Danske og internationale forskere afslører en afgørende brik i delingen af vores celler

Menneskekroppen består af billioner af celler. Det svarer til, at cellerne kan adskillige gange rundt om Jorden, hvis man lægger dem i en lang række. Hver dag deler nogle af cellerne i vores krop sig. På den måde bliver slidte eller døde celler erstattet med nye, så vi hele tiden har nogenlunde det samme antal celler i kroppen.

Men selv om celledeling altså er livsnødvendigt, kan det også være farligt. For under celledelingen deler vores arvemateriale sig nemlig også. Og hvis der sker fejl, så den nye kopi ikke er identisk med den gamle, kan det føre til kræft.

Nu viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse, at et af de proteiner, der påvirker celledelingen, er proteinet Ambra1.

Nærmere bestemt viser det sig, at Ambra1 i raske celler sikrer, at mængden af et andet protein, cyclin D, forbliver lavt. Men hvis mængden af Ambra1 falder, stiger mængden af cyclin D. Det fører til, at celledelingen går hurtigere, og at risikoen for, at der sker fejl i vores arvemateriale, stiger. Dermed stiger risikoen for at vi får kræft også. Man ved faktisk allerede, at for høje mængder af cyclin D kan øge risikoen for at kræften spreder sig og mindsker patienternes mulighed for at overleve kræft. Det har man blandt andet set i lungekræft, blærekræft og brystkræft.

Selv om forskningen i Ambra1 og cyclin D er helt ny, er der store muligheder i den nye viden, som kan føre til personlig behandling til visse grupper af kræftpatienter, på tværs af diagnose. Der findes nemlig allerede lægemidler til behandling af brystkræft, som måske også kan være relevante for andre kræftpatienter, hvor mængden af cyclin D er for høj på grund af unormalt lave mængder af Ambra1. Det fortæller professor Francesco Cecconi fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som sammen med en række kolleger har ledet den nye forskning:

– Måske kan man i fremtiden måle mængderne af Ambra1 i patienternes kræftceller og dernæst give dem, der har lave niveauer, medicin som hæmmer effekten af for meget cyclin D. I vores forsøg har vi undersøgt celler fra lungekræft, sarkomer og hjernekræft, men Ambra1 har formentlig også en betydning i mange andre typer af kræftceller, siger Francesco Cecconi.

Mange års forskning
Den nye forskning er blevet til i et internationalt samarbejde med kolleger fra både Italien, USA samt andre forskningsgrupper i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Og de nye resultaterne er blevet mulige takket være flere års forskning, forklarer professor Jiri Bartek, der har deltaget i den nye forskning:

- Gennem de seneste 25 års har vi forsket og opnået stor viden om hvordan cyclin D virker, om kontrol af celledelingen og om genetisk ustabilitet i forhold til kræft. Det har givet os alle de nødvendige metoder og modeller og lagt grunden for de ideer, som nu har ført til de spændende nye resultater, siger Jiri Bartek.

Gradvist er forskerne ved at få et mere detaljeret billede af alle de funktioner, som Ambra1 har i kroppen. Foruden at beskytte mod visse former for kræft, har proteinet, takket være dets evne til at regulere celledelingen, en rolle i hjernens udvikling. Og en helt tredje funktion er en rolle i de processer, der gør det muligt for celler at skaffe sig af med affald.

Forskningen i Ambra1 fortsætter derfor, blandt andet for at finde svar på, om Ambra1s rolle i celledelingen også har betydning for andre former for kræft. De næste kræftformer, forskerne vil undersøge, er knoglekræft af typen osteosarkom, modermærkekræft og medulloblastom hos børn.

– Vi er også meget interesserede i at undersøge, om Ambra1 har betydning for andre af de proteiner, som regulerer celledelingen, siger Francesco Cecconi.

Resultaterne er offentliggjort her: Maiani E. et. al.: AMBRA1 regulates cyclin D to guard S-phase entry and genomic integrity. Nature 14. April 2021

 

Bag om forskningen

Den nye forskning er støttet af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Grundforskningsfond, U.S. Department of Health & Human Services | National Institutes of Health (NIH), Howard Hughes Medical Institute (HHMI) og Associazione Italiana per la Ricerca sul Cancro (Italian Association for Cancer Research)