Danske forskere finder vanskelig kræftmarkør i blodprøve

Af Jakob Brodersen
Kræft i bugspytkirtlen er en af de kræftformer, hvor patienter må se de dårligste odds i øjnene, når diagnosen bliver stillet. Set over fem år er sandsynligheden for at overleve på sølle 5-7 procent.
Det skyldes blandt andet at kræftformen normalt først bliver opdaget på et meget sent stadie, fordi symptomer som træthed og vægttab kan være lette at overse. Tit bliver kræften først opdaget når den har bredt sig til andre organer eller når kræftknuden har vokset sig så stor at der ikke er basis for at kunne operere.
Indtil nu har det krævet omfattende undersøgelser og vævsprøver at diagnosticere kræftformen nøjagtigt, men nu giver en ny metode håb om at det kan ske lettere og hurtigere.
DNA-fragmenter i blodet
Hvis man har en kræftknude i kroppen, kan det ofte aflæses i blodet, fordi kræften i mange tilfælde skyder små DNA-fragmenter ud i blodbanen. Det er dem, forskerne nu er blevet bedre til at analysere.
”Tidligere studier har sammenlignet blodprøver fra kræftpatienter med prøver fra helt raske. Her var der en tydelig forskel, men i vores arbejde har vi kunnet forfine metoden, så vi kan skelne mellem kræft og andre sygdomme i bugspytkirtlen med en nøjagtighed på 86 procent,” fortæller Stine Dam-Henriksen, der er Ph.d., læge ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og tilknyttet Klinik for Kirurgi og Kræftbehandling ved Aalborg Universitetshospital.
Sammen med en forskergruppe bestående af professor, overlæge Ole Thorlacius-Ussing, overlæge Henrik Krarup og kemiker Poul-Henning Madsen har hun gennemført et studie, der har sammenlignet blodprøver fra kræftpatienter med prøver fra patienter med bl.a. kronisk betændelse i bugspytkirtlen - en godartet sygdom, som medfører en øget risiko for at udvikle kræft i bugspytkirtlen. Fordi symptomerne minder meget om hinanden kan det samtidig være svært at skelne de to sygdomme fra hinanden.
Håb om hurtigere behandling
Ved at analysere en almindelig blodprøve kan forskerne ved hjælp af DNA-markørerne nu både se om man har kræft i bugspytkirtlen og hvor fremskreden kræftsygdommen er.
”Det er meget vigtigt at kunne identificere kræft i bugspytkirtlen så tidligt som muligt, så vi kan komme til at fjerne en svulst inden den vokser sig for stor eller spreder sig til andre organer,” forklarer Stine Dam-Henriksen.
”Hvis kræften diagnosticeres så tidligt at det er muligt at fjerne hele svulsten ved operation, stiger sandsynligheden for at patienterne er i live efter fem år til mellem 25 og 30 procent. Det er stadigvæk ikke imponerende, men det er dog væsentligt bedre end hvis man ikke kan tilbydes operation, hvor mindre end 5 % er i live efter fem år,” siger hun.
Ikke til generel kræftscreening
Herhjemme får ca. 950 personer hvert år diagnosen kræft i bugspytkirtlen. Personerne i risikogruppen er primært patienter, der har kronisk betændelse eller andre forandringer i bugspytkirtlen, som allerede er under udredning for kræft i mavetarmsystemet og personer, som er arveligt disponerede for kræft i bugspytkirtlen.
Det er især denne gruppe, der vil have fordel af den nye forskning.
”Det vil ikke give mening at gå ud og tilbyde alle danskere en screening for kræft i bugspytkirtlen. Vi ville komme til at sætte alt for mange mennesker i gang med et forløb, der for langt de flestes vedkommende vil være helt overflødigt,” siger Stine Dam-Henriksen.
”Til gengæld er håbet at den nye metode vil gøre det meget mindre kompliceret at identificere cancer hos denne gruppe patienter – og selvfølgelig hos andre, der i forvejen er ved at blive udredt for kræft.”
Aalborgforskerne har indtil videre analyseret blodprøver fra 251 patienter ved Aalborg Sygehus og skal nu analysere et lignende antal prøver fra patienter ved Herlev Sygehus for at validere at metoden.
FAKTA
Kræft i bugspytkirtlen rammer knap 1000 danskere hvert år, men er trods sin beskedne udbredelse den fjerde mest almindelige kræftrelaterede dødsårsag. Rygning er en væsentlig risikofaktor. Et kirurgiske indgreb for at fjerne en kræftknude i bugspytkirtlen er en meget omfattende operation.
Nøgleord
Kontakter
Stine Dam-Henriksen, Ph.D. og læge, Klinik for Kirurgi og Kræftbehandling ved Aalborg Universitetshospital, 4071 3350
Hiva Ahmadi, Pressekontakt, Aalborg Universitet, 22 20 68 69
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forskere: Indfør lydmærkning for boliger14.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Støj i boligen kan forringe livskvaliteten væsentligt med mærkbare konsekvenser for sundheden, viser forskning. Derfor foreslår forskere fra Aalborg Universitet at indføre en akustisk mærkningsordning af boliger, som man kender det fra energimærkning.
Forskere bruger AI til at spotte sygdomme og stress hos heste9.7.2025 08:40:53 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens til at analysere hestes ansigtsudtryk for at undersøge, hvornår de er stressede eller i smerter. Det skal lægge kimen til nye værktøjer, der kan styrke dyrevelfærden og bekæmpe sygdomme.
Ny forskning: EUs milliardstøtte til grænsekontrol fører til overgreb på migranter7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et omfattende feltarbejde i Tunesien viser, at EUs samarbejde med nordafrikanske lande om grænsekontrol har alvorlige konsekvenser for migranterne. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet.
Statskundskab kommer stærkt fra start i Nordjylland6.7.2025 08:31:17 CEST | Pressemeddelelse
Med mange ansøgninger er den nye statskundskabsuddannelse på Aalborg Universitet kommet godt fra start. Samtidig stiger interessen for business-uddannelserne markant.
Ny forskning: "Vi straffer mere, flere og hårdere"1.7.2025 14:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra AAU har for første gang kortlagt alle ændringer af den danske straffelov siden 1980. Resultatet viser over 900 lovændringer. De fleste ændringer har fundet sted efter år 2000 og har en skærpende karakter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum