i Budapest, hvor han vandt sølv.
Til WorldSkills 2019 deltager 26 nationer i flisemurernes konkurrence.
Autolakerer Philip Bang, 21 år.
Fra Vedbæk. I lære hos firmaet Elkjærgruppen i Lynge. Skole: College 360, Silkeborg.
28 i konkurrencen.
Murer Nikolaj Skydsgaard Hansen, 20 år. Fra Videbæk.
Arbejder hos HNN Byggefirma i Videbæk. Skole: Erhvervsskolen Herningsholm, Herning.
Til VM er der deltagere fra 32 nationer i konkurrencen.
Karrosseritekniker Simon Jacobsen, 21 år.
Fra Læsø. Bor og arbejder i Aalborg hos Bayern Autogroup. Skole: College 360, Silkeborg.
23 deltagere i VM-konkurrencen.
Tjener Freja Staghøj Mortensen, 20 år.
Fra Kongens Lyngby. Elev hos Copenhagen Admiral Hotel – Restaurant Salt. Skole: Hotel- og Restaurantskolen København.
Deltagere fra 36 nationer i konkurrencen.
Bygningsmaler Kamilla Højrup, 21 år.
Fra Østbirk, i job hos Malerfirmaet Bent Skovsgaard Aps i Odder, skole: SDE, Vejle.
Deltagere fra 26 lande i konkurrencen.
Industritekniker Casper Rasmussen, 21 år.
Bor og arbejder i Kjellerup hos KVM Industrimaskiner. Skole: Mercantec, Viborg.
30 nationer i konkurrencen.
Resten af landsholdet, som alle lå pænt i point men ikke med nok til Medaillon:
Bager Linda Katrine Holst Kjeldsen, 21 år.
Fra Tistrup ved Varde. Arbejder hos Hvide Sande Bageri. Skole: UCH Holstebro.
21 deltagere i konkurrencen.
Konditor Caroline Amalie Flyvenring Andersen, 20 år.
Fra Charlottenlund, arbejder hos Cakenhaven, Tivoli. Skole: ZBC Ringsted.
25 nationer i VM-konkurrencen.
Møbelsnedker Snorre Steenstrup Dyhr, 18 år.
Fra Odense, bor i Vejle og er elev hos møbel- og inventarvirksomheden OT Lauridsen i Sindbjerglund uden for Vejle. Skole: SDE, Vejle.
Til VM er der 30 deltagere møbelsnedkernes konkurrence.
Tømrer Mikkel Victor Larsen, 20 år.
Fra Albertslund. Læreplads: MT Højgaard A/S, Søborg. Skole: NEXT Uddannelse, København
Deltagere fra 17 nationer i VM-konkurrencen.
Bygningssnedker Steffen Slott Jørgensen, 20 år.
Fra Borup. Elev hos Hoffmann A/S i Næstved. Skole: RTS, Roskilde.
25 deltagere i VM-konkurrencen.
Landbrugsmaskinmekaniker Anders Stensgaard Sørensen, 21 år.
Fra Bedsted i Thy. Elev hos J. Hundahl A/S i Thisted/Skive. Skole: Erhvervsskolerne Aars.
16 deltagere i VM.
TIL REDAKTIONEN:
Tirsdag aften efter ceremonien fester alle WorldSkillsdeltagerne, men kontakt til danskerne kan forsøges onsdag via teamlederne Majken Graversen på 30112873 og Nicolai Asmussen på 29933398.
Fotos vil være tilgængelige på WorldSkills Flickr: https://www.flickr.com/photos/worldskills/ , og på SkillsDenmarks ditto ligger et begrænset antal fotos taget af de danske deltagere under konkurrencerne. https://www.flickr.com/photos/skillsdenmark/albums/
Information om SkillsDenmark
Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Rekordstor medaljehøst til Danmark ved EuroSkills Herning 202513.9.2025 22:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske Skillslandshold har gjort en eminent indsats på hjemmebane under EuroSkills Herning 2025 og er kommet hjem med hele 27 medaljer - 1 guld, 6 sølv, 6 bronze og 14 Medallion for Excellence.
H.M. Kongen besøgte EuroSkills Herning 2025: Et vindue til Europas fremtidige faglærte11.9.2025 15:24:52 CEST | Pressemeddelelse
Efter en første konkurrencedag med mere end 30.000 gæster fik EuroSkills Herning 2025 torsdag fornemt besøg af H.M. Kongen. Under rundvisningen oplevede han de mange konkurrencer, hvor unge faglærte fra hele Europa demonstrerer deres talent, præcision og fremtidens kompetencer. Besøget understregede, at EuroSkills Herning 2025 er mere end en konkurrence – det er en europæisk bevægelse, der samler unge på tværs af landegrænser og sætter fokus på erhvervsuddannelserne som fundamentet for Europas fremtid. På sin rundtur mødte Kongen fire danske fagatleter: tjeneren August Lynge Jensen, elektrikeren Casper Kærvang Pedersen, møbelsnedkeren Niels Næraa-Nicolajsen samt makkerparret Sofie Nørremark Rasmussen og Magnus Holmgaard Jørgensen, begge automatikteknikere. De unge fagatleter viste deres håndværk frem, mens H.M. Kongen interesseret fulgte med i deres præstationer. For formand for SkillsDenmark, Søren Heisel, var besøget en vigtig markering af de unge faglærtes betydning for Danmark: “Nå
H.M. Kongen besøger EuroSkills Herning 202528.8.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen deltager i EuroSkills Herning 2025, som afholdes i MCH Messecenter Herning den 10.-12. september.
Presseinvitation til EuroSkills Herning 20254.8.2025 08:52:51 CEST | Pressemeddelelse
Invitation til redaktionen: Danmark er vært ved det officielle europamesterskab for unge faglærte, EuroSkills Herning 2025, 9.-13. september.
Vejle bliver vært for DM i Skills 2027 – Næstved får 202818.6.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To kommuner bliver i dag offentliggjort som kommende værtsbyer for DM i Skills. Kæmpe-eventet foregår i Vejle i 2027 og i Næstved i 2028. Det afgjorde SkillsDenmarks bestyrelse på et møde tirsdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum