Danske Regioner vil fremme opsporing og tilbud til børn af forældre med psykisk sygdom
25.3.2023 07:58:20 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Hvert fjerde barn eller ung i Danmark vokser op i en familie med psykisk sygdom. Det svarer til ca. 310.000 børn og unge under 18 år, og uden systematisk opsporing og støtte, giver det store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Det viser en rapport fra Psykiatrifonden og Børns Vilkår.
Nu er Danske Regioner er klar med anbefalinger, der skal styrke den systematisk opsporing og samarbejdet om tilbud til børn og unge. Det siger Martin Jakobsen (C), der står i spidsen for en politisk arbejdsgruppe om mental sundhed, som vil sætte ind på flere fronter:
- Børn og unge i familier med psykisk sygdom er meget sårbare og udsatte for selv at blive ramt af bl.a. psykiske problemer eller sygdom, der kan forringe deres livskvalitet på mange områder. Derfor vil vi styrke forebyggelsen og opfølgningen for at bryde de onde cirkler, siger han og tilføjer:
- Vi skal i højere grad række hurtigere og mere systematisk ud til børnene og de unge, så de får støtte til at leve med en forælder, der har psykiske problemer. Det kan lade sig gøre med velafprøvede værktøjer og et styrket samarbejde med fx kommuner og organisationer og lokale tilbud.
Systematisk opsporing og støtte
Danske Regioners anbefalinger går bl.a. på, at sundhedspersonale i psykiatrien forpligter sig til at spørge patienter, om de har børn som pårørende. Det kan de blive klædt på til med kurser fra det nationale kompetencecenter, KOMBU, der har viden og redskaber til fagpersonale i psykiatrien.
Desuden vil regionerne styrke samarbejdet med kommuner og organisationer om tilbud, der kan støtte børn og forældre, der er ramt af psykisk sygdom. Samarbejdet skal sikre, at er er relevante tilbud at henvise til, og oprettelse af nye tilbud kan ske med inspiration fra ”Center for Pårørende” i Region Nordjylland. Fx har centret rådgivning og netværk for børn, unge og familier, der styrker forståelsen og dialogen mellem de pårørende og den sygdomsramte person.
Centret har gennem mange år arbejdet med opsporing og støtte, og det har bidraget til arbejdsgruppen, der også har fået viden og input til konkrete indsatser fra blandt andet Bedre Psykiatri og Psykiatrifonden.
Fakta om børn og unge i familier psykisk sygdom
Mistrivsel og dårligere mental sundhed forringer børnenes mentale sundhed og deres mulighed for uddannelse og arbejde senere i livet. ifølge en rapport fra bl.a. Psykiatrifonden og Børns Vilkår koster det i gennemsnit samfundet 400.000 kr. ekstra per barn i forhold til familier uden psykisk sygdom. Dertil kommer en øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom, selvmordstanker og lavt mentalt selvværd.
Kilde: ”Menneskelige og økonomiske omkostninger – når børn vokser op i familier med psykisk sygdom” og ”De oversete børn”. Rapporter fra ’Spørg mere’ partnerskabet i 2023. (LINK TIL RAPPORT)
Anbefalinger til opsporing og tilbud til børn og unge
- Regionerne forpligter sig til at opspore børn som pårørende i psykiatrien. Det vil sige, at voksne patienter i psykiatrien bliver spurgt, om de har børn. Samtidig skal det sikres, at fagpersonalet har de rette kompetencer til at tage en samtale med patienter, om de har børn og henvise til tilbud.
- Der skal være adgang til relevante tilbud for børn og forældre. Tilbud kan være tilrettelagt i regionalt regi eller i samarbejde med civilorganisationer og kommuner, og om nødvendig etablere tilbud, hvis der mangler.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Danske Regioner: Klogt at matche organiseringen af beredskabet med sundhedsvæsenet4.2.2026 13:08:14 CET | Pressemeddelelse
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab var onsdag ramme for fremlæggelsen af anbefalingerne fra det ekspertpanel, som blev nedsat sidste sommer. De anbefaler blandt andet, at beredskabet koordineres i en regional geografi, der matcher sundhedsvæsenet.
Regioner og praktiserende læger har aftalt overenskomst for 202630.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Parterne er enige om en overenskomst uden øvre økonomiramme for 2026. Dermed er der sikret plads til alle nye praktiserende læger i det kommende år.
Ny aftale for psykologbehandling: Fokus på bedre adgang for borgere, høj kvalitet i psykologpraksis og bedre forløb29.1.2026 19:58:38 CET | Pressemeddelelse
Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening har netop indgået en ny aftale, der skal bidrage til kortere ventetider og sikre, at flere får adgang til psykologbehandling. Samtidig styrkes kvalitetsarbejdet i psykologpraksis.
Grønne Hospitaler er kommet godt fra start28.1.2026 06:14:38 CET | Pressemeddelelse
To år efter lanceringen af den fællesregionale strategi for Grønne Hospitaler er der skabt en lang række konkrete tiltag, som skal sænke CO2-udledningerne fra de danske hospitaler. Samtidig har det vist, hvor vigtigt det er, at regionerne arbejder tæt sammen om den store opgave.
Nye nøgletal: Flere læger, sygeplejersker og socialrådgivere i hårdt presset psykiatri19.12.2025 10:15:04 CET | Pressemeddelelse
Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er fortsat stigende, og regionerne har svært ved at overholde udredningsretten. Regionerne er dog lykkedes med at ansætte mere personale, og det er forudsætningen for bedring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
