Danske landmænd sender stadig levende dyr til Rusland
17.3.2022 06:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

544 kvier og 254 grise. Så mange dyr har danske landmænd sendt levende til Rusland over danske samlesteder og karantænestalde, siden Rusland invaderede Ukraine. Mange af dyrene blev sendt af sted så sent som fredag i sidste uge. Det er ikke bare et etisk problem men også et problem for dyrevelfærden, advarer Dyrenes Beskyttelse.
”Udover den etiske problemstilling i, at danske landmænd støtter Rusland ved at handle med dem, så er lange dyretransporter til lande så langt væk som Rusland i forvejen ekstremt problematiske. Nu kan man så lægge oveni, at dyrene sendes af sted til en krigsførende nation, som er underlagt store sanktioner fra omverdenen. Jeg er meget bekymret for, hvilke forhold de her dyr kommer ud til. Det forlyder for eksempel, at der lige nu kan være store problemer med at skaffe foder i Rusland,” siger Ditte Erichsen, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse og uddannet master i vurdering af husdyrvelfærd.
Hun påpeger desuden, at det er usandsynligt, at en krigsførende nation bekymrer sig om overholdelse af EU's dyrevelfærdsregler for dyr under transport, som for eksempel at dyrene får adgang til hvilestald undervejs. Men det er ikke den eneste usikkerhed, som transportørerne bliver mødt med i disse dage.
”Situationen i Rusland skaber så stor usikkerhed om, hvorvidt en dyretransport kan gennemføres efter planen, at det er dybt uforsvarligt at sende dyrene af sted. Kan man være sikker på, at der kan skaffes brændstof til bilerne? Kan transporten blive omdirigeret eller forsinket på grund af krigen? Og kan betalingen udgøre et problem, så dyrene ender som gidsler mellem køber og sælger?” spørger Ditte Erichsen.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at alle dyretransporter til konfliktzoner indstilles øjeblikkeligt.
Nøgleord
Kontakter
Ditte ErichsenDyrlæge, master i vurdering af husdyrvelfærd og projektleder (dyretransport)
Tlf:50 60 26 40der@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Rekordmange katte blev indleveret på internaterne i løbet af sommeren21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kattens Uge 39 sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på den usædvanligt store strøm af katte og killinger, der hen over sommeren har haft brug for hjælp på organisationens internater.
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
