Udenrigsministeriet

København er vært for to europæiske topmøder om forsvar og sikkerhed den 1. og 2. oktober – sådan påvirker det trafikken i byen

Del

1. og 2. oktober er Danmark vært for to vigtige europæiske topmøder i København med stats- og regeringschefer fra hele Europa. Selvom det prioriteres at minimere generne for borgere og trafikanter i København vil der være markante trafikomlægninger i store dele af byen, som særligt vil påvirke trafikanter i Indre by, på Amager og omkring Københavns lufthavn.

Den 1. oktober er Danmark vært for et EU-topmøde om forsvar, sikkerhed og støtte til Ukraine for stats- og regeringscheferne i de 27 EU-lande. Mødet holdes på Christiansborg Slot.

Om aftenen den 1. oktober er Deres Majestæter Kongen og Dronningen værter for de europæiske lande i European Political Community til en middag på Amalienborg.

Den efterfølgende dag er der møde i European Political Community (EPC) i Bella Center i København. Omkring 50 lande vil være repræsenteret, herunder de europæiske stats- og regeringschefer og repræsentanter fra NATO, EU-institutionerne, mfl. 

Betydning for trafikken i København

Fra den 30. september og frem til den 2. oktober vil der blive iværksat en række omfattende sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Det må derfor forventes at al trafik i København vil blive påvirket. Større veje vil i perioder blive afspærret og særligt trafikken omkring Indre by, Amager og Københavns lufthavn vil blive påvirket. Der kan desuden forventes længere rejsetid, hvis man skal i lufthavnen og der vil være omlægninger af busruter mv.

Metrodriften forventes ikke at blive påvirket.

Hold dig opdateret om trafikale forhold på Københavns Politi X, trafikinfo.dk og andre tjenester, hvor du normalt henter trafik- og rejseinformation. Der kommer nærmere info op til topmøderne.

Yderligere informationer er tilgængelig på um.dk.

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udenrigsministeren sender lovforslag og bekendtgørelse i offentlig høring1.9.2025 16:06:34 CEST | Nyhed

Med Danmarks nye udviklingspolitiske strategi, ’Verden i Opbrud - Partnerskaber i Udvikling’, indgået den 20. juni 2025 mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten er det besluttet, at udviklingspolitikken fremover skal være mere solidt forankret gennem tidligere og tydeligere inddragelse af relevante danske aktører.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye