Aarhus Universitet Natural Sciences

Danske forskere udvikler nyt molekyle, der kan blokere coronavirus-infektion

Del

Et forskerhold fra Aarhus Universitet har udviklet et nyt molekyle, der sætter sig på overfladen af SARS-CoV-2 viruspartikler. Derved blokeres viruspartiklernes mulighed for at trænge ind i vores celler og gøre os syge med covid-19.

Spike-proteinet på overfladen af SARS-CoV-2 virus (markeret med rød) genkender ACE2-proteinet (markeret med blå) som sidder på ydersiden af cellerne i svælget og lungerne. På denne måde fungerer Spike-proteinet som en nøgle, der gør det muligt for virus at invadere cellen og brugens dens maskineri til at reproducere sig selv. Den nyudviklede RNA aptamer (markeret med gul) binder meget kraftigt til Spike-proteinet og blokerer derved dets evne til at genkende ACE2 og inficere nye celler. Grafik: Julián Valero, AU
Spike-proteinet på overfladen af SARS-CoV-2 virus (markeret med rød) genkender ACE2-proteinet (markeret med blå) som sidder på ydersiden af cellerne i svælget og lungerne. På denne måde fungerer Spike-proteinet som en nøgle, der gør det muligt for virus at invadere cellen og brugens dens maskineri til at reproducere sig selv. Den nyudviklede RNA aptamer (markeret med gul) binder meget kraftigt til Spike-proteinet og blokerer derved dets evne til at genkende ACE2 og inficere nye celler. Grafik: Julián Valero, AU

Det nyudviklede molekyle, som tilhører en gruppe stoffer kaldet RNA-aptamerer, er baseret på samme type byggesten som mRNA-vaccinerne, hvilket gør det langt billigere og nemmere at fremstille end de antistoffer, der lige nu bruges til behandling af covid-19 og til kviktest.

En aptamer er et stykke DNA eller RNA, der folder sig i en 3D-struktur, som gør det muligt at genkende et specifikt molekyle.

Ved at klistre sig fast på spike proteinet på virusoverfladen kan den nyudvikledede aptame forhindre, at virusset kan bruge som en nøgle til at trænge ind i cellerne.

Der er altså ikke tale om en ny type vaccine, men om et stof, der kan være med til at forhindre, at virus spreder sig i kroppen, når man lige er blevet smittet.

Den præcise binding til SARS-CoV-2 virus betyder også, at aptameren kan anvendes til at teste, om man er smittet med covid-19.

”Vi er gået i gang med at afprøve hurtigtests baseret på den nye aptamer, og vi forventer hermed at kunne detektere meget lave koncentrationer af virusset” siger professor Jørgen Kjems fra Aarhus Universitet. Han er hovedforfatter på artiklen, som netop er udkommet i det prestigefyldte tidsskrift PNAS.

Studier i cellekultur viser, at molekylet virker mod de første varianter af coronavirus, som forskerne havde mulighed for at teste, mens de forberedte artiklen.

“Siden vi indsendte artiklen til fagfællebedømmelse, har vi arbejdet videre, og vores undersøgelser viser, at aptameren også genkender delta-varianten. Nu venter vi på eksemplarer af den nyfundne variant, omikron, så vi kan teste, om aptameren også kan genkende den,” siger Jørgen Kjems.

Han pointerer dermed, at resultaterne med delta-varianten ikke er publiceret og således ikke fagfællebedømt.

 

 
 

Nøgleord

Kontakter

Professor Jørgen Kjems, Institut for Molekylærbiologi og Genetik samt Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet,
email jk@mbg.au.dk, mobil 2899 2086

Adjunkt Julián Valero, Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet
email jvalero@inano.au.dk

Billeder

Spike-proteinet på overfladen af SARS-CoV-2 virus (markeret med rød) genkender ACE2-proteinet (markeret med blå) som sidder på ydersiden af cellerne i svælget og lungerne. På denne måde fungerer Spike-proteinet som en nøgle, der gør det muligt for virus at invadere cellen og brugens dens maskineri til at reproducere sig selv. Den nyudviklede RNA aptamer (markeret med gul) binder meget kraftigt til Spike-proteinet og blokerer derved dets evne til at genkende ACE2 og inficere nye celler. Grafik: Julián Valero, AU
Spike-proteinet på overfladen af SARS-CoV-2 virus (markeret med rød) genkender ACE2-proteinet (markeret med blå) som sidder på ydersiden af cellerne i svælget og lungerne. På denne måde fungerer Spike-proteinet som en nøgle, der gør det muligt for virus at invadere cellen og brugens dens maskineri til at reproducere sig selv. Den nyudviklede RNA aptamer (markeret med gul) binder meget kraftigt til Spike-proteinet og blokerer derved dets evne til at genkende ACE2 og inficere nye celler. Grafik: Julián Valero, AU
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

 

 
 
 

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Ny mini-satellitmission skal bringe os til kanten af en rum-revolution10.11.2021 10:50:16 CET | Pressemeddelelse

Danske studerende er nu ved at udvikle og planlægge den næste studenterdrevne satellitmission i det danske satellitprogram DISCO. Programmet har til formål at uddanne den næste generation af forskere, der skal skabe grundlaget for en helt ny og revolutionerende måde at se på rummet på. Programmet kan også skabe store nye industrieventyr herhjemme og i omverdenen, og som noget nyt herhjemme kan alle være med til at sende satellitten i kredsløb gennem en såkaldt crowdfunding-kampagne. Programmet er forankret på Aarhus Universitet, og foregår i tæt samarbejde med flere danske universiteter og virksomheder.

Bananfluer kan bane vejen for bedre forståelse af menneskers immunforsvar19.8.2021 12:01:01 CEST | Pressemeddelelse

Menneskekroppens forsøg på at udrydde indtrængne virusser kan i sidste ende gå hen at blive fatalt. Ser man f.eks. på den nuværende Covid-19 pandemi, er det i mange tilfælde hyperinflammation og en ukontrollerbar immunrespons – kaldet cytokinstorm – grundet virusinfektionen, der slår patienterne ihjel. Måske kan en dybere forståelse af bananfluers immunforsvar bruges som løftestang til at udvikle strategier, hvor man bremser den inflammatoriske komponent af det menneskelige immunforsvar uden at bremse den antivirale effekt.

Forskere gransker grønlandske gradienter8.8.2021 22:10:39 CEST | Pressemeddelelse

Gennem de sidste 25 år har forskere foretaget målinger af klimaet og miljøet i Østgrønland. Det er blevet til en række yderst værdigfulde tidsserier af mange forskellige data - primært i Zackenberg/Daneborg-området og i regi af Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) programmet. Nu opsætter forskere ved Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, avancerede autonome målestationer, der udvider dækningen og som skal klare sig selv året rundt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum