Vækstfonden

Danske Monsido fortsætter international succes med ny kapital

Del

Den danske softwarevirksomhed Monsido har på ganske få år bootstrappet sig vej ind på de store markeder i USA og Australien med deres løsning til vedligeholdelse og optimering af websites. Med et millionbeløb fra Vækstfonden i ryggen gør stifterne nu klar til at sætte yderligere fart på ekspansionen. Og med det øgede internationale fokus på bl.a. compliance, er potentialet stort.

Den danske softwarevirksomhed Monsido har med stor fart bidt sig fast på internationale markeder. Blandt kunderne finder man så forskellige organisationer som BMW i Australien, City of Los Angeles og University of Notre Dame i USA samt International Compliance Association i England. Fælles for dem er, at de alle benytter Monsidos platform til at sikre sig optimering af brugeroplevelsen og sikring af compliance på deres websites.

”Det bliver en stadig mere kompleks opgave, særligt for store organisationer, at sikre både kontinuerlig kvalitetssikring og compliancekontrol på deres websites. De medarbejdere, der er ansvarlige for hjemmesider i dag, er typisk mere fokuserede på kommunikation og indhold end på teknologi, og de har brug for en intuitiv og effektiv løsning, der kan lette arbejdsgangene og hjælpe dem med at prioritere, hvad der er vigtigt at fokusere på. Vi har udviklet en easy-to-use platform, der på få år er blevet trendsættende på området, ” siger Jannik Grøntved, der er administrerende direktør i Monsido.

Sammen med sine tre medstiftere, Jacob Riff, Thomas Lagerbon Christensen og Tim Leth Warberg, har han siden 2015 lagt alle kræfter i udviklingen af platformen, der gennem automatisk scanning af hjemmesider, kan rapportere om både fejl, fx døde links, og om brud på den gældende lovgivning.

Det kan eksempelvis være i forhold til håndtering af personfølsomme data, som er meget i fokus i Europa, eller i forhold til overholdelse af den amerikanske ADA-lovgivning, der sikrer borgere med handicap, såsom nedsat syn, samme muligheder for at tilgå information på internettet som ikke-handicappede.

“Overholdelse af accessibilitystandarderne er i USA blevet lige så vigtigt for organisationerne, som at de overholder regnskabsreglerne. Monsido har et af de bedste tools på markedet til at løfte den opgave,” siger Jacob Riff, som er direktør for Monsidos amerikanske datterselskab.

Millionbeløb til videre ekspansion
I dag har virksomheden kontorer i Danmark, USA og Australien, og med kapitalindsprøjtningen fra VF Venture, Vækstfondens afdeling for direkte investeringer, er Monsido klar til at sætte yderligere fart på den globale ekspansion i et konkurrencepræget marked.

”Det er lykkedes os at disrupte markedet med en platform, der kombinerer stor brugervenlighed, konkurrencedygtig pris, et effektiv setup omkring support og en klar forretningsmodel. Ved at få VF Venture med ombord kan vi nu skrue yderligere op for aktiviteterne på særligt det amerikanske og australske marked,” siger Jannik Grøntved.

I VF Venture ser partner Jacob Bratting Pedersen stort potentiale i Monsidos platform, og han glæder sig over, at Vækstfonden kan være med til at understøtte internationaliseringen.

”Teamet bag Monsido har på få år formået at skabe en brugervenlig og effektiv platform på en forretningsmodel, der gør dem meget konkurrencedygtige. De har allerede godt fat i flere internationale markeder og kunder, og med den øgede fokus på compliance globalt, er der stort potentiale for yderligere udvikling og international ekspansion,” siger Jacob Bratting Pedersen.

For yderligere information, kontakt:
• Jannik Grøntved, adm. direktør i Monsido, på telefon 22610139 eller jjo@monsido.com
• Nathali Selmeczi Lehmann, seniorkommunikationsrådgiver i Vækstfonden, på telefon 2860 0113 eller nsl@vf.dk

Kort om Monsido
Software as a Service(SaaS)-virksomheden Monsido har udviklet en softwareløsning, som scanner websites og bidrager til at forbedre brugeroplevelsen ved at rapportere eventuelle problemer i forhold til fx compliance, døde links og lignende. Monsido har allerede en lang række store virksomheder, kommuner og universiteter på kundelisten i markeder i Europa, Australien og USA. Monsido har, udover hovedkontoret i Ballerup, kontorer i San Diego og Sydney.
Læs mere på www.monsido.com

Kort om VF Venture, Vækstfonden
VF Venture er Vækstfondens afdeling for direkte investeringer, som årligt investerer i ca. 10 selskaber. Porteføljen tæller ca. 40 selskaber, og VF Venture hjælper aktivt virksomhederne med bl.a. internationalisering, rekruttering og strategiske tiltag. Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at skabe flere vækstvirksomheder. Gennem lån, kautioner og egenkapitalinvesteringer har fonden i samarbejde med private investorer siden 1992 medfinansieret vækst i over 7.300 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 22,5 mia. kr.
Se mere på www.vf.dk

Nøgleord

Billeder

Information om Vækstfonden

Vækstfonden
Vækstfonden
Strandvejen 104A
2900 Hellerup

35 29 86 00http://www.vf.dk/

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 8.500 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 27,3 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden

Nu har over 100 virksomheder fået stillet garanti af Vækstfonden14.5.2020 17:00:00 CESTPressemeddelelse

Siden slutningen af marts har Vækstfonden haft mulighed for at yde garantier til SMV’er og store virksomheder, som en del af regeringens covid-19 initiativer målrettet dansk erhvervsliv. Nu har Vækstfonden stillet garantier til over 100 virksomheder. ”Vi er glade for at se, at produkterne finder fodfæste og er med til at hjælpe de mange virksomheder i en svær situation,” siger Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden.

Udvidet hjælp på vej til danske iværksættere: Tre nye initiativer via Vækstfonden18.4.2020 19:15:06 CESTPressemeddelelse

Regeringen og alle Folketingets partier har netop fremlagt en udvidet hjælpeaftale, der skal sikre yderligere kapital til iværksættere. De nye initiativer fra Vækstfonden består af tre dele: Lånematching på investeringer fra private investorer til hhv tidlige iværksættere og venturevirksomheder. I begge tilfælde tager Vækstfonden en større del af lånet og højere risiko end tidligere. Derudover vil Vækstfonden øge sine direkte investeringer og fondsinvesteringer markant.

Vækstfondens årsrapport 2019: 13.500 job skabt og 824 nye finansieringer16.4.2020 10:11:45 CESTPressemeddelelse

Regnskabsåret 2019 endte for sjette år i træk med et trecifret millionoverskud for statens finansieringsfond. Overskuddet går dels til staten i udbyttebetaling og dels til nye investeringer i danske virksomheder. Netop det at medvirke til at skabe innovation og arbejdspladser på en økonomisk selvbærende måde er et markant kendetegn ved Vækstfondens strategi, som fonden vil fastholde på trods af usikkerheden forbundet med COVID-19, siger bestyrelsesformand Claus Gregersen.

Crowdlending kan støtte SMV’er under coronakrisen: Nu topper Vækstfonden op på lånene1.4.2020 15:17:35 CESTPressemeddelelse

Spredningen af COVID-19 i Danmark har allerede fået konsekvenser for især SMV’erne. En af de nyere lånemuligheder er såkaldt crowdlending, hvor privatpersoner kan yde lån til virksomheder og dermed kan være med til at understøtte virksomheder også en vanskelig tid. Vækstfonden har lanceret en ny lånemulighed, der topper op på crowdlending-kampagner, så de når i mål.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum