Danske NGO’er får 130 millioner kr. til akutte humanitære indsatser i Syrien og nærområder
Når 2021 går på hæld, vil Danmark i løbet af året have givet mere end 750 millioner kr. til Syrien-krisen, herunder mere end 400 millioner kr. til humanitære indsatser. Størstedelen er gået til FN’s og danske NGO’ers arbejde med nødhjælp, beskyttelse, fødevarehjælp, sundhed, uddannelse samt sikring af bedre vand- og sanitetsforhold. Derudover er der fokus på at gøre flygtninge og internt fordrevne selvforsørgende ved blandt andet at hjælpe dem med at drive små virksomheder og på den måde skabe en levevej.
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen udtaler:
”Vinteren står for døren, og 14 millioner mennesker har brug for hjælp i Syrien. Det gør et stort indtryk, og jeg er glad for, at vi nu kan bidrage yderligere til det livsredende arbejde, som danske NGO’er gør i både Syrien og nabolandene.”
I øjeblikket lever mere end 90 procent af den syriske befolkning under fattigdomsgrænsen. Samtidig bor mere end 5,6 mio. syriske flygtninge i nabolandene Libanon og Syrien, som har store socioøkonomiske udfordringer, bl.a. skabt af det store flygtningepres fra Syrien.
”Det er kun et par måneder siden, jeg var i Jordan og Libanon. Ikke mindst var mødet med syriske flygtninge i Bekaa-dalen i det østlige Libanon hjerteskærende. Elendigheden og nøden er ubeskrivelig. Det arbejde, som FN og danske NGO’er udfører i Syrien og nærområderne, er altafgørende. Derfor støtter vi nu danske NGO’ers arbejde yderligere. Vi skal gøre mere i krisernes nærområder. Vores støtte skal sikre de akutte behov og skabe håb om en bedre fremtid for flygtninge, internt fordrevne og de lokalsamfund, ser huser dem” siger udviklingsministeren.
Baggrund
Konflikten i Syrien er gået ind i sit 11. år, og der er fortsat ingen afslutning i sigte. De humanitære behov i Syrien er enorme, og de er kun steget i løbet af de seneste år bl.a. som følge af COVID-19 og en aktuel tørke i det nordlige Syrien. Cirka 14 millioner mennesker i Syrien har behov for humanitær bistand, herunder omkring 6 millioner børn; dvs. beskyttelse, fødevarehjælp, sundhed, uddannelse mv. Mere end 90 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Dertil kommer behovene for de mere end 5,6 mio. syriske flygtninge, der er bosat i nabolandene. Både Jordan og Libanon står overfor store udfordringer, delvist som følge af det store flygtningepres fra Syrien. Særligt Libanon er ramt af en af verdenshistoriens værste økonomiske og finansielle kriser. FN vurderer, at 78 procent af libaneserne lever under fattigdomsgrænsen, og derudover kommer store behov inden for uddannelse, sundhed, fødevarer m.v. COVID-19 har derudover øget behovet yderligere for at beskytte sårbare kvinder og børn.
De 130 millioner kr. i NGO-bevillinger gives til CARE Danmark, Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, CARITAS samt OXFAM Ibis. Hermed kort om indsatserne:
• CARE Danmark vil bidrage til øgede muligheder for selvforsørgelse, forbedre adgang til rent drikkevant samt sanitetsforhold i det nordøstlige og centrale Syrien.
• Dansk Flygtningehjælp vil arbejde for beskyttelse af unge, opbygning af modstandskraft og øgede muligheder for selvforsørgelse blandt udsatte personer i Syrien, Libanon og Jordan.
• Red Barnet vil arbejde for at beskytte og styrke flygtede, fordrevne og tilbagevendte børn og unges rettigheder i det nordøstlige Syrien og Libanon.
• Folkekirkens Nødhjælp vil bidrage med livsreddende nødhjælpsindsatser, minerydning, genetablering af basal infrastruktur og opbygning af modstandsdygtighed i det nordøstlige Syrien og Libanon.
• Dansk Røde Kors vil bidrage til livsredende indsatser og grundlæggende sundhed samt opbygning af modstandsdygtighed for udsatte befolkningsgrupper i samarbejde med lokale Røde Kors og Røde Halvmåne-partnere i Syrien og Libanon.
• Caritas vil gennemføre et sundhedsprogram for syriske flygtninge og udsatte jordanere i Jordan.
• Oxfam IBIS vil opbygge modstandsdygtighed samt forbedre vand og sanitetsforhold blandt de mest udsatte befolkningsgrupper i Libanon og Syrien.
Pressekontakt:
Presserådgiver Birgit Baunehøj, birbau@um.dk, +45 24 42 47 61
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Bosnien-Hercegovina for at markere genåbningen af Danmarks ambassade10.7.2025 17:42:21 CEST | Pressemeddelelse
I dag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Sarajevo for at markere genåbningen af Danmarks ambassade i landet og 30-året for folkedrabet i Srebrenica.
Udenrigsministeren rejser til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference9.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kort efter sit møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington DC, rejser udenrigsministeren til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference torsdag den 10. juli. Her vil Danmark underskrive aftaler for 435 mio. kr. til støtte til Ukraines genopbygning.
Dansk eksport i maj 20259.7.2025 11:23:39 CEST | Pressemeddelelse
I maj 2025 faldt Danmarks samlede eksport 0,8 pct. i forhold til april. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,5 pct.
Udenrigsministeren har mødtes med sin amerikanske kollega7.7.2025 18:32:11 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har for kort tid siden afholdt et møde med den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio i Washington DC.
Danmark giver nyt humanitært bidrag til Gaza7.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lancerer i dag en ny dansk støttepakke, som skal afhjælpe den humanitære situation i Gaza og hjælpe krigens ofre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum