Danske forskere vil spinde kunstige nervefibre med ny teknologi

Multipel Sklerose er en autoimmun sygdom, hvor kroppens egne immunceller angriber myelin i hjerne og rygmarv. Myelin eller myelinskeden er et beskyttende fedtlag, der isolerer nervefibre som plastik omkring en elektrisk ledning, og som gør, at nerveimpulser bliver overført hurtigt gennem kroppen.
Når myelin bliver nedbrudt, overføres impulserne enten langsommere eller slet ikke, hvilket giver funktionsnedsættelser eller -tab hos patienten.
Specielle celler i hjernen kaldet oligodendrocytter kan gendanne nedbrudt myelin i centralnervesystemet via remyelinisering af nervecellerne, men denne proces bliver dog mindre effektiv med alderen. Sygdommen multipel sklerose kan i dag kun forsinkes med medicinering.
Et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet sigter imidlertid efter en radikal ny behandlingsform for den arvelige og alvorlige sygdom. Projektet sigter efter at benytte elektrospundne fibre til etablering af nye, kunstige myelinerede nervefibre.
”Vi bygger en top-down-model via såkaldt elektro-hydrodynamisk spinding, som er en meget alsidig, men kompleks nanoteknologisk proces, der kombineres med mikrofluidisk teknologi til dette projekt. Målet er at spinde komplette, myelinerede transmissionsveje for nerveimpulser ned til nanoskala,” siger lektor Menglin Chen fra Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Hun fortsætter:
”De største udfordringer i projektet er at få kombinationen af teknologier til at spille og at udvikle et gating system, der skal sikre, at fibrene bliver dannet korrekt. Dernæst skal der foretages en elektrofysiologisk undersøgelse af fibrenes ledeevne for at sikre, at de har den rette impuls-ledeevne.”
Til dette projekt vil Menglin Chen spinde nervefibre i enkelt-celle-størrelse med en færdigdannet myelinskede. Derfor har hun netop modtaget en bevilling på to mio. kr. fra Lundbeckfondens Experiment-program, der støtter unikke, banebrydende forskningsidéer, som har potentiale til at transformere vores forståelse af et vigtigt forskningsfelt, hvis det lykkes.
”Det er første gang nogensinde, man forsøger sig med at spinde kunstige nervebaner med denne metode, men jeg er optimistisk. Samtidig giver projektet vigtigt indsigt i de patologiske mekanismer, der følger af multipel sklerose på enkelt-nervefiber-skala, og forhåbentlig står vi med en helt ny diagnostik og behandlingsform om en årrække,” siger hun.
Forskningsprojektet er berammet til to år, og projektet starter i foråret 2023.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Menglin Chen
Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet
Mail: menglin@bce.au.dk
Tlf.: +4520289506
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Manden med hænderne i jorden og Europas jord i tankerne17.12.2025 09:42:49 CET | Pressemeddelelse
Professor Mogens H. Greve skal gøre EU’s nye jordlov, The Soil Monitoring Law, som netop er offentliggjort i EU’s Official Journal, levende i Danmark. Det handler ikke kun om målinger og indikatorer, men om en fælles fremtid med sundere jord.
Europas fødevare-klimamærker mangler fælles sprog baseret på livscyklusvurdering.16.12.2025 13:34:40 CET | Pressemeddelelse
De mange klimamærker, der bygger på livscyklusvurdering (LCA), er sat i verden for at skabe klarhed, men ender ofte med at skabe forvirring. Årsagen er forskellige beregningsmetoder og måder at kommunikere på. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet opfordrer til hurtig harmonisering for at undgå yderligere forvirring blandt forbrugerne.
Grønne tiltag kan øge udledninger, men stadig gavne klimaet15.12.2025 12:24:02 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk model for landbrugssystemer blotlægger, at den grønne omstilling i landbruget er mere kompleks, end først antaget. CIRKULÆR-modellen viser, at politiske beslutninger skal tage højde for hele systemet, ellers risikerer vi at gå galt i byen.
Fremtidens skove er en klimagåde15.12.2025 11:39:30 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, skal hjælpe den grønne omstilling ved at give viden og forudsigelser, der kan sikre bedre skovrejsningsstrategier og størst mulig gevinst for samfundet.
Hanekyllinger som ressource: Nyt forskningsprojekt er et skridt på vejen mod en mere etisk fjerkræproduktion10.12.2025 11:45:16 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal vise, om dual-purpose fjerkræ kan være vejen til en mere etisk og miljømæssigt bæredygtig fjerkræproduktion i Danmark, hvor hver kylling tæller, og hvor både høner og haner kan give værdi i form af æg, kød og nye produkter til forbrugerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


