Ny professor: Hvordan påvirker kost og livsstil vores sundhed og klima?

Del

Christina C. Dahm er ny professor i epidemiologi ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Hun forsker dels i, hvordan kost og ernæring påvirker vores helbred, og dels i årsager til og konsekvenser af overvægt.

Christina C. Dahm tiltræder sit professorat i epidemiologi på Institut for Folkesundhed den 1. november 2025.
Christina C. Dahm tiltræder sit professorat i epidemiologi på Institut for Folkesundhed den 1. november 2025. Simon Fischel, AU Health.

Christina C. Dahms forskning er todelt. Og som professor vil hun fortsætte sin søgen efter svar på, hvordan vi kan sammensætte en kost, der både er sund og bæredygtig, ligesom hun fortsat vil forsøge at finde forklaringer på, hvorfor forekomsten af overvægt, især blandt børn og unge, bliver ved med at stige.

Hendes forskning spænder fra analyser af nordiske kostmønstre og økologiske fødevarers klimaaftryk til studier af, hvordan nabolags fysiske og økonomiske forhold påvirker sundheden.

“Professoratet er en kæmpe anerkendelse af min forskning, men også af det stærke samarbejde internt i min forskningsgruppe og med eksterne partnere. Det er en glæde og en ære og bliver et vigtigt løft for mine tværfaglige samarbejder og projektansøgninger, hvor en professorstilling gør en forskel,” siger Christina C. Dahm, som i øjeblikket er tilknyttet Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) som associate fellow.

Hun ser det som en central del af sin forskning at bidrage med viden, der har betydning for den brede befolkning.

“Alle træffer valg om, hvad de spiser, og hvor meget de bevæger sig – omend ikke alle valg er lige frie. Min forskning skal være med til at skabe et bedre vidensgrundlag for både individuelle og samfundsmæssige beslutninger om sundhed og bæredygtighed,” fortæller hun.

Kontakt
Professor Christina Catherine Dahm
Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Telefon: 23 32 18 75
Mail: ccd@ph.au.dk

Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye