Danske Spil: Tre favoritter i spil i dansk Melodi Grand Prix
12.2.2021 09:07:25 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Oddssætter hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen, har gennem mange år arbejdet med vurdering af sangene til det danske Melodi Grand Prix. Han mener, at det i år er særligt svært at sætte odds på, hvem der har størst chance for at sætte sig på den danske Grand Prix-trone.
- Det er en kompliceret øvelse i år at vurdere vinderchancerne. Det er der flere grunde til. Først og fremmest fordi, der er rigtig mange gode sange i år, men også fordi konkurrencen afgøres på en anden måde end tidligere, siger Peter Emmike Rasmussen.
I modsætning til tidligere år er der i 2021 ingen professionel fagjury, som skal vurdere og give point. Det er alene seernes ansvar.
- På dette stadie kan vi så kun forholde os til sangene. Der er ikke noget sceneshow eller andre elementer, der kan påvirke seerne. Når vi så sidder og skal se på en sangs vinderchancer, kan vi kun gøre det ud fra det sangtekniske, kunstnerens navn og appel til målgruppen. Her har vi så vurderet, at der er et mindre felt, der skiller sig ud, siger Peter Emmike Rasmussen.
Derfor har Danske Spil lige nu Silver Bullet af The Cosmic Twins som meget svag favorit. De ligger således foran Chief 1 og Thomas Buttenschøns Højt over skyerne og Fyr og Flammes Øve os på hinanden.
- Silver Bullit lyder virkelig som en moderne Grand Prix-sang. Det er en af de sange, hvor man helt automatisk bare mærker i kroppen, at der er en Grand Prix-sang, når man hører den. Det tror vi, går lige ind hos det publikum, der sidder og ser med hvert år. Desuden skal disse sange jo gerne sætte sig fast i seernes bevidsthed ved første lyt – det tror jeg, at denne kan, siger den erfarne oddssætter.
- Højt over skyerne har en super god energi. Det er en glad sang, som godt kan appellere til publikum. Øve os på hinanden har et retro udtryk, og den kommer helt sikkert til at bringe noget fest til showet, så det er også en, man husker, når man skal stemme til sidst. Alle tre er stærke sange med hver deres selvstændige udtryk. De skiller sig positivt ud, siger Peter Emmike.
Danske Spil har lige nu odds 2,25 på Silver Bullet som vinder. Oddsene på Højt over Skyerne og Øve os på hinanden er henholdsvis 3,25 og 4,50.
Dansk Melodi Grand Prix 2021 afholdes den 6. marts.
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionregn hos Danske Spil: Fem danskere deler 23 millioner kroner4.10.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
En Lotto vinder ramte lørdag alle syv vindertal og vandt 14 millioner kroner. Sammen med to milliongevinster i Millionærchancen og to danske andenpræmier i Eurojackpot blev det en weekend med hele fem nye millionærer hos Danske Spil.
Største pulje i 128 dage: 673 millioner på spil i Eurojackpot2.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et fuldstændigt vanvittigt vildt beløb: I aften er der 673 millioner i puljen i Eurojackpot. Den største pulje i månedsvis, og potentielt danmarkshistoriens tredjestørste gevinst nogensinde.
Danske Spil om vaklende tiltro til landsholdet: ”Det minder om sidst, vi slog Portugal!”1.10.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre end hver tredje af Danske Spils kunder tror på dansk sejr over Portugal i aften. Præcis ligesom sidste gang Danmark slog Portugal.
Har du tjekket din kupon? Dansker vinder godt 7 millioner kroner i Eurojackpot30.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En Eurojackpot kupon købt hos OK Plus i Kalundborg har udløst en andenpræmie på mere end 7,2 millioner kroner. Danske Spil har endnu ikke fået fat i den nybagte mangemillionær.
Holger Rune er favorit hos både Danske Spil og kunderne29.9.2026 14:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Holger Rune i nat træder på banen i Tokyo, er det - trods en meget lang skadespause - som favorit.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
