Danske forskere udvikler ny metode til vurdering af slagtilfælde

Det er vigtigt at sætte ind med behandling så hurtigt som muligt, når en person rammes af et slagtilfælde – dvs. af en blodprop eller en blødning i hjernen.

For jo hurtigere blødningen stoppes eller proppen fjernes, desto større er sandsynligheden for at begrænse – i bedste fald helt undgå – at patienten får varige mén.

Det er velkendt, at disse mén kan opstå, når blod- og iltforsyningen til dele af hjernen reduceres eller afsnøres i kølvandet på et slagtilfælde - der med et engelsk låneord også kaldes for ’stroke’.

Men der er en række uafklarede spørgsmål, når det handler om det såkaldte tidsvindue i forbindelse med slagtilfælde. Dvs. det tidsrum, inden for hvilket lægerne skal igangsætte behandling, hvis de skal kunne gøre sig håb om at hjælpe patienten, så han eller hun undgår alvorlige følgevirkninger.

Hvor langt dette tidsrum er, findes der ikke noget entydigt svar på. En tommelfingerregel siger, at det drejer sig om ’de første timer’ efter et slagtilfælde – men det er ikke nogen udpræget præcis tidsangivelse, og den tager heller ikke højde for individuel sårbarhed i forhold til hjerneskader fremkaldt af et slagtilfælde.

Kan man få en bedre forståelse af denne sårbarhed, vil det på sigt blive muligt at vurdere, om en patient må antages at kunne have god gavn af en behandling – selv om den først bliver sat i gang efter ’de første timer’.

”Det vil gøre det muligt at give en mere individorienteret behandling af slagtilfælde, end vi kender i dag – og det vil for nogle patienter kunne forlænge tidsvinduet”, siger professor Christoffer Laustsen, der er leder af MR Forskningscentret ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Og meget tyder på, at det er muligt. Det viser et dyreforsøg – med grise – som Christoffer Laustsen og en af hans medarbejdere, læge og ph.d.-studerende Nikolaj Bøgh har gennemført og netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Cerebral Blood Flow & Metabolism.

Forsøget, der er støttet af Lundbeckfonden, har også involveret en række andre videnskabsfolk fra MR Forskningscenter på Aarhus Universitet – samt forskere fra DTU og fra det amerikanske University of California, San Francisco.

En sjælden skanner

Christoffer Laustsen fik i 2018 et Lundbeckfonden Fellowship på 10 mio. kr. til at undersøge grundlæggende mekanismer i hjernecellernes stofskifte – både før, under og efter et slagtilfælde.

Disse mekanismer er biokemiske – der er tale om ændringer i hjernecellernes stofskifte – en slags stofskiftefingeraftryk.

Og for at måle det, brugte Christoffer Laustsen og Nikolaj Bøgh – der er førsteforfatter på den videnskabelige artikel – hyperpolariseret MR-skanning.

”Det kræver en særlig skanner, som der kun findes 24 af på verdensplan – heraf to i Danmark, nemlig en på Rigshospitalet og en her på Aarhus Universitet”, fortæller Nikolaj Bøgh.

Disse MR-skannere giver – som andre medicinske skannere – tredimensionelle billeder af det, der undersøges. Men ved hyperpolariseret MR får man desuden informationer om hvor biokemiske stoffer bevæger sig hen, og hvad de bliver omdannet til.

”På den måde dannes det stofskiftefingeraftryk, der er helt centralt for videreudvikling af den metode til vurdering af slagtilfælde, som vores videnskabelige artikel peger frem mod”, siger Christoffer Laustsen.

I det dyreforsøg, artiklen er baseret på, gav forskerne ti grise en indsprøjtning med et bestemt stof, som fremkalder et slagtilfælde.

Da grisene fik injektionen, målte Christoffer Laustsen og Nikolaj Bøgh ved hjælp af den   avancerede skanner en lang række stofskifteforhold i dyrenes hjerner – og disse målinger blev gentaget i timerne efter.

”De stofskiftefingeraftryk, vi kunne tegne på basis af alle disse skanninger, fortæller en meget interessant historie”, siger Nikolaj Bøgh:

”For de skader, som opstod i forbindelse med de slagtilfælde, grisene fik, kunne nemlig deles op i flere grupper. Og vi kunne på den måde vise, at én gruppe skader - over tid - vil udvikle sig i positiv retning, altså aftage. Mens en anden gruppe skader forværres”.

Men hvor realistisk er det at antage, at de samme slagtilfælde-reaktioner vil optræde hos mennesker?

Det er der stor sandsynlighed for, vurderer Christoffer Laustsen:

”Vi har foretaget målinger med hyperpolariseret MR hos raske mennesker, og disse målinger viste basalt set samme forhold hos mennesker, som i den raske del af forsøgsgrisenes hjerner.

Nu vil vi så spørge en række patienter, som indlægges efter et slagtilfælde, om vi må have lov at skanne dem. Så vil det vise sig, om grise og mennesker også i denne situation reagerer ens”, siger Christoffer Laustsen.

Bag om resultatet

Studiet er grundforskning

Studiet er finansieret af Lundbeckfonden

Den videnskabelige artikel er offentliggjort i Journal of Cerebral Blood Flow & Metabolism.