Danske Spil præsenterer tilfredsstillende halvårsregnskab og fastholder forventningerne til året
8.9.2022 10:53:34 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Danske Spils bruttospilleindtægt (BSI) udgør i første halvår af 2022 2.348 mio. kr., og resultatet efter skat er på 796 mio. kr. Det er på niveau med første halvår af 2021, idet BSI er 11 mio. kr. højere end i 2021, mens resultatet er 4 mio. kr. lavere end i 2021.
”Vi har haft et tilfredsstillende første halvår. Den politisk besluttede sammenlægning af Klasselotteriet og Danske Spil forløber planmæssigt, og jeg er glad for, at vi holder et godt momentum i et marked præget af høj inflation samtidig med, at vi løbende introducerer nye ansvarlighedstiltag for at begrænse problematisk spilleadfærd,” siger Peter Christensen, bestyrelsesformand i Danske Spil.
I efteråret 2020 indførte Danske Spil som de første - og indtil videre eneste - i branchen Spilkort for at begrænse problematisk spilleadfærd og bekæmpe matchfixing og hvidvask. Danske Spil har derudover blandt andet reduceret udbuddet af væddemål på sportsspil, antallet af reklamer på tv og indskudsgrænserne på kasinospil.
Forretningsudvikling
Der har været fokus på udviklingen af danskernes spilvirksomhed i første halvår af 2022. I marts blev der lanceret en ekstra trækning til Eurojackpot, hvilket blandt andet betyder, at puljen stiger hurtigere. I april gennemførtes en sammenlægning med Danmarks ældste lotteri, Klasselotteriet. Derudover har der blandt andet været fokus på den digitale kunderejse. Sammen med ansvarlighedstiltagene tegner disse tiltag Danske Spils gode udvikling.
”Vi arbejder målrettet på hele tiden at udvikle vores forretning, så vi fastholder en solid position i markedet og er i stand til både at være lønsomme og drive Danske Spil på en ordentlig og ansvarlig måde. Vi er sat i verden for at skabe et overskud til fællesskabet og sikre, at danskerne kan spille på en underholdende og tryg måde, og det er det, vi i Danske Spil arbejder for hver dag,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, administrerende direktør i Danske Spil.
Resultaterne i første halvår betyder, at Danske Spils forventninger til 2022 er uændrede i forhold til udmeldingen efter første kvartal.
Der forventes således i 2022 fortsat en omsætning (BSI) på 4,8-5,0 mia. kr. og et resultat efter skat for 2022 på 1,6-1,7 mia. kr.
Læs Danske Spil A/S’ halvårsrapport af 30.06.2022 her:
https://danskespil.dk/om/koncern/rapporter-og-udgivelser
Fakta om Danske Spils halvårsregnskab 2022
BSI i første halvår 2022 for Danske Spil A/S’ datterselskaber:
- Danske Lotteri Spil: 1.308 mio. kr. (2021: 1.351 mio. kr.)
- Danske Licens Spil: 822 mio. kr. (2021: 934 mio. kr.)
- Det Danske Klasselotteri: 69 mio. kr. (2021: 0 mio. kr.)
- Elite Gaming: 146 mio. kr. (2021: 40 mio. kr.)
- Swush.com: 3 mio. kr. (2021: 11 mio. kr.)
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vinder 1.000.000 i Lotto: ”Den lykkerus kan man leve længe på!”7.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ung mand fra Sønderjylland fik tankemylder og kunne ikke sove, da han vandt million i Lotto– men alligevel var han i topform dagen efter. Og det kan man roligt sige, at hans motorcykel også er.
Katjiing: Tre kunder hos Danske Spil vinder 1.000.000 kroner - hver6.7.2026 10:09:06 CEST | Pressemeddelelse
Tre heldige danskere blev millionærer på Lotto og Keno i sidste uge: Se her, hvor de gyldne kuponer er købt.
Gør konen kunsten efter - vinder million i Lotto4.7.2026 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Et fynsk ægtepar erkender selv, at de nok er heldigere end gennemsnittet, når det gælder Lotto: ”Det er helt utroligt! Det havde vi altså ikke set komme!”
”Fire ud af fem tror stadig på Vingegaard”3.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan Jonas Vingegaard slå Tadej Pogacar og vinde Tour de France for tredje gang? Danske Spil vil ikke afvise det. (Danske Spils kunder råber højlydt ’JA, kan han!’)
Så Lotto som ’investering i drømme’ – så vandt hun29.6.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Aalborg var i årevis fint tilfreds med smågevinster, når hun spillede Lotto. Hun spillede nemlig ikke kun for pengenes skyld.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

