Danske læger i nyt studie: Blodtryksmedicin øger ikke risiko for corona
26.6.2020 11:09:55 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
En halv million danskere kan ånde lettet op og roligt fortsætte med at tage deres blodtryks- og hjertemedicin. Den er nemlig ikke forbundet med øget risiko for at blive smittet med corona eller få et værre forløb med COVID-19. Det viser et studie fra Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital og Hjerteforeningen.
Emil Fosbøl, der er overlæge på Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet og hovedforfatter på studiet, siger, at resultaterne er en lettelse for patienter og læger.
- Vores studie finder ingen sammenhæng mellem brug af ACE-hæmmere eller ARB og COVID-19. Man ser ikke ud til at få et værre forløb, fordi man tager et af disse præparater. Og det er vigtigt, for behandlingen forlænger livet og nedsætter risikoen for hjertesygdom betydeligt for rigtig mange patienter, siger Emil Fosbøl.
Patienter blev bekymrede
I starten af coronapandemien spredtes teorier om, at patienter, der tog ACE-hæmmere eller ARB, som forhandles under navne som Losartan, Enalapril og Ramipril, lettere kunne smittes med corona og blive mere syge, hvis de fik COVID-19. Det vakte stor bekymring hos patienterne, og nogle stoppede deres behandling med medicinen. Lægelige selskaber har dog hele tiden opfordret patienterne til at fortsætte med medicinen, da der ikke var bevis for en sammenhæng.
- Vi har set en stor bekymring hos patienterne, og mange har henvendt sig med spørgsmålet, om de skulle stoppe behandlingen. Studiet giver stor ro for en bred gruppe hjertepatienter og for os, som behandler dem, siger overlæge og professor i hjertesvigt Lars Køber fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet.
Medicinen, som er blandt de mest succesfulde former for hjertemedicin, virker ved at øge mængden af protein på cellernes overflade. Proteinet er det, som coronavirus bruger til at trænge ind i cellerne, og derfor var frygten, at når proteinet øges, ville virus lettere kunne trænge ind i cellerne. Den bekymring er der altså ingen grund til længere, viser resultaterne.
Det danske studie er offentliggjort i det videnskabelige medicinske tidsskrift Journal of the American Medical Association (JAMA) og bygger på data fra 4.480 danskere med COVID-19 og godt en halv million danskere med forhøjet blodtryk.
For yderligere information kontakt Lars Køber og Emil Fosbøl via pressekonsulent Louise A. Poulsen, louise.andresen.poulsen@regionh.dk, 2977 8813
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Vaccinationssæsonen begynder i dag med tilbud om vaccination på regionens hospitaler og med vaccinationssteder i alle kommuner i Region Hovedstaden1.10.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Første oktober åbner Region Hovedstadens vaccinationssteder op for vaccination af borgere på 65 år og derover og andre sårbare borgere mod influenza og covid-19.
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
