Danske forskere kortlægger dødelighed for sygdomme

”The Danish Atlas of Disease Mortality” er netop blevet publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift PLOS Medicine og er baseret på anonymiseret registerdata for 7,4 mio. danskere i perioden 2000-2018.

Mål for sygdommes dødelighed bruges i forbindelse med beslutningstagning og prioriteringer af ressourcer i sundhedsvæsenet, men hidtidige studier har typisk fokuseret på enkelte sygdomme. Derudover har studierne ofte målt på relative ændringer i dødeligheden, og ikke absolutte forskelle i dødeligheden blandt personer med en given sygdom og befolkningen som helhed.

”Tidligere studier har for det meste enten brugt relative mål for dødelighed eller forholdsvis grove estimater for forventet levetid. Her bruger vi en ny metode, som mere præcist fanger dødeligheden for mere end 1.800 sygdomme,” siger seniorforsker ved Center for Registerforskning på Aarhus BSS, Oleguer Plana-Ripoll, som har stået i spidsen for projektet.

Sundhedsregistre

Studiet beskriver forekomsten af sygdommene, alder ved diagnosticering af sygdom, sammenligning af dødeligheden for mennesker med en sygdom med den generelle befolkning såvel som reduktioner i gennemsnitslevetid for personer med sygdom.

Forskergruppen benyttede nationale sundhedsregistre til at identificere personer diagnosticeret med en af de 1.800 forskellige sygdomme. Omfattende og tilgængelige data som disse giver mulighed for mere detaljeret at analysere sammenhængene mellem en række sygdomme og dødelighed, og resultaterne kan benyttes i sundhedsforskning og fungere som sammenligningsgrundlag for fremtidige sundhedstiltag.

Det er vigtigt at bemærke, at sammenhængen mellem de forskellige sygdomme og dødeligheden også kan skyldes andre underliggende faktorer forbundet med både sygdommen og dødeligheden, for eksempel sociale uligheder.

Fakta

Studietype:
Kohorte-studie baseret på nationale sundhedsregistre.

Ekstern finansiering:
Studiet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond via et Niels Bohr-Professorat til JM. OP-R er støttet af et Lundbeckfonden Fellowship (R345-2020- 1588) og har modtaget en bevilling fra European Union Horizon 2020-programmet under aftalen om Marie Sklodowska Curie-Legatet (Nr. 837180). AP er støttet af et legat fra Novo Nordisk Fonden (Nr. NNF18OC0031194). Luftforureningsmodellen var delvist finansieret af NordForsk-programmet for Sundhed og Velfærd. (Projekt: #75007 (NordicWelfAir)). Det danske Big Data Center for Miljø og Sundhed er finansieret af Novo Nordisk Fondens Challenge Programe (Bevilling: NNF17OC0027864. Bevillingsgiverne har ikke haft indflydelse på studie-design, dataindsamling og analyser, beslutning om publicering eller forberedelse af manuskriptet.

Interessekonflikter:
En af forfatterne på studiet har været involveret i projekter finansieret af Novo Nordisk Fonden, Region Midtjylland og Epilepsiforeningen. Disse studier har været uafhængige af det aktuelle studie.