Danske erhvervsorganisationer markerer Børnenes Kampdag
20.11.2022 10:00:00 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Det er efterhånden blevet en tradition, at bygninger, monumenter og landemærker, i forbindelse med fejringen af børnekonventionens fødselsdag. lyser op i UNICEFs blå farve for at sætte fokus på børns rettigheder og de forhold, som verdens børn lever under.
Men på grund af den globale klima- og energikrise lyder opfordringen i år, at virksomheder og offentlige institutioner i stedet er mørklagt hele dagen – på nær 15 minutter fra kl. 18.00. I dette kvarter vil københavnere og byens gæster kunne opleve, hvordan blandt andet Rådhuspladsen og Knippels bro vil blive badet i blåt lys. Her har henholdsvis Dansk Erhverv og Dansk Industri nemlig til huse, og de er blandt nogle af dem, der bakker op om UNICEFs ‘Go Blue’-initiativ:
”Vores børn og unge er verdens fremtid, og vi har en fælles og stor opgave i at sikre, at alle får de bedste muligheder og forudsætninger for at blive de mennesker, de drømmer om. I tider med krig og kriser er det vigtigere end nogensinde, at vi på tværs af landegrænser og sektorer samarbejder om dette. I erhvervslivet er vi parate til at være med til at skabe en bedre fremtid for børn og unge, og dertil er samarbejdet med UNICEF helt afgørende”, siger Kinga Szabo Christensen, rådgivningsdirektør i Dansk Industri.
I Dansk Erhverv bakker man også op omkring Børnenes Kampdag ved blandt andet at lyse Børstårnet op:
”Erhvervslivet har en enormt stor betydning for, hvordan verden og dens borgere udvikler sig. Det er et ansvar, som vi skal være os bevidste og tage alvorligt,” siger Brian Mikkelsen, der er direktør i Dansk Erhverv.
Foruden de blå bygninger markerer også flere af UNICEF Danmarks partnere som LEGO Foundation, Novo Nordisk, Pandora, Hempel Fonden og Saxo.com også Børnenes Kampdag ved i dag at bruge deres sociale medier til at fortælle om deres engagement i arbejdet for verdens børn:
”Jeg er glad for, at dansk erhvervsliv anerkender, hvor vigtige verdens børn og deres rettigheder her. Det er helt afgørende, at vi har erhvervslivet med, hvis vi skal sikre, at alle verdens børn overlever, udvikler sig og trives,” siger Susanne Dahl, der er generalsekretær i UNICEF Danmark.
Det er ikke kun i Danmark, at der lyses op for verdens børn. I 2021 valgte verdenskendte bygninger og monumenter som Akropolis i Athen, Empire State Building i New York og Petra i Jordan også at lade sig bade i blåt.
FAKTA OM BØRNENES KAMPDAG:
- Den 20. november 1989 blev FN’s konvention om børns rettigheder underskrevet. For andet år i træk omdøber UNICEF Danmark børnekonventionens fødselsdag til Børnenes Kampdag for at sætte fokus på de problemer, børn mener, er de vigtigste at kæmpe for.
- Elever fra UNICEFs rettighedsskoler har de seneste uger dekoreret og fragtet en klimastafet gennem landet. I dag på Børnenes Kampdag når den sin endestation Aalborg, hvor den overleveres til borgmesteren og efterfølgende udstilles på kulturcenteret Nordkraft.
- I dag annoncerer UNICEF Danmark modtageren af den årlige UNICEF-pris, der går til en person, organisation eller virksomhed, der gennem flere år har ydet en særlig bemærkelsesværdig indsats for børn i Danmark eller internationalt.
- I dag på Børnenes Kampdag certificeres Aalborg som Børnevenlig By. Programmet Børnevenlig By er et globalt UNICEF-initiativ, hvis formål er at integrere børns rettigheder i lokalpolitiske vedtægter, beslutninger og projekter. Aalborg har været gennem en tre år lang proces frem mod certificeringen den 20. november.
Kontakter
Line KørnerPressemedarbejder, UNICEF Danmark
Tlf:30952379lkoerner@unicef.dkBilleder
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Ny UNICEF-analyse: 7 ud af 10 børn har haft mindst én negativ oplevelse med at sige deres mening21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra UNICEF Danmark om børn og unges demokratiske selvtillid viser, at børn og unge har holdninger og gerne vil høres. Men for mange er det forbundet med negative oplevelser at sige deres mening.
Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


