Danske forskere udvikler nyt molekyle, der kan blokere coronavirus-infektion
Det nyudviklede molekyle, som tilhører en gruppe stoffer kaldet RNA-aptamerer, er baseret på samme type byggesten som mRNA-vaccinerne, hvilket gør det langt billigere og nemmere at fremstille end de antistoffer, der lige nu bruges til behandling af covid-19 og til kviktest.
En aptamer er et stykke DNA eller RNA, der folder sig i en 3D-struktur, som gør det muligt at genkende et specifikt molekyle.
Ved at klistre sig fast på spike proteinet på virusoverfladen kan den nyudvikledede aptame forhindre, at virusset kan bruge som en nøgle til at trænge ind i cellerne.
Der er altså ikke tale om en ny type vaccine, men om et stof, der kan være med til at forhindre, at virus spreder sig i kroppen, når man lige er blevet smittet.
Den præcise binding til SARS-CoV-2 virus betyder også, at aptameren kan anvendes til at teste, om man er smittet med covid-19.
”Vi er gået i gang med at afprøve hurtigtests baseret på den nye aptamer, og vi forventer hermed at kunne detektere meget lave koncentrationer af virusset” siger professor Jørgen Kjems fra Aarhus Universitet. Han er hovedforfatter på artiklen, som netop er udkommet i det prestigefyldte tidsskrift PNAS.
Studier i cellekultur viser, at molekylet virker mod de første varianter af coronavirus, som forskerne havde mulighed for at teste, mens de forberedte artiklen.
“Siden vi indsendte artiklen til fagfællebedømmelse, har vi arbejdet videre, og vores undersøgelser viser, at aptameren også genkender delta-varianten. Nu venter vi på eksemplarer af den nyfundne variant, omikron, så vi kan teste, om aptameren også kan genkende den,” siger Jørgen Kjems.
Han pointerer dermed, at resultaterne med delta-varianten ikke er publiceret og således ikke fagfællebedømt.
Nøgleord
Kontakter
Professor Jørgen Kjems, Institut for Molekylærbiologi og Genetik samt Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet,
email jk@mbg.au.dk, mobil 2899 2086
Adjunkt Julián Valero, Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet
email jvalero@inano.au.dk
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
Forskere afdækker et vigtigt led i symbiosen mellem bælgplanter og bakterier13.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum