Danske boligejere lever på en lysegrøn sky
14.2.2020 06:05:10 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Danske boligejere har et urealistisk billede af deres boligers energimæssige stand. 83 procent mener således, at deres bolig er i gennemsnitlig eller bedre energimæssig stand. Kun 16 procent af deltagerne mener derimod, at deres bolig er i lidt eller meget dårligere energimæssig stand end gennemsnittet.
Det viser svarene i en ny befolkningsundersøgelse udført af analysefirmaet YouGov for TEKNIQ Arbejdsgiverne blandt mere end 1.000 boligejere.
Tallene står i stærk kontrast til de energimærkninger, landets boliger er blevet tildelt i 2019. En ny opgørelse fra Energistyrelsen viser således, at 52,5 procent af boligerne har fået energimærke D eller dårligere, mens kun 19,7 procent har energimærke B eller bedre.
”Forklaringen på forskellen i tallene kan være, at boligejerne ikke er opmærksomme på det store potentiale for energieffektivisering, der kan hentes ved at energirenovere boligen. Men tallene understreger jo, at mange vil blive overrasket over, hvor dårligt det reelt står til, og derfor er det værd at undersøge, hvad man kan gøre for at spare på energiregningen på både kort og langt sigt,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Brug for mere viden og rådgivning
Deltagerne i befolkningsundersøgelsen er også blevet spurgt om, hvor de tror, der er størst behov for energiforbedrende tiltag i deres bolig. På førstepladsen kommer udskiftning af vinduer/døre (23 procent) efterfulgt af installation af solceller (20 procent) og installation af en varmepumpe (12 procent).
”Det er meget naturligt, at vinduer står øverst på listen. Det er til at forstå, at man kan reducere energiregningen ved at skifte vinduer. Til gengæld kan det være sværere at gennemskue udbyttet ved at investere i eksempelvis solceller eller varmepumper, og det er synd, for undersøgelser viser, at udbyttet her oftest er endnu større,” siger Simon O. Rasmussen og uddyber:
”Vi kan i det hele taget se, at deltagernes bud på de mest effektive energirenoveringer er meget spredte. Det tyder på, at der stadig er et stort behov for at rådgive og vejlede boligejerne, og det kan derfor anbefales, at man får energivurderet sin bolig, hvis man ønsker et bedre billede af, hvor man bør sætte ind. For der kan være rigtig store besparelser at hente,” siger Simon O. Rasmussen.
Bygninger som fokusområde
Han understreger, at netop de danske bygninger er et af de vigtigste steder at sætte ind, hvis vi skal nå de klimamål, regeringen har opstillet. Derfor spiller bygningerne også en vigtig rolle for de 13 klimapartnerskaber, der i øjeblikket er ved at sammensætte deres anbefalinger til fremtidens klimapolitik – og hvor TEKNIQ Arbejdsgiverne deltager i partnerskabet for bygge og anlæg.
”Når partnerskabernes anbefalinger efterfølgende forhåbentlig skal føres ud i livet, er det vigtigt, at også boligejerne kommer til at spille en rolle – især med tanke på det enorme potentiale for energiforbedringer, vores hjem rummer,” siger Simon O. Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Tryk på kedlerne: Vvs-uddannelsen sætter historisk rekord28.1.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før er der uddannet så mange vvs’ere som nu, og det er et vigtigt skridt for at indfri samfundets grønne ambitioner, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Energiø Bornholm er et grønt gennembrud for Europa26.1.2026 18:01:57 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om Energiø Bornholm er nu på plads, og ifølge erhvervsorganisationen TEKNIQ markerer den et afgørende skifte for både Europas energisikkerhed og dansk konkurrenceevne.
Mistet tålmodigheden: Nu sætter vi selv standarder fri16.1.2026 07:03:00 CET | Pressemeddelelse
Knap to år efter EU-dom går det stadig alt for langsomt med at få de harmoniserede standarder sat fri. Derfor tager erhvervsorganisationen TEKNIQ nu skeen i den anden hånd og åbner et læserum for at sikre virksomhederne den indsigt, de har krav på.
Nye tal: Elektrisk rekord på de danske veje13.1.2026 08:31:10 CET | Pressemeddelelse
For første gang kører flertallet af de nyregistrerede køretøjer på el, hvilket markerer et afgørende skifte for den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Flere skal føle sig hjemme i det el-tekniske erhvervsliv9.1.2026 10:17:22 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Dansk El-Forbund lancerer i dag redskabet “Plads til flere” for at sikre fremtidens kolleger. Målet er at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked med plads til alle talenter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
